Frejamays Brevkasse: Hjemmeskole, gaming og skærmtid – hvordan sætter man sunde rammer?
“Hej Frejamay
Jeg har fulgt dig længe, og kan relatere til meget af dit indhold, med en pige på 7 og dreng på snart 10. Vi overvejer stærkt hjemmeskole med online undervisning, men jeg har en bekymring ift skærm. Min søn er gamer og hvis han kunne ville han bruge al sin tid der. Jeg kan jo læse at i også spiller. Jeg gad godt vide, hvordan I håndterer det hos jer? Har de fri mulighed for at game eller har I nogle rammer for det? Hvad virker for jer, som hjemmeskolefamilie ? Da i deeschollede, havde din ældste så lyst til at lave andre ting end at game ? Og skal man give dem lov? Tager det af, når de har fået skolen på afstand, og begynder at mærke sig selv igen?
De bedste hilsner C.
Kære C.
Virkelig godt spørgsmål, og skærme er helt klart noget der fylder herhjemme også, både for børn og voksne. I min verden er skærme generelt meget udskældte, og man overser ofte de mange fordele der er ved skærme. Omvendt synes jeg også at jeg oplever forældre og skoler være meget ukritiske i forhold til børns (og voksnes eget) skærmbrug. Jeg tror ofte jeg er sådan en der kan forvirre lidt, fordi jeg egentlig er ret stor fan af skærme, men jeg er samtidig også ret restriktiv og har nogle ret konservative holdninger. Men i mig kan begge dele godt eksistere på samme tid, det vil jeg forsøge at uddybe i dette blogindlæg, ligesom jeg gerne vil dele hvordan vi administrerer skærme hjemme hos os.
Der er forskel på skærme og skærme
I min verden er der meget stor forskel på skærme og hvad vi bruger skærme til. Vi voksne ved godt (hvis vi skal være ærlige overfor os selv) hvornår noget er sundt skærmforbrug og hvornår noget er usundt. Her er min egen opdeling af sund og usund skærm.
TV skærm: for det meste sund, hvis det bruges til at koble lidt fra, eller til at hygge sammen i sofaen, hvis det er til hjemmeskolebrug (f.eks. kortfilm, dokumentarer eller filmanalyse). Usund hvis det tager overhånd og bliver valgt over krea-ting eller samvær med mennesker vi holder af. Sund hvis det er til en pause fra det samme.
Ipads/tablets: det kan være begge dele. Til online skole er det sundt, til gaming med venner eller familiemedlemmer er det også sundt, men her er der begrænsninger på hos os, ligesom jeg absolut blander mig i hvilke apps der bliver set, hvilket indhold mine børn bliver eksponeret for og hvem de kommunikerer med. Begge mine børn ved at Ipads ikke er 100% deres egne. Jeg læser ikke noter/dagbogsting eller lign., men alle apps hvor der foregår social interaktion skal jeg havde adgang til og vi skal kunne snakke om konflikter og dumme ting man måske er kommet til at skrive til andre, eller andre er kommet til at skrive til en. Her oplever jeg desværre en del forældre der ikke aner hvad deres børn foretager sig, og det er super problematisk, for børn på 7 og 10 (og mange voksne) har ingen øvelse eller forståelse for den skriftlige kommunikation, og hvor forskelligt ting kan tolkes. Der ligger i min verden en KÆMPE opgave for især forældre, men i min verden bestemt også skoler, i at klæde børn på til respektfuld og ansverfuld kommunikation mellem hinanden. Se bare hvordan det går for voksne på de sociale medier lige nu - det må vi gøre noget for at sætte en stopper for.
