London falder langsomt til ro gennem vores vindue på hotellet. Jeg kan se månen fra min seng. Emmalia sover i sin egen dobbeltseng, mens Selinna ligger og trækker vejret tungt her ved siden af mig. Der fandt ingen putning sted i aften. Jeg tog et karbad, og da jeg kom ud derfra, lå begge børn og snorksov i hver deres seng. Det opsummerer meget godt denne fuldstændig fantastiske første dag i London, som jeg vil fortælle dig om nu.

Hotellet: The Columbia Hotel London

Vi bor på The Columbia Hotel . Jeg havde egentlig booket et meget mere SU-venligt hotel, som jeg besluttede mig for at afbestille, fordi vi trods alt skal have base på hotellet i 4 dage, og derfor er det simpelthen nødt til at væres smukt og lækkert at rart at være. Ikke bare hotellet, men også den udsigt man møder når man forlader hotellet om morgenen. Derfor ændrede jeg mening og besluttede at hotellet er en investering og en del af rejsen, og ikke bare et sted at sove når vi kommer hjem fra en lang dag. Jeg er blevet alt andet end skuffet.

Pigerne har sørget for friske blomster til badeværelset

Vi bor i et ”Family room”, med to queen size senge, eget bad og toilet med badekar, en lille lounge i den ene ende og med et stort rundt vindue med udsigt til The Italian Gardens, som ligger ca 25 meter fra hotellet i Kensington. Alt er smukt her. Parkerne, husene, de majestætiske træer, og ikke mindst vores hotel, hvor vi allerede føler os enormt hjemme. Det første pigerne gjorde da vi havde taget skoene af, var at tage et dejligt karbad med fuld fart på skummet og boblerne.

At finde rundt i London

For ca 10 år siden kom jeg en del i London, men kun korte besøg, fordi jeg var med i et internationalt netværk for selvstændige kvinder. Jeg har glemt hvor nemt det er at finde rundt herovre, men med et hjemmeprintet kort over undergrundsbanen i min lille taske, så er der jo ingen steder vi ikke kan finde hen. Derfor brugte vi også dagen i dag på at få set lidt af London, selvom vi jo egentlig har oplevet en masse alene på rejsen fra Kongens Lyngby til Kensington i London, flyrejsen, lufthavnene og alle de mange mennesker vi har kigget på på vejen. Jeg er stadig ikke fortrolig med busserne, men jeg købte et Oystercard på Victoria, da vi ankom med toget fra Gatwick, og så skal man bare fylde penge på kortet, ligesom man gør med et rejsekort i Danmark. Og så er folk så hjælpsomme herovre, så hvis ens ego kan klare det, så er det jo simpelthen bare at spørge om vej hvis det med kortet lige glipper.

TIP: En af mine skønne følgere har lige anbefalet mig appen Maps.Me (find den her, den er gratis), som er et oflinekort du kan downloade og bruge. Jeg tester det i morgen og giver en update.

At rejse alene med to børn

Det er med fuldt overlæg jeg ikke har været på sådan rigtige udenlands-turist rejser med mine børn før nu. Jeg er alene med mine to børn, det er megadyrt at rejse 1 voksen med 2 børn, og det kræver også et ret stort overskud når børnene er små, så det blev et stort nej tak herfra. Men nu er tiden en anden, og om en uge starter min yngste datter i skole, og så kan vi ikke rejse så frit mere, som vi kan lige nu, med en i børnehave og en i hjemmeskole.

Begge børn er også blevet så store at de kan vente lidt med at komme på toilettet, de kan gå længere distancer og vigtigst af alt: de kan huske at de har været afsted. Derfor skulle det være nu, og derfor er vi på en noget dyrere rejse end vi ellers ville være. Jeg betragter mig selv som lidt af en ekspert i at rejse på budget og få enormt meget ud af enormt lidt. Denne gang har jeg både investeret i et godt hotel (beliggenheden var vigtig), jeg har købt SU-fjendtlige billetter til Harry Potter museet, men jeg fandt okay billige flybilletter til os alle tre – hvilket er en ret stor gamechanger for os.

