Offline sommerferie med børn: Sådan gik 40 dage uden sociale medier og iPads

Hvad sker der egentlig, når en familie vælger at holde 40 dages sommerferie uden sociale medier og iPads? Det spørgsmål har vi nu stillet os selv tre somre i træk, og svaret kommer i dette indlæg.

Jeg skulle egentlig have været tilbage på Instagram og facebook for et par dage siden, men jeg har stadig ikke logget på. Ikke fordi jeg ikke må. Jeg har bare ikke haft lyst. Det er svært at vende tilbage til vilde algoritmer og den endeløse kamp om min (og din) opmærksomhed efter 40 dages fred. Og lige nu sidder jeg med udsigt over en fjord og lytter til fuglene stå op, sammen med lyden af en let summen i mit eget hovede. Så i stedet for at logge på SoMe endnu, vil jeg fortælle hvordan de sidste 40 dages skærmfri og offline sommerferie er gået, især med mine børn på 8 og 11 år.

“Nu går vi offline" unger”

Det er 3. år i træk vi holder offline sommerferie. Det startede som en slags detox fordi jeg var træt af at høre mig selv være halvt til stede og sige “øjeblik … ØJEBLIK” til mine børn, velvidende at jeg slet ikke var interesseret i at forlade kommentarsporet eller den scrolling jeg lige var i gang med. Jeg havde brug for mere end blot at lægge telefonen fra mig. Jeg havde brug for at slukke helt for det “drug” det var for min hjerne hele tiden at tjekke Insta, facebook og alverdens debatter på SoMe. Jeg havde også brug for ægte at mærke om jeg virkelig gik glip af alt det jeg troede jeg ville gå glip af hvis jeg var offline i længere tid. Var Fomo’en for real? Eller eksisterer den blot i mit eget hovede?

Beslutnigen var ikke kun for mig. Gaming og Roblox fyldte også hos mine børn, og selvom vi i forvejen aldrig har haft Ipads med på ferier, så var det også et spændende (og måske nervepirrende) projekt at have en hel sommerferie uden den der youtube-pause hvor man som forældre lige kan slappe af mens børnene sidder foran en skærm. Åh hvor har youtube været min redning (ægte) mange gange da pigerne var mindre. Ikke så meget som et fravær af pausen, men mere nysgerrigheden på hvad der sker med børnene i stedet for når skærmen ikke kan være en del af ligningen. Det ville jeg også gerne finde ud af, men det krævede - for mit vedkommende i hvert fald - et dedikeret benspænd i mere end blot en uge.

Men hvad med aula, messenger og børnenes venner?

Men hvordan pokker går man lige offline i en verden med aula og kommunikation via messenger og facebook-grupper og og og? Det gør man selvfølgelig i sommerferien hvor hele verden ikke står og hiver dig i buksebenet og prikker dig i øjet. Derfor blev mit offline-projekt til et sommerferie-projekt, og har nu været det lige siden. Og jeg må bare sige, det er ikke længere svært at slette Instagram appen den første feriedag. Det er heller ikke svært for mine børn at pakke Ipads væk, ligesom det ikke er svært for mig at blokere facebook fra min computer under ferien. Jeg har måske brugt min computer 5-6 gange denne sommerferie, og det var fordi jeg skulle dele billeder med nogen af vores nye ferievenner fra Bornholm.

Vi ved hvad det vil sige at trække stikkene helt, og vi er alle 3 big time fans af at skærme bare ikke skal være en del af sommerferierne længere. Ingen SoMe til mor og ingen Ipads til børnene. Denne sommer har vi endda været så heldige at vi hår fået en masse nye venner, både voksne og børn, som har det på nogenlunde samme måde som os, og det har bare gjort at denne sommer har stået i blomstrende venskabers tegn, og vi har kamp-nydt det.

I gamle dage var man som barn på sommerferie lige så længe som man er i dag. Mange af vennerne så man slet ikke hele sommerferien. Vi har haft legeaftaler mellem vores rejser og ture, og ellers har begge mine børn mødt nye venner på ferierne, og et par enkelte har de facetimet og ringet sammen med. Det der med at vi skal være i konstant forbindelse med alle, det er okay at tage en pause fra, også for børn. Så er der også en masse at fortælle når man kommer hjem fra ferien, og ser de venner igen som man har savnet.

