Skærmfri Sommerferie 2025: Sådan Holder Du en Offline Ferie med Børn
Dette blogindlæg er en invitation til dig, til at trække stikket denne sommerferie, sådan for alvor og for hele familien. Sidste år havde vi i vores lille familie 1,5 måned helt offline, du kan læse om projektet her, og om refleksionerne efter projektet her. I år gentager vi succesen, og om en uge trækker vi stikket igen i 1,5 måned. Nu skal du høre hvorfor, og måske bliver du inspireret til at gøre noget lignende hjemme hos dig.
HVORFOR?
Danskerne bruger i gennemsnit 8,6 år af deres liv foran mobilskærmen. Dette svarer til cirka 2 timer og 49 minutter om dagen. Du kan jo kigge på dine børn og trække cirka 10 år af deres liv fra, så har du et meget godt billede af hvor meget liv du bruger på skærmen. Liv som du ikke får igen, og liv som med ret stor sandsynlighed ikke rummer dine største oplevelser. Hvilket øjeblik i din scrollen på instagram står ud som et minde i dit hjerte? Hvilken debat på facebook gjorde virkelig en forskel for dig selv og andre? Det er min påstand at det ikke er på SoMe vi skal finde de dybe og nære minder vi tager med os i graven. Til gengæld misser vi timer, år, ja for nogle af os årtier med telefonen i hånden. Hvad jeg ved af har vi kun et liv, og jeg ved at når jeg har fri sammen med mine børn, og der ikke er arbejde og studie der trækker, så vil jeg ikke tillade at blive forstyrret af hverken haters, ligegyldige debatter eller reklamer der heller ikke siger mig noget. Jeg siger ikke at al tid på SoMe er spildt, jeg har selv fundet gode venner gennem internettet, jeg siger at min sommerferie ikke skal leves med en telefon i hånden og med sætningen “lige et øjeblik skat, mor skal lige svare på …” som en del af ferie-ligningen. Nej tak.
Derfor trækker vi stikket
Vi har så lidt tid sammen. I hverdagen er jeg hjemmeskolemor, mit yngste barn går i skole mange timer hver dag, jeg læser på læreruddannelsen og arbejder på mange projekter ved siden af hjemmeskolen, morlivet og studiet. Sommerferien er der hvor vi kan fordybe os sammen, blive væk sammen og få fundet hinanden igen, og jeg glæder mig helt vildt til det. Sidste års 1,5 måneds offline var en kæmpe gave og øjenåbner, og jeg har stadig ikke installeret facebook og messenger-appen på min telefon igen, efter at jeg slettede de to apps i forbindelse med vores offline-projekt sidste år. Den beslutning giver mig dagligt ro i maven stadigvæk.
At gå helt offline er et fantastisk “benspænd”, men det er endnu mere en kæmpe gave til fællesskabet, til overskuddet, til forbindelsen til hinanden og ikke mindst til hjernen. Både din hjerne og dine børns hjerner. Indlægget her handler ikke om hvad skærme (også) gør ved vores hjerner, og jeg behøver ikke tale ned til din intelligens ved at forklare dig hvordan for meget skærmtid ødelægger både dig og dine børns hjerner. Sommerferien er en fantastisk mulighed for at slukke skærmen, fordi Aula og arbejde og andre ting ikke kræver din opmærksomhed lige der.
Spørgsmål og svar om offline og skærmfri sommerferie
Jeg får løbende mange spørgsmål om vores beslutning om at gå offline. Her vil jeg besvare de mest hyppigt stillede spørgsmål.
