Annonce

Helt ærligt, så havde jeg faktisk opgivet. Jeg havde halvvejs accepteret at jeg lige er fyldt 40 og skal gå med bind resten af mit liv. Det sidste halve år har jeg enten haft bind på hver eneste dag, eller også har jeg skiftet bukser mange gange de dage jeg ikke lige har haft bind liggende, fordi jeg har tisset i bukserne. Heldigvis skrev jeg ud til mine følgere på instagram, ellers havde jeg aldrig kunne skrive dette blogindlæg, som jeg har glædet mig afsindig meget til at dele.

Er der andre der kender det?

Det sidste år har jeg nyst ret meget, og på et tidspunkt kunne mit underliv bare ikke følge med mere, så hver gang jeg nøs, så tissede jeg. Og ikke bare sådan en dråbe. Nej, sådan så, hvis jeg kun stod i trusser, så løb urinen ned ad mine ben. Og hvis jeg havde bukser på var jeg nødt til at skifte. Jeg har haft ”mekaniske” nyseanfald, og jeg har bare vidst, at uanset hvordan og hvor hårdt jeg spændt op i underlivet, eller kneb sammen i underlivet mens jeg nøs, så var der ingen hjælp at hente, og derfor begyndte jeg at købe bind. Så fedt er det heller ikke at gå rundt og lugte af tis.

En aften for et par uger siden skrev jeg ud på instagram om der var andre der kendte problemet. Det var lige dele opgiven af håb, og lige dele søgen efter håb, der gjorde at jeg fik lavet opslaget. Det gik ud over min livskvalitet at gå og tisse i bukserne, og jeg blev bange for at nyse når jeg var sammen med nogen seksuelt, så det holdt jeg også op med i en periode. Nu hvor jeg skriver det, kan jeg godt se det egentlig har haft ret stor indflydelse på mange dele af mit liv. Jeg har på ingen måde været en fri kvinde, fordi de skide nys og den skide tid var ude af min kontrol.

Håb for mit underliv

Heldigvis kan jeg altid regne med mit hood, og flere nævnte noget der hed ”Empelvic”, som jeg aldrig har hørt om før. Og noget med ”at sidde på en pude”. Så jeg undersøgte hvad det var for noget. Jeg kom hurtigt i kontakt med skønne skønne Gry Senderovitz, som er ildsjæl, uddannet jordemoder, og er kvinden (sammen med 3 andre) bag den Empelvic-pude, jeg af hele mit hjerte ville ønske at alle kvinder kendte til. Og mænd der døjer med stress inkontinens i øvrigt, for Gry har også succeshistorier med mænd der er blevet reddet af Empelvic puden.

Gry og jeg havde en telefonsamtale, og som altid når jeg snakker med inspirerende mennesker der brænder for at gøre en vigtig forskel, så får jeg lyst til at livestreame ud til hele verden. Jeg måtte også flere gang høre mig selv sige ”hvorfor VED folk ikke det her!?” da jeg snakkede med Gry. En af de ting vi ikke ved handler om knibeøvelser og hvorfor vi skal stoppe med dem, og i stedet få genetableret forbindelse til vores bækkenbund.

Stop med knibeøvelserne!

”Knib, KNIB, KNIIIIIIIIIB for satan!” Alle os over 35, og os der har født har fået ørerne tudet fulde med at vi skal knibe. Faktisk kan vi slet ikke knibe for meget, og i øvrigt kan vi knibe alle steder. Når vi venter på bussen, når vi ligger i tandlægestolen, når vi ser Netflix, når vi rører chiagrød sammen, og mens jeg sidder og skriver det her blogindlæg, kan jeg i princippet også bare knibe, som om jeg kunne vinde en million, hvis jeg bare kniber nok til. Der er bare et problem med de knib der … De hjælper ikke nødvendigvis på din inkontinens. Du kan have vundet verdensmesterskaberne i knib, og stadig opleve inkontinens.