Var det svært at være offline de første dage?

Det var svært det første år vi gik offline i sommerferien, det var som om jeg skulle vikle mig ud af et net jeg ikke helt kunne finde vejen ud af. Jeg var også virkelig bange for ikke at være relevant længere, hvis jeg forlod den online scene. Første år var klart sværest. Det andet år med offline sommerferie var klart lettere, omend der også var svære ting (dem kan du læse om her). I år var det nærmest som om vi talte ned til at skulle trække stikket. Pigerne glædede sig, og jeg gjorde ærlig talt også efter et hektisk år på SoMe. Det er som om vi ved hvad der venter os, hvordan roen bare indtræffer på en helt anden måde når vi cutter forbindelsen til den digitale verden og kun skal leve ude i virkeligheden i længere tid. Denne gang havde jeg ikke en “robotarm” der automatisk rakte ud efter min telefon uden at jeg lagde mærke til det. Denne gang slettede jeg bare Instagram og lagde telefonen væk. Det kildede lidt i maven mens jeg slettede appen, men det var også det. En god idé kan være at fylde noget aktivitet ind i de første dage af en offline sommerferie, erstatte skærmene med noget andet, lave en aktivitetsliste over hvad man gerne vil bruge tiden på i stedet for. Gøre sig selv bevidst. Man kan jo med fordel tjekke sin skærmtid og se hvor mange timer dagligt man skal erstatte skærmtiden med noget andet, og så lave en drømmeliste over hvad man vil gøre med al den tid. Jeg har f.eks læst 8-9 bøger (er stadig i gang med den sidste) denne sommerferie, hvilket stod på min drømmeliste.

Den største overraskelse dette år var nok hvor let det faldt os alle 3 at trække stikket modsat de første to år. Det er gaven ved at have holdt fast i projektet, vi ved hvad vi siger farvel til og vi ved hvad vi får. Både første og andet år blev jeg virkelig overrasket (og måske lidt skuffet) over at opdage at jeg virkelig ikke er gået glip af noget som helst. Kan du komme på noget på SoMe i sommerferien 2024 og 2025 som har sat sig i din bevidsthed og som har gjort en mærkbar forskel for dig? Når jeg taler med mine veninder i sommerferien og snakken falder på vores Offline sommerferie-projekt, så er svaret fra dem altid det samme “du går heller ikke glip af noget som helst”. Sådan har jeg også haft det hvert år når jeg er vendt retur. Ikke fordi det er ligegyldigt at være på SoMe, men fordi det ikke er hverken altafgørende eller skelsættende. Det er et ekstra spor på livets motorvej anno 2026 og af og til kan det være rart kun at have 1 spor i livet man skal koncentrere sig om, også selvom det blot er for en kortere periode, som f.eks en sommerferie.

Har I så slet ikke været på skærme nogen af jer?

Min mobiltelefon har været med hele sommerferien, men uden SoMe apps. facebook og messenger slettede jeg allerede fra min telefon for 3 år siden da offline-projektet startet, og begge apps er aldrig kommet tilbage på telefonen igen, hvilket har været en kæmpe gamechancer for mit nærvær og mit overskud. Lidt anderledes er det med instagram, som kommer tilbage på min telefon efter sommerferien en af de kommende dage. På min computer er al youtube, facebook, insta o.lign. blokeret med en app der heder “Selfcontrol”, mest for at forhindre mig i at hoppe på i et svagt øjeblik, men det har vist sig overhovedet ikke at være nødvendigt. Jeg har ikke tjekket et eneste feed eller opslag en eneste gang.

Til gengæld har vi brugt kameraet på min telefon, vi har brugt FlixBus appen, kort, Maps.Me, Yr appen, chatgpt (den har hjulpet mig med at lave min første surdej), besked/Imessage, facetime og opkald. Jeg har også læst lidt nyheder, bestilt mad på en app der hedder Oda (fortæller om det senere) og er begyndt at søge dyrearter vi finder med appen Seek.

