(Kjolen er fra Custommade - du finder den lige her, og den er på tilbud)
Kære dagbog,What a week. Modeuge, TV-optagelse, fødselsdag (ikke min), møder og og og og. Jeg har virkelig lært noget vigtigt i denne uge, noget jeg har lært cirka 1000 gange før, og som jeg sikkert skal lære 1000 gange igen. På nogle områder er jeg bare en slow learner, og det her er så et af dem.Det er utrolig svært for mig at acceptere og kapere at min krop lige er i gang med at producere et menneske, og at jeg derfor ikke har den samme energi, styrke og krop som jeg plejer at have. Jeg tænker at "nåmmen det passer nok sig selv", og så kan jeg ellers fortsætte med 180 km/t. Men det kan jeg bare ikke, og så siger kroppen "stooooooop!" Derfor har jeg et bækken der lige nu bare skal holdes helt i ro.Og inden du farer til tasterne og giver mig alle dine råd til et ømt bækken, så kan jeg forsikre dig om at jeg har fået dem. Allesammen. Zoneterapi, akupunktur, sove på et silkelagen, ingefær (virker mod alt), læge, piller, smertestillende, øvelser, navnene på de 50 bedste til at trykke bækkensmerter væk på ingen tid og og og. Alt sammen dejligt velmenende råd. Tak for det.Her er mit eget råd til mig selv: Spørg dit fødeteam. De kender din krop, de har super god erfaring, og så skal du ikke smide penge i 27 forskellige retninger efter noget der måske, måske ikke virker på dig. Så det har jeg gjort. Det har resulteret i at jeg nu i et par dage har taget homøopatiske dråber (Bambus Comp - find dem her) og gurkemeje piller. Det er ikke et råd til hvad du bør gøre, det er kun for mig, kun for mi-i-ig (skal synges ligesom Medinas sang). Jeg deler det bare fordi jeg altid bliver spurgt efter links :)Jeg fik vidunderlig rebozo af min doula Christina i fredags, og det løsnede simpelthen sådan op, og kombineret med dråber og tabletter har jeg det faktisk meget bedre i bækkenet allerede. Jeg kan godt se jeg skal fortsætte med at hvile og sidde og ligge, for det giver mit bækken ro, men jeg kan rent faktisk gå om eftermiddagen/aftenen igen, og det har jeg ikke kunnet i en periode. Så det er dejligt.Der er skægt det der med smerte. Jeg har haft flere der har sagt til mig at "det skal ikke gøre ondt" at være gravid. Men skal det ikke det egentlig? Under min første graviditet mærkede jeg hverken mit bækken eller plukveer. Jeg befandt mig i frygt det meste af tiden, og havde ikke en stærk forbindelse til min krop. Denne gang kan jeg virkelig mærke (altså efter jeg har sagt farvel til det etablerede system og er blevet velsignet med mit eget fødeteam) min krop. Jeg ved jeg ikke har bækkenløsning, det er jeg 100% sikker på og det har jeg holdt fast i hele tiden, men jeg kan mærke at min krop arbejder sig hen mod fødslen, at den gør sig klar præcis som den skal, og at det er mig der skal lære at respektere kroppens arbejde, og derfor er der smerte. Men er det ikke en god ting? Altså at jeg kan mærke at min krop reagerer? Det synes jeg virkelig det er.Min psyko-kvalme er stort set væk. Jeg har stadig kvalme hver morgen, men mad smager af mad og ikke af fødder eller pap, jeg kan spise igen og jeg kaster ikke op. I går tænkte jeg på om jeg egentlig helst ville have kvalme eller om jeg ville have bækkensmerter, og jeg vil klart foretrække bækkensmerter, for den der invaliderende kvalme og forvrængede smagsløg hvor intet smager godt, det ønsker jeg ikke for nogen i verden. Så sjove er isterninger heller ikke at spise.Hvad sker der ellers?Det går simpelthen så godt med Emmalia. Hun er meget optaget af baby, aer og kysser maven, finder små sokker til babyen som hun giver til min navle og siger "værsgod baby", og når hun kommer til at være lidt for vild omkring min mave, så skynder hun sig ned og kysser og aer maven og siger "undskyld baby, er du okay". Jeg er simpelthen så lykkelig over at have besluttet at Ems skal være storesøster. Det er en fornøjelse at se hvor meget baby allerede fylder i hendes hjerte, her et par måneder inden terminen (27 april).Så det meste af tiden render jeg rundt herhjemme med morgenhår og nattøj, og forsøger at give mig selv lov til at være træt og have brug for hvile. Det passer mig simpelthen så dårligt, for mine arme og ben er jo ikke ligefrem faldet af... så jeg BURDE jo kunne dit og dat. Men klog af bækkensmerte, så ved jeg at min krop er meget klogere end min primitive hjerne, så jeg lytter. Og lytter og lytter.Hvordan har din uge været?