Smartphones: Jeg er ikke særlig stor fan af børn med en smartphone i hånden (når man ser bort fra børn der bruger telefonen som hjælpemidler eksempelvis, der er mange undtagelser). Min datter på 10 har en ældre model, men den er stadig ikke hendes, den er min ekstra telefon som hun låner, det vil også sige at jeg kan kræve den tilbage uden varsel hvis ikke den bruges med umage og respekt. Det kan lyde lidt diktator-agtigt, det har jeg ingen problemer med, det er mit ansvar at slippe mit barn løs i en social medieverden, hvor 1000 af verdens førende hjerneforskere de tjener kassen på at få mit barns dopamin-niveau til at skyrocke og skabe afhængighed. Omvendt så har jeg et barn der elsker at filme og klippe youtube-videoer, elsker at danse og danse sammen med sine veninder og filme dansene, så det er hele tiden en balance som min datter skal vise at hun administrerer (med hjælp, støtte og guidence fra mig), og vi har dagligt snakke om færdsel på nettet, etik, farer og kommunikation. Ingen af mine børn, eller jeg har snapchat eller TikTok og kommer heller ikke til at få det.
Og nu til dine gode og vigtige spørgsmål
Hvordan håndterer I gaming og skærmtid i jeres hjemmeskolehverdag?
Har jeres børn fri adgang til at game, eller har I faste rammer og aftaler?
Der er aldrig fri adgang til at game, ligesom der heller ikke er fri adgang til tablets/skærme. Man spørger altid om lov, ligesom man spørger om lov til at hive alt krea frem eller gå ned i gården og lege med venner. Vi har haft faste skærmdage, 2 dage ugentligt, hvor alle andre dage var skærmfrie. Der er vi ikke lige nu, fordi vi er ved at vænne os til en ny hverdag med online skole, hvor begge piger er på skærm 1 time dagligt og modtager undervisning. Så jeg er lige ved at finde ud af hvordan vores øvrige skærmtid/gamingtid egentlig skal se ud.
Samtidig har begge piger flere venner som de gamer med og har et godt fællesskab med, så der ligger noget socialt i at game, men det er også utrolig vigtigt for mig at mine børn bliver stimuleret af andre ting, som at læse, tegne, klippe og klistre, er på ture, på kunstmuseer, er ude i naturen, derfor mærker jeg hele tiden efter hvor balancen mellem skærm og alt det andet ligger, og så tilrettelægger jeg skærmtid ud fra det.
Vi holder eksempelvis hele sommerferien skærmfri, det har vi gjort i 2 år nu med kæmpe succes. Det er 1,5 måned uden sociale medier (for mit vedkommende) og uden Ipads og smartphones for mine børns vedkommende. Det er en god måde at grounde hele familien på, og detoxe lidt fra den der konstante informationsstorm, som jeg egentlig ikke tror er særlig god for nogen som helst menneskehjerne - og igen, så er der eksempler som historien om Ibelin, som jeg synes er vigtig at have i mente inden vi skærer alle over en kam (se filmen her - kæmpe anbefaling).
Hvad har I erfaret virker bedst i praksis – særligt med børn, der elsker at game?
I praksis virker det bedst at have få faste skærmtider, eks. 3 timer 2 x ugentligt, og så kan man altid spørge, men man må forvente at få et nej, og så er det ikke til diskussion. På den måde ved børnene altid præcis hvilke dage der må games, og så er resten bare ekstra. Det kan man jo justere alt efter hvilket barn man har, hvornår ens venner gamer osv.
Da I deschoolede, havde din ældste så lyst til andet end gaming?
Vi gamede slet ikke da vi deschoolede, vi brugte rigtig meget tid ude i naturen og var faktisk afsted hver eneste dag, fordi vi begge to var så ødelagte af skolevægring. Men hvis man har et barn der gamer meget og man skal deschhole, så ville jeg nok lade gaming fylde mere, så ro på, måske game sammen med barnet og træde med ind i barnets verden. Jeg spiller stadig både Roblox og Minecraft med begge mine børn og synes det er en dejlig måde at være sammen på, og så elsker mine børn at jeg er en klovn til at styre figurerne i Roblox, og de elsker at de kan få lov til at grine af hvor klodset jeg er til det. Til gengæld nyder jeg at få lov til at komme på besøg i deres verden og se hvad det er de laver og opleve hvad de lærer i de forskellige verdener de gamer i. Så hvis man har et gamerbarn og er bekymret over skærmtiden, så ville jeg nok personligt, inden jeg laver restriktioner, træde ind i barnets univers først, være der sammen med barnet og se hvad barnet oplever, er optaget af, bliver begejstret over og er god til, inden jeg sætter regler og rammer op.
