Og således synes Emma jeg er en skøge...

Emma er en dygtig pige. Hun kaster sig ud i udfordringer og hun giver ikke så let op. Hun er ikke bange for at prøve og prøve igen, det er sådan hun har lært at snakke så hurtigt. Men måske er det liiiiiiige hurtigt nok, fordi...Emma har forstået konceptet med mor, far, momse og morfar (og Emilie - kusinen, Emma snakker om Emilie dagen lang). Men det der med far/morfar, det er ikke helt på plads endnu kan jeg fornemme. For da vi forleden dag stod nede i SuperBrugsen og skulle hente en pakke, så stod der en mand i køen bag os. Med hue og halstørklæde. "FAR?" siger Emma så. Jeg grinede lidt og sagde "Ja Emma, det er måske nogens far". Og så tænkte jeg at den stoppede der.Men nej.Hver gang vi ser en mand med hue og skæg så er det enten "FAR?" eller "morfaaaaar?" hvis de er over 50. Det er virkelig sjovt, men det er også lidt.... "skaaa-at, shys!"  Jeg kan lige se alle de mennesker der tænker "århh stakkels barn der går og leder efter hvem der mon er hendes far". Emma, du har en far/morfar derhjemme, og det er ikke samtlige hue-beklædte mænd i alle butikker vi kommer i. Du behøver ikke lede mere.Det kan kun blive værre jo mere ordforråd hun har tænker jeg, så jeg må nyde at det bare er det.God dag!Frejamay