Vi er tilbage efter 45 dages offline! Her er en lille update på det hele
Hej! Og velkommen tilbage her på bloggen, hvor der har været stille i 45 dage. Der har også været stille på alle mine andre platforme, fordi vi som familie lukkede af for al online tilstedeværelse for 1,5 måned siden. Den beslutning kan du læse alt om lige her. Nu er sommerferien forbi, og i dag er dagen vi vender tilbage til livet med skærme og SoMe. En dag jeg både har ventet og frygtet lidt, men det vender jeg lige tilbage til, først vil jeg fortælle om vores sommer, og om at have været på ferie i 1,5 måned alene med mine børn.
Sommer i Danmark
Vores sommerferie har vi tilbragt 4 forskellige steder i Danmark. Vi har været en uge på Thurø, det har jeg skrevet en lang blog om, som udkommer i næste uge. Vi har været i en uge i Hørve, det har jeg også skrevet en lang blog om, som også udkommer i næste uge, og så har vi været en uge i Brønderslev, og det har jeg skrevet en kilometer lang blog om, som udkommer i næste uge også. Alle 3 blogindlæg er spækket med billeder og anbefalinger og gode tips til en budgetvenlig rejse med børn. Jeg glæder mig til at dele dem med dig. Nå ja, og så har vi selvfølgelig været hjemme et par uger også, hvilket har været så skønt.
Ferie alene med børn
De seneste år har jeg haft lang sommerferie fordi jeg studerer. 1,5 måneds sommerferie som solomomboss alene med 2 dejlige børn har gjort at vi er blevet virkelig gode til at rejse sammen. Vi har altid lige de obligatoriske 24-48 timers omstillingshelvede, hvor vi skal vænne os til nye rytmer, nye rammer og nye sommerferie-spilleregler, men når den tid er gået lander vi i et dejligt ferie-zen, hvor vi går sommerens mange eventyr i møde med nysgerrigheden forrest.
Sender på samme frekvens
Begge mine børn er utrolig gode rejsemakkere, og jeg elsker at være på tur med dem. Vi er blevet gode til at indrette vores ferier efter de mennesker vi er, og kun være sammen med mennesker der sender på samme frekvens som os selv, alt andet er simpelthen spild af tid og god energi. Det lyder måske forkælet eller arrogant, men jeg må bare sige at mine sommerferier er blevet tusind gange bedre efter at jeg har mærket på eget nervesystem, hvad det gør ved mig, at være sammen med mennesker, der har de samme værdier som jeg selv har.
Jeg synes det er enormt selvkærligt og trygt at holde min ferie på den måde, og det synes mine børn faktisk også. Jeg har haft mange gode snakke med gode mennesker denne sommer, som oplever det samme, og når man, som os, har neurodivergens i familien, så orker jeg bare ikke at skulle “oversætte” mine børn til omverden i min sommerferie. Der vil jeg bare gerne være sammen med andre voksne og børn der forstår hyperintensiteter, breakdowns, behovet for at trække sig, og ikke at stille krav til børn som de simpelthen ikke kan honorere. Denne sommerferie har balanceret netop dette til nærmest perfektion, og det har simpelthen bare været så ubeskrivelig en dejlig sommerferie.
Fordybelse og indhentning af mig selv
Det her bliver måske udefra set en smule navlepillende, men nu er det jo sådan set også min egen blog, så jeg må heldigvis skrive hvad jeg vil.
Den første halvdel af 2025 har budt på mange personlige forandringer. Jeg startede med at få opereret mit ene øjenlåg med min medfødte ptose (læs her). Det er en ret stor ting at forandre noget så centralt som ens øjne, og det har taget mig lang tid at vænne mig til mit “nye ansigt”. Derudover blev jeg i foråret testet højt begavet hos Gifted Institute, det kan du læse alt om lige her, og 42 års selvfortælling skulle revideres og laves om. Det har været fuldstændig fantastisk at have 45 dages totalt offline til at skrive en masse refleksioner ned i min dagbog, og være sammen med mig selv i stilhed, mærke min sjæl og den forandring som dette år byder på. Kærlig velkommen forandring, men også forandringer der er nede og pille ved hele mit rodnet og fundament.
Sidst men ikke mindst bestod jeg lige før sommerferien min dansklærereksamen med karaktererne 12 og 10, og også det har skubbet ved mine gamle fortællinger og overbevisninger om mig selv, og jeg har været på indre arbejde i forhold til at opgradere mit selvbillede til noget langt stærkere og langt mere sandt end det forvrængede selvbillede jeg har slæbt rundt på. Derfor har offline sommerferie været ekstra tiltrængt, fordi jeg virkelig har haft brug for at lande i “mit nye jeg”, både fysisk, mentalt og sjæleligt.