Sådan definerer jeg offline og skærmfri i vores offline sommerferieprojekt:
Mine børn har ingen adgang til Ipads hele sommerferien. Vi ejer ikke spillekonsoller, så den udfordring har vi slet ikke, men hvis vi havde var det også på nej listen. TV-er ikke bandlyst, og på regnvejrsdage er det stadig rart at kunne se en god film, men vi aftaler i fællesskab når TV-tid skal benyttes, og min erfaring fra sidste års 1,5 måneds offline er at vi stort set ikke så TV hele sommeren. Vi var så optagede af hvor vi nu var henne, vi have bøger og masser af tegnegrej og notesbøger med, og det ville have været helt unaturligt at fyre op for fjernsynet mens vi var på farten. Og når vi var derhjemme var der altid gang i et eller andet projekt, strandture, Frilandsmusset (som vi bor lige i nærheden af), legeaftaler eller andre ting. Så TV bliver ikke bare tændt, men vi aftaler at “i aften ser vi en film”, ligesom man ville aftale hvis man gik i biografen og så en film, som un kulturel begivenhed. Måden at styre det på er nem: væk med alle fjernbetjeninger, og i en kasse hvor ingen kan nå dem, og så ender man alligevel med at glemme hvor kassen er henne hvis man vælger at se en god film sammen.
I forhold til telefoner, så har ingen af mine børn deres egne smartphones endnu, og derfor er det også relativt nemt at styre. Mine børn er 7 og 10 år. Min ældste datter har min ekstra telefon, som hun bruger som låne-telefon. Jeg har et billigt abonnement på den, og hun bruger den når hun går hjem fra klub eller skal alene ned i byen efter et eller andet. Jeg har endnu ikke besluttet om vi tager lånetelefonen med på ferie endnu, og det handler om også at være tro imod den frihed det giver at pigerne selv kan tage på legeplads eller loppemarked, og så kan jeg ringe når de skal komme tilbage. Eksempelvis. Men hvis lånetelefonen skal med, så skal alle apps slettes. Youtube, capcut, spil mv. ligesom de bliver slettet på min telefon, som bringer mig til sidste punkt på listen:
Min egen telefon. Jeg ville ønske jeg kunne undvære min telefon hele sommeren, men fordi der både er kort/gps, beskeder, opkald, mulighed for at google seværdigheder i nærheden, mobile pay, og ikke mindst kamera i telefonen, så er det ikke muligt for mig. Til gengæld gør jeg noget andet når vores offline tid starter. Jeg sletter instagram, jeg sletter facebook, jeg sletter alt hvad der kan betegnes som SoMe (hvis jeg havde TikTok og Snapchat skulle de også slettes), og så downloader jeg dem igen når ferien er slut. ikke facebook og messenger dog, dem slettede jeg sidste år og dem har jeg ikke downloadet igen, og har dem derfor ikke længere på min telefon. Min telefon bliver derfor i tasken det meste af tiden, og jeg kan se på min kamerarulle sidste år, at jeg faktisk heller ikke tager vildt mange billeder når jeg ikke har alle de forstyrrende apps på min telefon, så telefonen bliver det redskab den engang var tænkt til at være. En måde at ringe/sms’e til hinanden, at finde vej, at slå det nærmeste pizzaria op.
Alt det her er selvfølgelig kun muligt fordi jeg hverken har skole, studie eller arbejde i sommerferien. Så snart skolerne åbner igen skal jeg tjekke mail, aula mv. Jeg tjekker mail 1-2 gange ugentligt på min egen telefon i ferien, men sidste år glemte jeg det til sidst, fordi telefonen var så “langt væk” i min bevidsthed. Og hvis nogen endleig akut skulle have fat i mig, så er mit nummer ikke umuligt at opstøve. Jeg tror det er vigtigt vi tør være vores egne hårde kritikere her. Lyder det som en dårlig undskyldning eller er det et reelt behov at vi skal kunne spille playstation? Hvis man har et barn i skolevægring, og gaming er den eneste kontakt barnet har til andre børn, så er det selvfølgelig en anden snak, men så er der også tale om et reelt behov. Men jeg vil tro at 90% af de bekymringer vi har om at fjerne eller minimere skærmtiden markant, det er bekymringer der kun findes i vores eget hovede. Det er i hvert fald min egen erfaring efter at have gennemført projektet sidste år.
Somn skrevet ovenfor, så tjekker jeg mail 1-2 gange ugentligt, og man kan få fat i mig på min telefon, men jeg vil gerne holde min ferie fri for arbejde så vidt muligt. Jeg skriver en del, men det gør jeg mest i mine notesbøger, og hvis jeg skriver på min computer, så bruger jeg programmet Selfcontrol til at blokere for hjemmesider og apps jeg ikke vil ind på (som f.eks. facebook).