Pigerne har været på facetime med venner og familie, de har haft 2 dage mellem 2 rejser hvor de har fået lov at spille Ipad med venner på legeaftaler, hvorefter de blev pakket væk igen da vi skulle rejse til der hvor vi er nu (fortæller senere), og så har de begge to taget en masse billeder med min telefon. Det er det skærmforbrug der har været. I dag har jeg så tændt min computer igen for at skrive dette blogindlæg, og for senere i dag at poste det på facebook, og så er jeg tilbage igen.

Den vildeste Jomo

Fomo (fear of missing out) er blevet erstattet af Jomo (joy of missing out), og jeg har et par gange modtaget screenshots fra online venner og veninder, som har vist hvad en eller anden hater-type har skrevet på deres SoMe, og hver gang har jeg haft en fest indeni over at det jeg slipper for den slags skrald hele min sommerferie, og bare kan nyde livet med mine børn uden at nogen skal have en holdning til noget som helst. Sikke en befrielse. Og måske er det netop så dejlig en befrielse fordi det er en begrænset periode, og fordi der jo også er mange glæder ved at dele, ved at have et fantastisk netværk online og al den magi SoMe også rummer, og som jeg elsker (det meste af tiden). Måske er det netop derfor at det er så skønt med offline sommerferie, fordi det er en pause.

Jeg har ofte leget med tanken omtrække stikket helt, men jeg når altid hurtigt frem til at der er jeg slet ikke endnu. Jeg har mødt så mange fantastiske mennesker gennem min blog, mine skriverier, mine sociale medier og de netværk jeg engagerer mig i eller starter op, og sådan har det været i over 20 år. Min online tilstedeværelse er en stor del af mit liv, og jeg elsker langt det meste af det, og sålænge det forholder sig sådan så smutter jeg ingen steder hen. Til gengæld glæder jeg mig hvert år til også at leve livet offline fuldt ud sammen med de to mennesker jeg elsker allermest i livet, nemlig mine to dejlige børn. Så vi har en Jomo-fest. Pigernes leg varer i timevis, og vi har været så heldige at møde så mange dejlige mennesker denne sommer, som kommer til at være en del af vores liv fremadrettet, og osm vi glæder os til at se igen (og igen).

Der er bare noget magisk ved at huske livet uden skærmene, uden debatterne, uden gamingen og de der pauser vi tror vi giver os selv, men som i hvert fald ikke giver hjernen en pause - det kan jeg i hvert fald selv mærke. Jeg ser langt mere på fugle, på udsigter, på mine børn og forsvinder også mere ind i mine tanker når min telefon ikke hele tiden insisterer på min opmærksomhed. Det er både noget jeg mærker i mit overskud fysisk og i min hjerne. Jeg er sikker på at man ville kunne måle ting og sager i min krop og hjerne (og også i pigernes), hvis man målte os inden vi trak stikken og nu hvor vi har været væk fra skærmene i lidt over en måned. Det kan være det bliver noget vi skal kaste os ud i næste år når vi trækker stikket og går offline i sommerferien igen.

Men hvad med bagsiden af medaljen? Har du ikke haft brug for skærmpauser?

Det eneste jeg har savnet er vores lokale “bortgives i Lyngby” gruppe. Jeg havde en uge i sommerferien hvor jeg ryddede meget ud i vores tøj og hjem, og jeg plejer at forære mange af vores ting væk via den gruppe. Det var ret bøvlet at jeg ikke kunne slå tingene op der, så i stedet røg de til Røde Kors eller til storskrald. Det lykkes mig at give et par enkelte ting væk via dba, men det var lidt mere bøvlet end den gratis-side jeg plejer at bruge.

Men ellers må jeg skuffe. Det er hverken hårdt eller svært at gå offline, især ikke når det er 3. år vi laver projektet. Selvfølgelig har mine børn kedet sig, af og til, og det har jeg også, men ikke ret meget mere end 5 minutter ad gangen, så har de fundet på noget eller vi har læst bøger eller snakket om hvordan man f.eks producerer sukker. Vi har blandt andet kørt i bus i 14 timer, og heller ikke her har fraværet af skærmene været et problem. Vi har altid bøger med i tasken, og fantasien har ikke fejlet noget. Min yngste datter har udviklet sin hulebyggerskill gevaldigt, og kan bygge huler med kufferter og jakker i både busser, i busterminaler og alverdens steder efterhånden.

