For en måneds tid siden tog jeg min mor og Emma under armen, og drønede til fyn. Jeg havde fået lov til at låne en venindes (lækre) hus, og jeg skulle mødes med en fotograf jeg kun kendte fra Facebook, og have taget nye billeder til mine platforme. Jeg har det altid lidt ambivalent med fotoshoots, på den ene side synes jeg det er sjovt, på den anden side bryder jeg mig egentlig ikke så meget om at stå og posere. Men jeg elsker at se billederne bagefter og se hvad der er kommet ud af at jeg har stået i en virkelig mærkelig posering 25 gange i løbet af dagen. Velkommen til en virkelig varm anbefaling af fotograf Brian Lichtenstein
Det var meningen Emma også skulle have været med på nogle af billederne, især dem her til bloggen, men Emma valgte at tage en virkelig lang morfar, og jeg vækker hende altså ikke for andet end tidlige flyture. Emma skal have lov at sove. Så det blev bare Brian og mig. Jeg havde ingen make-up artist med, så hår og krigsmaling stod jeg selv for. Nogen gange må man bare få ting til at virke, og det gjorde vi.
Jeg har samme tilgang til fotosessions og fotograf-samarbejder som jeg har til frisører: her er jeg, make something awesome! Jeg er ikke så emsy og jeg er klar på fis og ballede, bare resultatet bliver godt, og det har jeg tillid til at de fagfolk jeg arbejder med, de kan finde ud af. Og det kan de, yay! Det var en superfed dag med Brian, og udover at komme hjem med billeder jeg er sindssyg glad for og virkelig kan bruge, og som virkelig er MIG, og ikke et eller andet damebladshalløj, så forklarede han mig en hel masse teknisk omkring poseringer og hvordan armene skal se ud og ikke se ud for at få det rigtige look på billedet. Jeg lærte rigtig meget, så mine selfies er blevet bedre, og nu arbejder jeg jo selv med video produktion, så jeg er vildt taknemmelig over alt det jeg fik ud af sessionen, ud over lækre billeder.
Der er hverken brugt kunstigt lys eller blitz eller noget som helst (ikke fordi der er noget galt i det, det er der bare ikke), og billederne er ikke redigerede, jeg er vildt imponeret over resultatet! Vil du gerne booke Brian, eller checke hans arbejde ud, så vil jeg anbefale dig at følge med her:
www.brianlichtenstein.com og her www.nordic-images.com
og på facebook her
Tusind tak til Brian for en fantastisk dag og fantastiske billeder, jeg glæder mig til næste gang!