Et helt unikt venskab - gensyn efter flere års adskillelse

deppe and the lost sock venskabKlokken var ca. 21.25 og jeg skulle på nattevagt. Det var lidt af et sats, det her, og jeg havde jo hørt på alle de andres frygt:" Han kan jo være voldtægtsforbryder? Eller massemorder? Eller tyv? Hvad hvis dine ting er stjålet, du kan jo ikke få noget erstattet når du selv har lukket ham ind i dit hjem?". Jeg forstod dem godt men det var slet ikke sådan jeg havde det. Hvem i alverden rejser om på den anden side af kloden for at voldtage nogen? Det kan man da gøre derhjemme? Og jeg er mere bange for at gå igennem en mørk park om natten end jeg er for at lukke en fremmed ind i mit hjem.Jeg var lige blevet single tilbage i 2009 og alt i mit liv var oppe og vende. I den forbindelse hørte jeg om noget der hed couchsurfing (læs om konceptet her og tilmeld dig, det er gratis og fedt). Basically går det ud på at man bor gratis hjemme hos andre couchsurefere når man rejser, og når man er hjemme kan man have rejsende boende gratis, og på den måde lære verden og andre kulturer lidt bedre at kende. Jeg har gjort det siden 2009 og jeg har mødt de mest fantastiske mennesker, haft en millionær boende, boet (gratis) i en kæmpe penthouse lejlighed på Upper east side i New York og meget meget mere.Den første der sendte mig en anmodning, var Mauricio fra Mexico City. Han var ny og det var jeg også. Det er lidt sværere at finde et sted at bo som ny, da man langsomt bygger en profil op hvor man bliver vurderet ud fra hvert besøg og hver oplevelse.  Så jeg tog en chance og det gjorde han også. Han skulle bo i Danmark de næste 2 år, hvor han skulle læse på DTU, og han manglede et sted at bo i 14 dage inden han skulle flytte ind på sit kollegieværelse på Nybrogaard-kollegiet. Han spurgte om han måtte bo et par af dagene hos mig, men eftersom jeg havde en kæmpestor lejlighed, der nu var tom, skrev jeg at han kunne få sit helt eget værelse free of charge.Klokken var 21.25 og han var stadig ikke kommet. Jeg begyndte at trippe lidt, for jeg skulle på nattevagt og han skulle have nøglen. Hans mobil virkede ikke, så det eneste vi havde, var Emdrup station som mødested. Nu kom der en bus mere, jeg bad til at han var med bussen.Bussen åbnede dørnene, og ud kom to kæmpe kufferter og en lille mexikansk fyr med virkelig meget tøj på. Det var min Mauricio. Han undskyldte forsinkelsen mange gange, og jeg forsikrede ham om at det ikke gjorde noget som helst, men at jeg var nødt til at køre, så "her er nøglen, og kan vi så ikke skype om en times tid, så kan vi lige sige ordentlig hej, jeg skal bare lige møde ind på min vagt". Hej og velkommen til Danmark.Vi skypede kort, og Mauricio lagde sig til at sove, han var temmelig jetlagged efter hans første tur væk fra sit hjemland. Jeg kom hjem fra vagt og havde fri i en uge, og jeg har aldrig fortrudt mit valg, for Mauricio blev min sjæleven.De næste 14 dage var helt fantastiske. Mauricio fortalte at han var dybt chokeret over at jeg bare havde givet ham nøglen til mit hjem og var kørt, han havde aldrig oplevet sådan en tillid før. Vi gik lange ture og havde dybe snakke om livet. Han havde lige efterladt sin kæreste i Mexico og jeg stod midt i et brud. Men på en eller anden måde følte jeg at noget var kommet hjem, hver gang jeg snakkede med Mauricio. "Love is to learn how to let go, Anne", sagde han, og han hjalp mig med at slippe det sidste tag jeg havde i min ekskæreste.Mauricio er lidt som at have sin egen Ghandi på Skype. Vi snakker sammen ca en gang om måneden, og han er så indsigtsfuld og rolig og ydmyg, han er en helt unik sammensætning. Mauricio ser verden i tal og er et matematisk geni. Han er sådan en der bliver headhuntet af banker til at regne ting ud som ingen andre kan regne ud. Og så er han nede på jorden, mediterer og er skidesjov og skide-inspirerende.885Nu har vi kendt hinanden siden starten af 2009, og han måtte forlade Danmark igen da man ikke ville beholde ham efter han havde læst færdig (?). Jeg tror det er 3 år siden nu. Han er tilbage i Mexico hvor han arbejder med tal og savner Danmark. En af de (mange) ting der rørte mig meget, var den aften ham og jeg gik en tur ved Bagsværd sø, hvor han fortalte at han havde oplevet en helt ny følelse. Følelsen af at være tryg. Det havde han aldrig prøvet før. I Mexico City skal man altid være bange. Mafiaen er på spil, der sker overfald hele tiden og der er store områder af byen hvor hverken taxa eller politi kommer, det vil svare til at skrive under på sin egen dødsattest hvis man tager derhen. Man har en grund-frygt i sig som efterhånden er medfødt. Efter nogle år i Danmark kunne han mærke at noget var fundamentalt forandret: han var ikke længere bange for bare at eksistere. Jeg blev næsten flov over mig selv. Jeg har aldrig sat pris på at jeg er vokset op i tryghed, og kan bevæge mig i tryghed hver eneste dag.Jeg er velsignet med mange forskellige venskaber, jeg kender rigtig mange mennesker og jeg er god til at holde liv i de gamle relationer der fortsat giver værdi og kærlighed. Jeg har ikke nogle regler for venskaber, for mig er det som blade i vinden, nogle vil smuldre, andre vil følges i hverdagen, nogle vil skilles og mødes efter mange år, og så vil det være som om man aldrig havde været væk fra hinanden. Det ene venskab er ikke mere eller mindre værd end det andet, de har bare forskellige former og farver.I morgen aften kommer Mauricio tilbage til Danmark og holder lidt ferie her. Jeg er lige ved at hyle, bare ved at skrive om det, for jeg savner ham dybt ind i hjertet. Sjældent har jeg mødt et menneske så fordomsfrit, så ydmyg og så eftertænksomt, som Mauricio er det. Hans svar er værd at vente på, og jeg elsker ham for at tage sig al den tid i verden han behøver. Han gør intet uden at føle sig klar til det. Det er vi mange der kan lære noget af. Jeg kan i hvert fald.Jeg glæder mig som et lille barn, både til at se hans store rolige øjne og hans krøllede Mexicaner-hår igen. Jeg glæder mig til at vi har en hel masse tid sammen og jeg glæder mig til at Emsen skal møde ham. Jeg ved det kommer til at føles som om at et stykke af mig selv kommer hjem igen når jeg giver Mauricio verdens største knus.Venskaber er det pureste guld, men kun hvis de løfter og letter. De venskaber der dræner og slår og dømmer, de skal slutte omgående. I hvert fald i mit univers. I morgen kommer Mauricio, jeg glæder mig helt absurd meget til at lette sammen med ham, jeg er dybt taknemmelig over at han fløj ind i mit liv og blev der. Har du en helt særlig ven? Og hvad gør jeres venskab til noget helt unikt?Deppe+and+the+lost+sock+kommentarfelt+billede+anne+deppe