Historien om knibeøvelser, og hvorfor du skal kende den

Da jeg snakkede med Gry fortalte hun historien om hvor knibeøvelserne kommer fra, og det overraskede mig at vi alle sammen går rundt og kniber løs, fordi en mand i 1940’erne opdagede at der var et område vi i dag kender som bækkenbunden. I en artikel på min mave.dk skriver Gry således:

Arnold Kegel og måledimsen

“Men hvorfor har vi så fået at vide, at vi skal lave vores knibeøvelser og hvis vi ikke skal det, hvad skal vi da gøre for at holde underlivet friskt og behageligt? Knibeøvelser kaldes også Kegel-øvelser. Det stammer fra en læge, Arnold Kegel, der begyndte at kigge på det område vi nu kalder bækkenbunden i 1940erne. Hans måde at forstå og beskrive det han så, var at det var muskler, der var blevet slappe og skulle gøres “stærke” ved at spændes. Derfra kom knibeøvelsen/kegeløvelsen som løsningen på inkontinens og andre problemer efter fødsler.

Det er skam rigtig nok at bækkenbunden påvirkes i fødslen og har at gøre med både orgasmer og inkontinens, men ikke på den måde, som Kegel-øvelserne har beskrevet for os. Den opfattelse passede med måden man oplevede muskler og kroppe på dengang i 1948. Og så passede billedet med at han selv udviklede en dims, et Perineometer. Dimsen kunne måle “styrken” i bækkenbunden.

Det vil altså sige at en mand fra 1940erne, hvor man gik op i høje knæløft og ikke havde fornemmelse for kroppens måde at være en helhed på, og slet ikke for hvordan fødslen kan opleves af kvinden, har formuleret for os hvordan vi “skal” forstå og arbejde med vores kroppe.

Knib hårdt i kæben

Forestil dig at du fik besked på at spænde hårdt i kæben hver gang du holdt for rødt. Det lyder dumt og du ville nok ikke bare gå i gang med opspændings-regimet uden i hvert fald at stille nogle spørgsmål først. Så byt ordet “kæbe” ud med “bækkenbund”. Og husk at det kan være skamfuldt nok for den enkelte ikke at leve op til tidens sundhedsvejledninger, men når de handler om underlivet, kan det føles ekstra “forkert” ikke at gøre hvad der bliver sagt. Og når det, der bliver sagt er tilstrækkeligt “skævt” til at man derved kan mærke hvad man skal gøre, kommer den enkelte til at stå tilbage med følelsen af forkerthed. Og det er netop hvad jeg mødte i overflod da jeg stod for at foretage 8-ugers undersøgelser i en lægepraksis. Jeg mødte en masse kvinder, der havde født og som følte sig enten for dårlige eller forkerte.” Skriver Gry.

Det var virkelig en øjenåbner for mig, at det ”bare” at knibe ikke er løsning, eller ikke er den eneste løsning der findes. Jeg har knebet så meget, at jeg føler at hvis min bækkenbund var en svane, så kunne den brække din venstre arm, så stærk er den muskel dernede.

”Empowerment til din bækkenbund”.

Gry sendte mig Empelvic puden, og jeg har nu i 14 dage fulgt øvelserne på hjemmesiden. Det Gry siger, er at vi først og fremmest skal skabe kontakt til vores bækkenbund, mærke den, trække vejret ned til den. Empelvic puden giver ganske enkelt mere plads i bækkenbunden, så det er muligt at mærke efter, forbinde mig til bækkenbunden, og efter 2 dage med øvelser med puden, kunne jeg mærke min bækkenbund, også når jeg ikke sad på puden.

Jeg har indtil videre kun lavet de indledende vejrtrækningsøvelser. Jeg har også bare siddet på puden mens jeg alligevel sad foran computeren og arbejdede, og så har jeg taget den væk hvis det blev ubehageligt at sidde på den efter en noget tid. Resultatet af mit arbejde med puden er allerede at jeg ikke har brugt bind i en uge. Der var en enkelt dag i forgårs hvor mine nys gik amok og jeg til sidst ikke kunne holde mig, men udover det har jeg kunne nyse 5-6 gange i træk uden at jeg skulle skifte bukser eller tissede ufrivilligt, hvilket allerede er en kæmpe forbedring i forhold til mit udgangspunkt.

