I dag har jeg termin (40+0) Nu er det tid til at lukke og slukke

"Vil du gerne have jeg bliver hos dig i nat?" Sådan spurgte min mor i går, og jeg var lige ved at tude af glæde, for det havde jeg virkelig brug for at hun gjorde. Der er nemlig sket det at jeg er gået ind i den del af graviditeten hvor kroppen for alvor gør sig klar til at bringe en baby til verden.I går startede nogle ret heftige plukkeveer, og de er ligesom bare fortsat til og med lige nu. Jeg kan ikke ret meget andet end at sidde eller ligge, og jeg er konstant totalt forpustet fordi min livmoder arbejder og øver sig. Nogen gange uden pauser.Jeg har det godt, jeg har lyst til at tude det meste af tiden og jeg er på ingen måde ked af det. Jeg tror det er lidt ligesom hvis man er liderlig og bare gerne vil have et knald, så er det bare kroppen der er ret så fuld af hormoner og bare lige skal have grædt. Så jeg må have fat i et par youtube-videoer i dag og se en rørende American Idol audition eller to, så jeg lige kan få renset ud.Det var så dejligt at min mor sov hos os. Og jeg skrev med mit seje fødeteam i går, vi holder linjen varm og jeg opdaterer, og Sophie jordemoder ringede for lige at tjekke op, og det var bare så dejligt. Jeg har det godt, jeg er totalt tryg og føler mig passet virkelig godt på. Jeg stornyder at være hjemme (i dag ligger jeg dog på mine forældre sofa mens de er i svømmeren med Emmalia), og jeg glæder mig helt vildt ubeskrivelig meget til fødslen og til at følge min krop time for time fra nu af.Når jeg siger at jeg lukker ned, så er det lige så meget en forventningsafstemning. Jeg kan sagtens stadig skrive og jeg har 2-3 blogindlæg jeg gerne vil dele med dig inden jeg føder, så der kan nå at komme noget endnu, men det kan bare også godt være der ikke gør før efter fødslen, da baby og krop kommer i først række, og hvis mit overskud vender sig indad herfra, så er det her det skal være og næres. Det er altid en form for energiudladning at dele sit liv med andre, og i denne tid er det vigtigt for mig at være en kærlig bodyguard for min energi, så den bliver brugt rigtigt.Det er en vild tid lige nu. Tænk at jeg om 1 dag eller 7 dage eller 9 dage kan sidde med min lille baby i armene, og så er jeg pludselig mor til 2. Jeg glæder mig simpelthen så meget, og jeg glæder mig til at se mine to børn sammen og se Emmalias øjne når hun prøver at forstå at det er lillesøster der er kommet ud til hende nu, og at hun skal bo sammen med os.Alt det praktiske er på plads, vi har telefonkæde, min mor sover nok hos os igen i nat. Min skønne dokumentarfotograf Greg (ham kommer du til at høre meget mere om) skal køre fra Aarhus, og min fantastiske jordemoder Sophie fra fyn, så det er godt min mor og mama Christina doula er i nærheden når plukkeveerne slår over i fødeveer.Jeg er lykkelig i alle mine celler og føler mig simpelthen omgivet af så meget kærlighed alle steder fra. Lige fra min nære familie til mine venner og veninder, mit netværk, dig her på bloggen og fremmede jeg møder på gaden. I går skrev jeg en hyldest til alle de mandlige eksepedienter jeg møder pt. som simpelthen er så gode til at spørge ind og ønske mig held og lykke. Fagre nye verden.Sidste gang jeg var gravid på denne tid måtte jeg også lukke og slukke, men det var fordi jeg var fyldt med frygt og angst for hvad Emmalias far kunne finde på, fordi jeg havde forhøjet blodtryk, fordi jeg blev indlagt, fordi jeg følte mig totalt umyndiggjort. Hver eneste dag hvor terminen nærmer sig føler jeg dyb taknemmelighed over hvor lykkelig og kærlig en graviditet og fødsel jeg får lov (har valgt) at få denne gang. Emmalias far er en støtte, og alt omkring mig er en dyb stille sø omgivet af store stærke gamle træer der passer på.Det er en magisk tid lige nu, og jeg lever midt i den.Så. Der kommer nok et blogindlæg mere eller to, og det kan være der ikke gør, alt efter hvad min krop siger til mig de næste timer/dage. Alt kan ske, og jeg er en heldig kartoffel <3