Powermama
Denne sommer har vi virkelig fået en på opleveren, og jeg glæder mig helt vildt til at dele vores rejser med dig den kommende uge. Jeg har siddet og kigget i mine billeder fra dette års sommerferie, men også fra ferier gennem tiden, og jeg kan mærke en kæmpe stolthed over alle de bevidste valg jeg har truffet, fordi jeg har haft en helt klar idé om hvilket ferieliv jeg gerne vil give mine børn med på vejen. Jeg har også aktivt forholdt mig til hvilken mor jeg gerne vil være på vores ferier, og hvilken mor jeg ikke ønsker at være. Det er ikke altid lykkes mig, især ikke de første par år hvor det lrlig talt var rockerhårdt at være alene på ferie med to små børn, hvoraf mindst et barn senere har vist sig også at være neurodivergent (ligesom jeg er det), men vi fejler aldrig, vi lærer, og med tiden er jeg fandme blevet god til det med ferier alene med mine børn. Efter 1,5 måned sammen med mine to skumbananer craver jeg hverken skole eller aflastning, til gengæld savner vi alle 3 vores faste rutiner og den hverdag som vi alle 3 trives ret godt i. Den starter heldigvis i morgen. Så jeg er stolt over det liv jeg har skabt for mine børn, uanset om det er hverdag eller ferie, så klarer skaber vi noget ret fedt sammen, noget som vi alle godt kan lide at være en del af, og det er jeg blevet meget mere bevidst om denne sommer.
Hvad har så været savnet?
Selvom det har været vildt dejligt med en pause fra SoMe, så har jeg savnet det efterhånden ret stærke og safe fællesskab vi sammen har bygget op både på min instagram og min facebook. Ja der er af og til haters, men langt de fleste er ansvarlige læsere med gode værdier og med lyst til at bidrage og tage del i gode snakke om stort og småt. Det glæder jeg mig til at tjekke ind i igen. Jeg savner også hjemmeskolenetværket og jeg glæder mig til at møde en masse nye og gamle ansigter i det nye hjemmeskoleår, som starter i morgen (for vores vedkommende i hvert fald). Jeg savner vores lokale “bortgives” gruppe på facebook, hvor jeg både giver og modtager ting gratis. Jeg skal rydde op i mit kælderrum snart, og jeg glæder mig til at mine ting kommer hurtigt videre til andre der kan få glæde af dem. Jeg elsker det cirkulære genbrugsfællesskab, ligesom jeg elsker madspildsgrupper, som jeg også glæder mig til at være aktiv i igen. Jeg savner også mine fysiske møder med gode mennesker, udover dem jeg har været sammen med gennem sommeren, og glæder mig til lange gåture, cafémøder og nye muligheder.
Den helt store afsløring
Så lovede jeg jo at vende tilbage efter sommerferien med en afsløring af en meget stor nyhed, og jeg glæder mig som et lille barn til at fortælle hvad det er for noget, og hvornår og hvordan du bliver en del af det også. Jeg har gigantiske sommerfugle i maven, fordi det her projekt bare er så enormt vigtigt for mig, og fordi jeg har mødt verdens bedste mennesker gennem projektet, mennesker jeg glæder mig til at du også skal møde, for det kommer du nemlig til. Jeg venter et par dage med at fortælle hvad det er, da jeg først og fremmest lige vil have ferien “afviklet” ordentligt, og dele mine lange rejsebeskrivelser fra den sidste 1,5 måned. Når de er udgivet, udgiver jeg min store afsløring, så der går lige et par dage endnu, men så sker det til gengæld også ENDELIG (hold kæft hvor har det været svært ikke at sige noget!!).
Bøger, bøger og minimalisme
Udover vores mange rejser denne sommer, så har ferien været brugt på at læse. De første par dage læste jeg 4 tykke bøger på nærmest ingen tid (boganmeldelser kommer), og så har jeg ellers læst (og genlæst) hele Sara Blædels serie om Louise Rick og mordgåderne. Åh hvor har det dog været ubeskrivelig godt at slippe faglitteraturen for en stund, og fordybe mig i pageturners med kriminalromaner og alt mulig andet godt.
Jeg har også brugt tid på at rykke lidt rundt i vores hjem, skille mig af med en masse overflødigt, og lave declutter i mit køkken. Jeg elsker hvordan vi har færre og færre ting i vores hjem, og de ting vi så har, de er nøje udvalgt og har en særlig betydning eller funktion. Det giver så meget ro, overskud og overblik at vi hele tiden forholder os (ja, også mine børn) til de ting, det rod og de bunker der opstår i vores hjem. Når vi ikke skal bruge særlig meget tid på at rydde op eller organisere, så kan vi til gengæld bruge tiden på det rigtig sjove: nemlig at leve livet og være sammen med de mennesker vi holder af. Her er lidt billeder af det nye der er sket i boligen:
Åh jeg synes der er så meget at fortælle, men det gør jeg hele den kommende uge gennem alle de blogindlæg jeg har skrevet. Med et sug i maven udgiver jeg nu denne blog, og så logger jeg ind på facebook og instagram for første gang i 1,5 måned og ser om der stadig er nogen tilbage derinde,
Tusind tak fordi du stadig læser med her, jeg elsker mit blogunivers og jeg elsker at have min egen platform hvor jeg kan dele alt det der fortsat optager mig. Hvis der er en ting mine offline perioder har lært mig, så er det at bloggen er en kæmpe del af mig og mit liv, og at her er rart at være, men også rart at dele med dig. Nu må vi se om jeg overhovedet kan huske hvordan man SoMe’er, eller om alle spillereglerne er ændret siden jeg loggede af :D
Kærlig hilsen
Frejamay