Hvorfor jeg går offline med mine børn har jeg beskrevet længere oppe, men det korteste svar er: fordi jeg kun har et liv, og fordi mine børns barndom forsvinder så hurtigt. Jeg ønsker at de har dybe og glade minder med tilstedeværende voksne og hvor de selv er tilstede og kan huske sommerferierne. Jeg ønsker at de er modige og tør gå hen til fremmede børn og spørge om de vil lege, frem for at gemme sig bag en skærm. Jeg ønsker at de udfordrer kedsomheden og finder på fede og sjove og skøre ting, bygger huler, læser bøger og har en masse dejlige hjernepauser, hvor de kigger op i stjernerne eller finder en firkløver gemt i græsset.
Børnene inddrager jeg først når jeg har gjort mit forarbejde. Når jeg er sikker på rammerne for projektet, så holder vi et feriemøde, hvor jeg fortæller dem om sommeren, om gaven i at vi får en offline sommerferie sammen. Hvis jeg selv ser offline og skærmfri som en straf, så vil mine børn også gøre det, og derfor kommer min egen holdning til projektet til at fungere som fundament for hvordan mine børn involverer sig i projektet.
Derfor: fokus på hvad vi FÅR og ikke på hvad vi ikke har i sommeren. Vi får:
Mere tid med hinanden
Nærvær
Tilstedeværelse
Kreative sjove projekter (vi skal blandt andet male en totempæl til pigernes værelse og måske male mit soveværelse)
Eventyr
Hjernero
Nye venner
Minder vi aldrig glemmer
Nye tanker og ideer
Mere natur
Mere ro
Mere overskud, også til hinanden
Og sikkert meget mere jeg ikke kan huske lige nu.
Sammen med mine børn laver jeg en liste over hvad vi gerne vil bruge denne offline gave til. Vi kan jo lave et hurtigt regnestykke der siger at hvis vi i gennemsnit bruger 3 timers skærm om dagen, så bliver det 135 timer fordelt over 45 dage som vi pludselig ikke skal bruge på skærm. Hvad drømmer vi om at bruge tiden på i stedet for. Her er et par ting fra vores liste:
Fange krabber
Sove i telt
Læse bøger (hvilke bøger har vi hver især på listen?)
Lave tegnekonkurrence
Tage på opdagelse i Faxe Kalkbrud
Lære at slå smut
Bygge sandslotte
Lære at stå på hænder
Stå på rulleskøjter
Bage cookies
Jo mere konkret det bliver for børnene, jo nemmere er det for dem at tjekke ind i projektet, og jo mere fokus der er på hvad vi drømmer om at bruge tiden på, jo mindre ondt gør det at sige farvel til skærmene. Man kan jo aftale at vi tester det dette år, og hvis det viser sig at være helvede på jord, så gør vi det aldrig igen. En sommer ud af et helt liv er ingenting.
Hvad så med lange køreture?
Sidste år, da vi havde offline sommerferie første gang, skulle vi til Tyskland. Det inkluderede en bilkørsel på cirka 8-9 timer hver vej, og her havde vi heller ingen skærme med. Vi pakkede bilen med tegnegrej, malebøger, Anders And blade og Top model blade, yndlingsbøger og notesbøger. Det var ikke noget problem. Mine børn er vant til at man ikke har Ipads med på ferier, så for os er det selvfølgelig nemmere end hvis det er en vane man har. Jeg printede desuden bil-bingo ud, så børnene skulle holde øje med skilte og dyr og andre ting på vejen, og når begge havde bingo, ville vi holde ind på en rasteplads og købe en is. Det var præmien. Offline-projektet tvinger alle til at tænke i lidt andre baner, og når krisen over det er overstået, så står der en verden af nye veje og muligheder og venter på at blive prøvet af. Jeg husker bilturene til og fra Tyskland som særligt hyggelige, netop fordi vi sang, vi legede, vi huskede nummerplader udenad, vi lavede historier om de andre bilister, og turen var en skøn del af rejsen.