At rejse med sansestærke børn

Mine børn er begge to sansestærke. Lyde er højere for dem, lugte, indtryk, de er begge viljestærke og mindst et af dem er højt begavet og filtrere derfor verden anderledes (neurodivergent), så jeg har ærlig talt været ret spændt på hvordan de begge to reagerer på en rejse der startede klokken 8.14 i morges og sluttede klokken 21:45 i London, med nye lyde, nye indtryk, flyoplevelse, pakkede tog, myldretid i London, Covent Garden, gadeoptrædener, hunde (begge er bange for hunde), nyt sted at sove og og og og … men jeg må bare sige: der har ikke været noget som helst andet end begejstring og glæde. Jeg kan love dig for at vores rejser ikke altid har været så vellykkede, og jeg har en tung erfaring med at være på overarbejde når vi er afsted (især da den store var lille). Men den tid er på alle måder forbi, kan jeg konstatere, for mine to rejsemakkere har gadedrengehoppet sig igennem dagen fra start til slut.

Rejsen er i høj grad børnenes ønske (først, men også mit), og vi har brugt lang tid på at forberede, snakke om London, læse bøger om London, lære engelsk (den lille kan de vigtigste turist-sætninger, den store kan føre samtaler på engelsk), på at se billeder af hotellet, af Harry Potter museet, af Big ben osv. Vi har gjort så meget ukendt så kendt som man nu kan på afstand. Nogen vil måske mene at man tager noget af magien ud af rejsen når man har “set” det hele hjemmefra, men for os har det bare givet kæmpe tryghed og frihed til at kunne være til stede uden frygt. Så det er klart en anbefaling jeg vil give videre hvis du har lige så skønne børn derhjemme som jeg har.

At have et konkret mål og flyde med for resten

I dag har målet været at have en god tur og tjekke ind på hotellet. Vi nåede meget mere end det, men alt det var bare ekstra. Målet var bare at vi skulle lande. Det er sådan det fungerer bedst for os. Ikke alt for meget planlægning, ikke alt for pakket et program. Vi skal have ro, tid til skift, tid til spontanitet og mulighed for bare at være på legeplads en hel dag hvis vi helst vil det.

I morgen er målet Harry Potter Museet (Warner Brothers Studios), og det er det eneste vi skal. Jeg er allerede lidt nervøs for hvordan vi kommer derfra igen, fordi jeg ved at ingen af mine børn har forholdt sig til at museet jo også lukker igen i morgen, men det må vi løse i morgen.

Nydelse, selvkærlighed og karbad

En af de vigtigste ting, når jeg rejser alene med mine børn, er at huske nydelsen og selvkærligheden. Derfor har jeg købt et lille rejsesæt, hvor jeg selv kan fylde mine yndlingscremer i. Jeg har kropsolie med, jeg har mine yndlingscremer med, min bedste shampoo, hårkur, min dagbog, min computer så jeg kan skrive (det er en del af rejsen for mig at dele den), jeg har forberedt rejsen sådan at der skal være tid til selvforkælelse, som i dette tilfælde er lange karbade og ro på et smukt hotelværelse. Og det endte da også med at blive dobbelt op på uventet nydelse:

Vi har gået og været i gang hele dagen, pigerne var overtrætte, og klokken 21. smuttede vi ned til vores lokale kiosk og købte is, sodavand, lidt kiks til turen i morgen osv. Da vi kom tilbage på hotelværelset hoppede jeg i karbad mens pigerne så et eller andet på hotellets fjernsyn. Efter 10 minutters karbad var der fuldstændig ro på værelset, og jeg kunne høre den der tunge tunge vejrtrækning fra to meget trætte børn. De havde puttet sig selv. Så jeg lagde mig med ørerne under vand og flød, og der lå jeg så næsten 45 minutter og bare flød og mærkede min krop, mine fødder og ikke mindst den lykkefølelse jeg går i seng med lige om to minutter når jeg har sat det sidste punktum.

Nyd billederne, og i morgen glæder jeg mig til at fortælle om magiens verden.

Hej fra London.

PS. Orv jeg glemte lige noget. Det der med at lande. Det gav mig simpelthen så meget ro at få hotel, check-in og undergrunden “på plads”, for så kan jeg slippe en helt masse uro i hovedet, og bare være til stede med mine børn. Selvom jeg er alene på pinden, vil jeg gerne have tid og overskud til at hygge med mine børn, og ikke bare være enevældig rejseleder. Jeg er også mor, og det er en familietur, derfor skal turen indrettes så der er masser af tid til at være sammen, og at jeg ikke hele tiden skal sidde med kort, tidsplaner og budgettering osv. Indtil videre er det lykkes utrolig godt.