F.eks kan en regel om 1 time om dagen være rigtig træls hvis det i gennemsnit tager 3 timer at bygge en ny verden op i Minecraft. Så kan det være at det giver mere mening med flere timer i træk hvor man kan fordybe sig men så bare i færre antal dage ugentligt.
Skal man som forælder give slip og lade børnene game, når man vælger hjemmeskole?
Jeg synes aldrig man skal give slip, men hvis man, som os, kommer fra svær skolevægring og skal bygge barnet op igen, så vil jeg nok undlade for mange krav og restriktioner, men, som beskrevet ovenfor, træde med ind i universet og være der hvor barnet lige nu er trygt og søger hen. Opleve at det ikke er så farligt at game og være på skærm, samtidig med at jeg vil sørge for gode og hyggelige stunder ude i den rigtige verden. Men kan jo tage til gamerevents sammen eller tage på teknisk museum eller se film sammen om historiens størstere hackere eller bygge eller tegne sine egne gamer-figurer i lego eller med maling. Der er mange måder at skabe forbindelse til gaming på en kreativ måde ude i den rigtige verden, sådan så man stadig er i et trygt gamerunivers men at man også husker at bygge sit fundament op udenfor gamerverdenen på en god måde. En creeper-kage fra minegraft kunne man måske prøve at bage f.eks.
Oplever du, at gaming fylder mindre, når skolepresset forsvinder, og børnene begynder at mærke sig selv igen?
Ja, helt klart, og jeg oplever også at mine børn selv begynder at mærke når der har været lidt for meget skærmtid, at de så godt kan blive kortluntede og konfliktsøgende. De ved godt at når det sker, så pakkes Ipads væk i en længere periode og så handler det bare om at vi lige skal have genoprettet den gode balance igen.
Jeg tror, fordi skærme aldrig har været “onde” eller “forbudte” herhjemme, så er de aldrig blevet noget børnene craver helt vildt meget, og de er begge to gode til at fordybe sig i lego, tegning, lege eller eksperimenter. Lige nu ligger begge Ipads fremme, men den ene er ved at undersøge hvor hurtigt vand fryser og hvordan man kan farve vand med blomsterblade mens den anden er ved at læse sin yndlingsbog for 8. gang.
Så, jeg tror det korte svar er, at i stedet for at begrænse og sætte hårde regler, så er det et samarbejde hvor alle behov skal tilgodeses - også dit eventuelle behov for at der skal være andet indhold i dit barns liv end skærmene, og det kan man sagtens have gode snakke med sine børn om.
Sidst, men ikke mindst, så er vi gode til, herhjemme, at lave manifester. Når vi har haft gode snakke og er kommet frem til en fælles ramme, så skriver vi dem ned og så lamierer vi dem og hænger dem op eller har dem liggende hvor vi nemt lige kan finde dem, for så at minde hinanden om hvad det er vi har aftale.
Vores første manifest, sm vi lavede for 3 år siden, det så sådan her ud:
Det var sådan vi startede for 3 år siden, alle skal starte et sted. Nu er vi et nyt sted, måske skal vi lave et nyt manifest snart.
Jeg håber mine svar gav lidt indblik i hvordan tilgangen til skærme ser ud hjemme hos os, og så synes jeg bare det er så megagode spørgsmål, som jeg håber mange flere forældre end dig stiller sig selv og hinanden, fordi det bare er så vigtigt at vi snakker om skærmene nuanceret.
Kærlig hilsen
Frejamay