Usikkerheden mærker jeg stadig, så jeg har bind i tasken, men jeg har også haft brug for at opleve hvordan det er at gå uden binde, når jeg ikke bløder, og det er en kæmpe frihed! Jeg vil for det første arbejde videre med puden og med vejrtrækningsøvelserne, for jeg har allerede mærket og oplevet hvor stor en forskel Empelvic puden gør på så kort tid. Og så vil jeg gøre mit for at dele informationen, så andre kvinder og mænd finder ud af at det ikke er nødvendigt at leve med stressinkontinens, og at der faktisk er noget at gøre, og noget der kan hjælpe ret hurtigt.

Det sværeste, tror jeg, er at få lavet øvelserne. Jeg har selv sørget for at disrupte mine vaner, og det har jeg gjort på følgende måde:

- Jeg har fjernet min kontorstol, og har skiftet stolen midlertidigt ud med en skammel, hvor puden ligger på. Så hver gang jeg arbejder ved min computer, så bruger jeg lige et par minutter på at lave øvelser, og så bliver jeg siddende på puden indtil jeg kan mærke at tiden er gået.

- Puden ligger hele tiden fremme, og er synlig, og det gør at jeg får den brugt.

- Jeg har advaret mine børn om at hvis puden ikke ligger på sin plads, så virker mit dankort ikke til fredagsslik. Ellers kunne den nemt komme til at indgå i en eller anden leg eller en eller anden hule, og det går ikke, puden er min, og det er ikke legetøj.

- Jeg har fortalt mine børn hvorfor jeg sidder på puden, med det resultat at min yngste fortæller alle hun kender, pædagoger, pigernes far, legeaftalers forældre, at ”mor skal sidde og træne på en pude så hun lærer ikke længere at tisse ned i sine gamacher”. På den måde er samtalen (ufrivilligt til tider) hele tiden i gang, og jeg har en ikke en jordisk chance for at komme til at glemme mit vigtige arbejde med puden.

Det her er vigtig viden. Jeg ville ønske alle sundhedsfaglige personer kendte til Empelvic, i hvert fald alle der arbejder med kvinders og mænds underliv, herunder inkontinens og stress inkontinens. Puden kan bruges af alle voksne. Jeg er i hvert fald sindssygt glad for at jeg nu ved den findes og at den hjælper mig, men jeg er ked af at jeg gik så længe med skam og mistet mod, inden jeg rakte ud og blev gjort opmærksom på puden. Så for at det ikke skal gentage sig, hjælp gerne med at dele budskabet.

Lad os sammen styrke alle bækkenbundene derude!

Bonus

Og hvis du vil følge Gry’s arbejde, så kan du finde Empelvic på instagram her, men også hendes andet hjertebarn, nemlig at vi skal interessere os for gode Gynækologiske undersøgelser, og derfor indsamler hun viden her på GodGU.dk. Formålet med projektet er at belyse problemet med krænkelser/utryghed/overgreb i forbindelse med underlivsundersøgelser (GU) og samtidigt pege i retning af hvordan, der kan skabes gode oplevelser for alle. Jeg er selv blevet krænket i forbindelse med underlivsundersøgelser (og graviditet), og det giver ar på sjælen, og kan have mange konsekvenser, derfor elsker jeg at Gry sætter fokus på området, samler vidnesbyrd og arbejder på at gøre en vigtig forskel. Jeg har et womancrush på Gry og hendes mission(er), og bliver personligt et gladere menneske af at vide at kvinder som Gry findes derude.

Hvis du går og skammer dig over inkontinens, så giv Empelvic puden en chance. Den har allerede, på få uger, gjort en virkelig stor forskel for mig. nu skal jeg bare fortsætte det gode arbejde, og så vil jeg gøre mit for at sprede det gode budskab, så andre ikke først hører om puden før de er ved at miste håbet. Det er der simpelthen ingen grund til.