Hvad tager vi med fra dette års offline sommerferie?

Ro! Vi tager ro med, leg og fordybelse og påmindelsen om at livet uden skærme stadig kan være ret magisk og skønt. Vi kan sagtens møde nye venner uden venneanmodninger og sociale medier, både børn og voksne, og trangen til at spille Roblox eller scrolle på instagram, den varer ofte ikke mere end et par minutter, og så er den væk igen. Jeg er blevet meget opmærksom på hvor meget jeg stadig bare hiver telefonen frem og “lige skal tjekke noget”, som oftest ikke er ret vigtigt eller ikke sagtens kan vente til børnene sover eller til at jeg har dedikeret tid til at tjekke eksempelvis mails. Det behøver jeg ikke gøre på vores udflugter eller når vi venter på bussen, der er mange andre ting vi kan gøre sammen i stedet for, som ikke involverer at jeg tjekker ud af virkeligheden og ind i en skærm. Det er noget jeg virkelig gerne vil holde fast i - at forsøge at være mere der hvor jeg er, med hele min opmærksomhed.

Så har jeg lært at vi skal øve os mere på at løse konflikter. Det kan nemt lyde som om at så fjernede vi skærmene og så blev børnene bare opslugt af at lege i dagevis. Sådan var det ikke. Hold nu op hvor har vi haft mange konflikter om “ingenting”. “mor, hun kiggede skævt på mig” eller “mor hun rullede øjne” eller “mor det var MIG der fandt den sten på stranden, den er MIIIIN”. Jeg har talt til 10 mange gange. Men det der er forskellen er at vi ikke har den slags konflikter der opstår efter for meget skærmbrug, den hvor børnene har opbygget en eller anden form for agressivitet indeni sig og ikke har ret meget overskud. Normalt kan konflikterne efter flere timers Roblox være præget af kort lunte, vrede og en stemning, der hænger ved resten af dagen. På ferien skændtes de stadig om sten, blikke og huler – men fem minutter senere legede de videre.

Men altså kids will be kids, og skænderier og konflikter er altid en del af gamet, så selv på en skærmfri sommerferie slipper man ikke for at have lyst til at flytte ud på en øde ø og stikke tang langt ind i ørerne. Men hvis man ved at det er sådan det hænger sammen, og ikke hænger feriens high-score op på om børnene har skændtes eller ej, så synes jeg det har været en fuldstændig fantastisk ferie igen i år.

Hvad vi så har lavet i sommerferien, det kommer i næste blogindlæg, og det glæder jeg mig til at fortælle om. For faktisk er vi slet ikke tilbage i Danmark endnu, og kommer det heller ikke lige foreløbigt.

Kærlig hilsen

Frejamay

FAQ om offline sommerferie

Hvor længe var I offline?

Vi var offline i lidt over 40 dage. I den periode brugte vi ikke sociale medier, og børnene havde heller ikke adgang til iPads, bortset fra to dage mellem to rejser.

Var I helt uden skærme?

Nej. Vi brugte telefonen til blandt andet kamera, kort, vejrudsigter, beskeder, FaceTime og praktiske apps. Det var sociale medier og unødvendig skærmtid, vi holdt pause fra.

Savnede børnene Roblox og YouTube?

Kun ganske kort. Trangen forsvandt hurtigt, og de fandt i stedet på lege, læste bøger, byggede huler og brugte meget mere tid sammen med hinanden og de børn, vi mødte undervejs.

Var det svært at gå offline?

Det første år var klart det sværeste. Nu er det tredje år, og det føles næsten som en tradition, vi alle glæder os til.

Kan man godt holde ferie uden sociale medier?

Ja. For os har det givet mere ro, nærvær og tid sammen. Vi vender tilbage til sociale medier efter ferien, men pausen minder os hvert år om, at vi faktisk ikke går glip af ret meget.

Kommer I til at gøre det igen?

Ja. Offline sommerferie er blevet en fast tradition i vores familie, og vi glæder os allerede til næste sommer.