Det nytter ikke noget at være bagklog, men jeg tænker faktisk at vi skulle have gjort det her med den store pige dengang hun blev født. Det gjorde vi ikke, og alle overlevede, men når jeg ser hvor kæmpestor en effekt det har haft på Selinna, der nu er 6 uger gammel, så er jeg nødt til at sige det højt, i tilfælde af at der sidder nybagte forældre derude, der ikke har fået denne anbefaling.Selinna blev født hjemme i min stue på min sofa. Jeg tog hende selv ud. Læs fødeberetningen her. Alt var fryd og gammen, Selinna sov sig igennem de første to uger, men langsomt begyndte hun at græde mere og mere, og hun ville ikke ligge ned og amningen begyndte at gå skævt, selvom jeg egentlig synes jeg er lidt af en super-ammer. Jeg blev mere og mere frustreret, især over at bruge alle mine vågne timer på at vugge mit nyfødte barn rimelig kraftigt (du ved, sådan med tyngde), før jeg kunne få hende til at falde til ro. Jeg synes også hun gylpede helt enormt meget.Faktisk var det sådan at det var svært at nyde at være nybagt mor, og det var svært at nyde min nye baby. Hun sov i mine arme eller skreg når hun ikke var i mine arme og hun ville under ingen omstændigheder ligge i hverken barnevogn eller babynest. Manner hvor var det mega frustrerende, især det der med ikke bare at føle sig forbundet og forelsket i sit nye barn. Jeg har haft aftener hvor jeg havde lyst til at kyle hende ud af vinduet fordi min krop bare ikke kunne mere.
Kiropraktor.Jeg blev anbefalet flere steder fra at tage Selinna med til kiropraktor. Så det gjorde jeg. Vi endte med, efter mange anbefalinger, at tage til Kiropraktor Lyngby hos Pia. Pia startede med at sige at det jo ikke var sikkert hun kunne gøre noget, og at hun af og til måtte lade forældre gå igen uden at have fået svar. Men. For der er et men, at rigtig mange spædbørn faktisk har låsninger efter fødslen, og at meget "uforklarlig gråd" skyldes spændinger i kroppen.For mig var det bare vigtigt at få Selinna tjekket, og heldigvis (hvis man kan kalde det det) var der både spændinger i nakken og i ryggen. Så vidste jeg i det mindste hvad der var galt og hvad der kunne gøres ved det. Selinna blev behandlet i en halv time, og nej, kiropraktorer "knækker og brækker" ikke spædbørn, det er altså en gammel skrøne. Det foregik helt fredeligt og jeg tænkte ikke på noget tidspunkt at noget ikke var i orden. Pia var så dygtig og tydeligvis vant til at have med bittesmå nyfødte at gøre. Selvfølgelig reagerede min baby, alt andet havde været mærkeligt, men det var en sund reaktion og hun blev trøstet bagefter.
Siden første behandling hos kiropraktoren har jeg simpelthen fået et helt andet barn med hjem. Vi er ikke i mål endnu, og barnevognen er stadig en udfordring, men
- Selinna gylper ikke nær så meget mere
- Hun kan ammes ved begge bryster igen (hun kunne ikke ammes ved højre bryst uden at flippe helt ud) uden problemer
- Hun er pludselig blevet en glad baby man kan snakke med og jeg kan mærke hende igen
- Jeg skal slet ikke vugge hende med tyngde på mere, nu kan jeg bare vugge hende helt normalt
- Hun har puttet nogle timer i barnevognen og jeg har genfundet modet til at blive ved med at prøve og øve
- Min familie kan se at der er sket en KÆMPE forskel med hende
- Hun græder næsten ikke i forhold til for en uge siden