selvvalgt-solomor I går skrev jeg dette indlæg om at blive selvvalgt solomor til nummer to baby, og jeg efterspurgte information fra jer seje mammas der har været der, er der, selv har gjort det. Og wow! Altså, jeg tænkte jo bare højt i går, men nu er følgende sket:Jeg skal mødes med 2, måske 3 af jer og snakke muligheder og høre jeres erfaringer. Jeg glæder mig helt vildt.Jeg skal mødes med min læge og snakke muligheder,Jeg har fortalt min mor om mine tanker og hun fortalte hvordan hun var alene med min bror og jeg og nogle af de oplevelser og overlevelser hun gjorde dengang. Og forskellen på hvilke kampe hun kæmpede og hvad jeg husker som barn. Hvor forskellige oplevelser kan være.Jeg er blevet lukket ind i hemmelige og lukkede foraer (og skulle der læse nogen med her, som også er der så er der intet derfra der bliver gengivet her på bloggen, jeg er der kun af private årsager, ikke for at researche eller noget!).Jeg er pludselig kommet MEGET tættere på end jeg var i går hvor jeg tænkte højt.Det har altså konsekvenser at sige ting højt - på den fede måde i det her tilfælde, heldigvis.Og selvfølgelig kommer den: "alle har ret til at kende deres ophav". Ja, det har alle ret til. Alle har også ret til et værdigt liv og i Danmark har alle ret til ligestilling. Og alle burde have ret til at blive mødt med respekt. Og det er altsammen fint. Men nu er det sådan at vi i Danmark har valgt at man både kan vælge en mellem en ukendt og en kendt donor, en åben og en lukket. Jeg har ikke besluttet mig endnu, jeg er stadig i søgefasen og oplysningsfasen og er netop kommet i kontakt med en kvinde der ikke kendte sin far, og det vil jeg gerne høre mere om. Jeg har også snakket med min skønne veninde her til aften som klart ville vælge en åben/kendt donor, så barnet har mulighed for at opsøge vedkommende når han/hun bliver 18. Det har også sat tanker i gang.Jeg har mine helt egne personlige grunde til det jeg ender med at vælge, og det er mig der skal stå til ansvar overfor mit barn uanset hvad jeg vælger. Og hvad du og andre så måtte mene om det valg, det er none of my business. Det er et meget svært valg, og derfor bruger jeg en hel masse tid på at undersøge for og imod og den ene side og den anden og den tredje side. Og mærke efter og tænke lidt. Men jeg har heldigvis tid.Indtil videre ved jeg dette: Emma skal ikke være enebarn. Der var en der spurgte hvordan jeg har det med at mit barn skal have forskellige fædre/dna. Jeg måtte simpelthen grine for mig selv et øjeblik. For 25 år siden blev min mor gift med min papfar, og vores familie endte med at blive en din, min, vores familie. Jeg har 3 søskende, og jeg kunne vitterligt ikke være mere ligeglad med hvem af os der har samme mor og far og hvem der ikke har. Vi er en samlet familie med strithår ud til alle sider. Punktum. Jeg kan bedre forstå diskussionen om åben/lukket donor eller kendt/ukendt - jeg ved ikke hvilken term man bruger mest, jeg er ny i kommunen, men med så mange skilsmisser og sammenbragte familier gider jeg simpelthen ikke svare på det spørgsmål.Så, kære dig, tak for den ret massive interesse, det tog mig lidt med storm, men den kærlighedsfyldte medvinds-agtige storm. Jeg er spændt på at lære mere, og heldigvis er der rigtig mange seje damer der gerne vil dele <3PS... nå ja og så har nogle (en overraskende stor del) af mine dejlige mandevenner meldt sig på banen som donorer. Jeg elsker jer!