Godt spørgsmål! I forvejen er jeg ret skærmstriks omkring legeaftaler hjemme hos os. Jeg synes ikke legeaftaler og skærme hører særlig godt sammen. Vi har også skærme på legeaftaler, af og til, men langt de fleste legeaftaler er skærmfrie. Det kan af og til godt skabe lidt frustration hos de børn der kommer hos os, men 9 ud af 10 af gangene synes de faktisk det er fedt at vende tilbage til legen, og børnene vil gerne komme igen, så helt slemt kan det ikke være for dem. Tvært imod tror jeg det er rart at der er taget en beslutning om de skærme, og så er der kun en vej: leg!
Mine børn ved at der er forskellige regler i forskellige hjem, og det ved de fleste børn der kommer hjemme hos os også, ellers lærer de det meget hurtigt. Hos os er det mig der bestemmer, også i forhold til skærme.
Hvis mine børn kommer hjem til andre børn hvor der er skærm, så påtaler mine børn det ofte og spørger om ikke de kan lege noget i stedet for. Der er hjem mine børn ikke kommer i længere fordi “mor de sidder bare med en skærm hele tiden, og de gider slet ikke lege”, og så mister de interessen i relationen. Det synes jeg er super ærgerligt for alle parter, men beslutningen er ude af mine hænder.
I sommerferien er vi meget på farten sammen, mine to piger og jeg, så de er egentlig ikke på så mange legeaftaler, da vi møder mange børn (familie og venner) på ferien, hvor jeg er med eller hvor forældrene har taget stilling og oftest deler mine holdninger til samvær og skærm og fællesskab. Hvis der er legeaftaler med skolekammerater, så kan eller vil jeg ikke sige noget til, at de måske har siddet og spillet Minecraft hos en legekammerat på en legeaftale, da det foregår i et hjem jeg ikke sætter reglerne i. Og det er okay. Den fleksibilitet er til stede, men sidste år havde vi ikke et eneste tilfælde hvor der blev spillet eller hvor der blev brugt skærm sammen med andre børn, så mon ikke det samme gælder i år.
Hvordan forbereder du dig på offline sommerferie?
Der er egentlig ikke så meget forberedelse, men der er dog disse vigtige ting:
En god forventningsafstemning. Vær forberedt på sandheder fra dine børn omkring dit skærmbrug, som kan nive lidt. Det er kun godt, det øger motivationen. Aftal rammerne sammen.
Hav en lang liste pr. person hvor der står hvad du drømmer om at veksle skærmtiden til. På den måde kan du altid lige genfinde din liste hvis du skulle være i tvivl om hvad du skal lave nu.
Sæt autoreply på dine indbakker (det er også muligt på både messenger og instagram - blandt andet ved brug af appen Manychat)
Hvis du allerede nu ved hvor det bliver sværest for dig at slippe skærmen, så lav en nødhjælpsliste til dig selv over ting du gerne vil bruge tiden på i stedet for. Hav de bøger du gerne vil læse i nærheden, husk dig selv på hvad et lækkert fodbad eller et puslespil gør for dig.
Så har jeg vist været omkring det meste. Jeg har ikke skrevet så meget om FOMO, og det er fordi jeg ikke er bange for at gå glip af noget. Det var jeg egentlig heller ikke sidste år, og jeg kunne konstatere, efter 1,5 måneds offline, at jeg ikke var gået glip af en eneste ting på SoMe. Faktisk var det lidt som at logge ind i stille strøm af kattevideoer og æstetiske morgenrutiner – hverken banebrydende eller fraværende, bare som det plejer. Jeg vil aldrig igen bytte en sommerferie med mine børn ud med et SoMe feed, som mest af alt er en lang genudsendelse.
Del meget gerne hvordan du vil tackle dine udfordringer ift. at gå skærmfri og offline, det kan hjælpe andre der kæmper med de samme udfordringer som dig <3
Kærlig hilsen
Frejamay
