Det der med navneskifte ... (skifter hun nu navn igen?)

I dag er jeg blevet kontaktet af et medie med henblik på at fortælle om et navneskifte. Det blev jeg også dengang jeg skiftede Emmalias navn. Af 4 medier. De mente alle at Emmalias navneskifte var voldsomt interessant for resten af verden, men jeg takkede pænt nej til allesammen, fordi jeg efterhånden har lært hvordan medierne vinkler den slags, og så står jeg alene med shitstormen bagefter. Det er livet for kort til. "Kuk-kuk mor skifter datters navn - hvem ringer til kommunen?". Ellers tak. Men i dag sagde jeg ja, både fordi det er et medie jeg respekterer og fordi jeg bad dem holde mine børn ude af det. Den er de helt med på.Men altså. Den seneste uge har jeg haft mange snakke med mange mennesker om navneskiftet. Og nej, jeg skifter ikke navn igen (men god teaser, ikke?), og mange spørger til hvad babyen skal hedde og mange spørger stadig til hvilke forandringer jeg har mærket og om jeg stadig er glad for mit navneskifte. Det kan man jo godt skrive en blog om. Så:Hvad skal babyen hedde?Mini-ninja får sit eget navn ud fra numerologi. Derfor kan vi af gode grunde ikke vælge et navn til hende før vi har en fødselsdato, og den kender ingen, så lige nu hedder hun bare "Mini" eller "ninja" eller "mini-ninja". Jeg har stadig tænkt mig (sammen med hendes far), at finde et navn ud fra noget jyde-testeren, så hun ikke kommer til at hedde Mouldebrank Lerchenvogelin ach Ban der Giventisch-seidenbach (okay, det blev lidt tysk). Men altså, hun kan jo godt bare hedde Liva, hvis det f.eks passer med hendes fødselsdato, det behøver ikke være et navn, hvor man er nødt til at kunne en binær kode for at huske det.Er jeg stadig glad for mig navneskifte?Hell-yeah! Så sent som i dag havde jeg en skøn samtale med en kvinde omkring mit navneskifte, og det var rigtig dejligt at fortælle om hele rejsen igen. Frejamay November føles som at være kommet helt hjem til mig selv. Det føles som mig, og som om jeg er gået et level op i livets computer-spil, og har fået et helt nyt superhelte-bælte som jeg nu kan bruge af.Har det været nemt? NEJ! Det har været benhårdt at skifte navn. Alle de ting jeg havde svært ved med mit gamle navn, de dukkede op dobbelt op og "værsgod at deale med det". Dem der tror at man kan skifte navn og så bliver man både slank og millioner af det, de har købt ind i en løgn der intet har med virkeligheden at gøre. Jeg kender ingen der er gået den vej. Til gengæld kender jeg rigtig mange, inklusive mig selv, der har skiftet navn, og som er blevet stærkere, har fået adgang til flere af deres egne ressourcer og er kommet tættere på deres egen kerne. Også selvom det var hårdt at komme dertil. Livet holder jo ikke op med at være livet uanset hvad du beslutter dig for at hedde.Hvilke konkrete forandringer har du mærket i forbindelse med dit navneskifte?Helt konkret havde jeg, i mine gamle tal, en kæmpe udfordring med grænsesætning og over-ansvar. Det har jeg helt sikkert fået gjort noget ved. For en måneds tid siden gik det op for mig at jeg faktisk ikke har de store problemer med grænsesætning længere. Jeg har øvet og øvet og øvet (og livet har givet mig mennesker jeg skulle øve og øve og øve mig på), så jeg har slået op med min gamle plade om at jeg skulle være dårlig til det, det er jeg faktisk ikke længere. Selvfølgelig er grænsesætning altid en dans og man kan altid optimere, men jeg er slet ikke hæmmet af det på samme måde som jeg var for bare to-tre år siden. Og det er en kæmpe befrielse i mit liv.Jeg er blevet bedre til at slappe af og NYDE mit liv i stedet for at RÆSE mit liv. Jeg gider simpelthen ikke have travlt (på den ufede måde) og jeg får allergi af en proppet kalender. Det er helt klart også en konkret forandring.Der er sket så mange ting de seneste 3 år siden navneskiftet, og jeg er dybt taknemmelig for at jeg mødte Kristine Øjken, som inviterede mig ind i numerologiens verden og hjalp mig tættere på mig selv. Jeg føler mig simpelthen så hjemme i Frejamay November. Mit liv er ikke blevet nemmere, men det er blevet mindre tungt, især på nogle personlige områder, og det er rart. Jeg bliver ikke slået ud på samme måde når ting er svære.Er der stadig folk der har svært at at acceptere dit valg?Jada, og det er helt fint. Jeg har ikke skiftet navn for nogens skyld, andre end mig selv. Og jeg står stadig ved det jeg skrev dengang jeg skiftede, nemlig at jeg giver folk 3 år til at vænne sig til det, og hvis de ikke kan finde ud af at sige Frejamay, så må de sige "Bob" i stedet for, så længe de ikke kalder mig mit gamle navn. Det har næsten alle accepteret, uanset om det er med deres gode vilje eller ej.Der er nogle enkelte der helt forsvars/angrebsagtigt siger "Jeg nægter altså at kalde dig Frejamay" når jeg ser dem, og det er helt tydeligt at det er hos dem selv der ligger en masse issues, og det er helt fint. Det er oftest folk jeg ikke ser så tit eller har en eller anden business-connectoin med. De fleste svarer jeg "så må du kalde mig Bob eller FM", og "FM" fungerer for de fleste.Og til dem der mente at jeg var en super uansvarlig mor, og blev helt i tvivl om jeg var i stand til at varetage mit barns trivsel og andre behov (og truede med at ringe til kommunen, wtf?), fordi jeg valgte at skifte Emmalias navn: hun har det så fint! Hun har ingen som helst identitetskrise, hun er i virkelig fin trivsel og selv vores sundhedsplejerske er imponeret over min lille datter. Så ro på. Hun overlevede og hun tog navnet til sig fra dag1: "Jeg hedder Emmalia" - ja det gør du skat. Men næste barn starter vi heldigvis ud med et rent numeroskop, og både hendes far og jeg glæder os til at se hvad hun kommer til at hedde, den lille tut.