Hej. Velkommen til,

Frejamay November

| leverpostej exotic |

Solomomboss til 2 piger.
Livsglad, normkritisk, feminist og minimalist. Jeg hjemmeunderviser højt begavet barn på
morskolen.dk og podcaster på Helle for familien podcast.

Hope you have a nice stay!

6 ting jeg ville ønske frisører selv kunne regne ud

jeg ville ønske frisører vidsteJeg elsker at gå til frisøren. Og jeg betaler også gerne (nu skal jyderne lige holde sig for ørerne et øjeblik) op til 1000 kroner for en god oplevelse ved frisøren, fordi det er på min liste over luksus-ting som bare skal spille. Men selvom jeg betaler godt for frisøroplevelser, så føler jeg ikke altid jeg får fuld valuta for mine penge. Her er et par simple ideer fra en kunde. Helt gratis. Brug dem eller lad være.Nr.1. SmatkassehårEn dag skulle jeg klippes, og jeg fandt en frisør i Søborg. Jeg ved ikke om den ligger der længere, men de havde lige tid den dag. Jeg skulle have en klipning, så jeg fik vasket håret, vi blev enige om frisuren og så skulle jeg ellers klippes. Da vi var færdige siger hun "du står ikke til føn?". Ehhh hvad? "Ja du står ikke til føn?". Da jeg får spurgt hvad i alverden det betyder, forklarer hun mig at jeg skulle have sagt at jeg også ville have føntørret mit hår da jeg kom ind i salonen, og nu havde hun ikke tid, for den næste kunde kom nu. Men hun kunne da lige sætte mig under en af de der rumstation-maskine-varmehjelme (aka. du kan lufttørre så dit hår klasker godt ned om ansigtet inden du skal til den der reception senere i dag). Jeg var helt chokeret. Hun havde al mulighed i verden for at spørge om jeg også ville føntørres da jeg kom ind og sagde jeg skulle klippes. Det gjorde hun ikke. Og helt ærligt, er føn ikke inklusiv? Hvis ikke, så gør den inklusiv og sæt prisen derefter, hvor svært kan det være? Der er da ingen der gider have en lækker klipning og så gå fra salonen med vådt hår? Er der? Det svarer til at bestille en lækker saftig burger og så bliver den leveret uden brød. Ej ej ej ej.Nr. 2. StillelegArmmen gider du ikke godt sige hej når jeg træder ind i din salon, hva? Det er ikke fordi jeg er kommet brasende ind på toilettet mens du sad og lavede bummelum. Jeg er immervæk trådt ind i din butik, hvor jeg tænker at du lever af at sælge noget. Det har jeg prøvet flere steder, og jeg overvejer at gå ud og komme ind igen, bare for lige at se om det er fordi jeg går i et med væggen , og ejeren simpelthen ikke har set mig, for i min verden kan det simpelthen ikke være rigtigt at man ikke siger goddag når en kunde kommer ind i butikken.Nr. 3 FodgængerfeltetNår man gerne vi have striber i håret, så er det rigtig mange år siden at det var moderne med striber der var lige så brede som de hvide striber i et fodgængerfelt. Det ser ud som om de er blevet malet på med en pude. Tag på et opfriskende kursus og lær lidt om hvor små inddelinger du skal lave i håret. Det andet er simpelthen ikke i orden at tage penge for.skaermbillede-2017-02-07-kl-20-30-27Nr. 4 Jeg er voksen, jeg kan selv sige nejNu arbejder jeg selv med salg og service, men det undrer mig at frisører ikke kan finde ud af at sælge, især dem der står alene og skal leve af det. Hvorfor sælger du mig ikke den hårkur du lige har puttet i mit hår, og som får det til at føles som det mest silkebløde hår nogensinde? Hvorfor spørger du ikke om jeg vil købe den der lækre fibervoks med hjem?  Hvorfor siger du bare "nu bruger jeg denne her fra Redken, den elsker jeg at arbejde med, den er så lækker". Nå? Hvorfor får du ikke lige den sidste sætning med? "Skal jeg ikke lige vise dig hvordan du bruger den, så du kan hamstre den med hjem, og så tager det kun et øjeblik at sætte dit hår henkastet lækkert hver morgen, for du virker til at være en der gerne bare vil have noget der virker første gang så du ikke skal spilde din tid?"  - agtigt. Jeg elsker frisører der tør løse problemer i stedet for at lade kunden gætte selv.Nr. 5  Sig lige prisenJeg var hos en meget dyr frisør en dag. Jeg skulle prøve dem. Oplevelsen var lidt over middel, og da jeg skulle have vasket hår sagde hun "skal jeg ikke lige komme noget hårkur i?" - og jo det måtte hun gerne, og naiv som jeg var, troede jeg faktisk det var med i prisen, fordi eventyret var ret pebret i forvejen. Da jeg skulle betale trak hun 300 kroner for hårkuren. Det gad jeg godt have vidst. Jeg skrev faktisk til deres ledelse for at høre om det var normalt at de ikke oplyste priser, og jeg fik et temmelig arrogant svar tilbage om at deres klientel var ligeglade med mer-priser, så det gjorde de aldrig. Han kunne lige så godt have skrevet "Sådan en nærrigrøv som dig skal nok bare ikke vælge sådan en high-class frisør". Selvom jeg gerne betaler en god pris for ordentligt service, så er jeg stadig prisbevidst og vil gerne vide om jeg har bestilt for 300 kroner luksus eller for 2500 kroner luksus.Nr. 6 Ti stille.Jeg har flere gange oplevet frisører der brokker sig i halve timer over ting der intet har med mig at gøre. Og jeg betaler penge for at høre på brok. Det er livet simpelthen for kort til. Så er det branchen, så er det det forpulede internet der tager alle deres kunder, fordi nettet viste sig ikke at være en døgnflue. Og i stedet for at overveje hvordan du så kommer igen med noget meget federe, så er du i gang med at dræbe din egen forretning ved at lade din manglende kreativitet og innovative evne  gå ud over dine (stadig) betalende kunder. Det går simpelthen ikke. Til gengæld, så elsker jeg frisører der:

  • tør sige mig i mod. Når jeg kommer ind med et billede af den lækreste afro, og siger "Kan du lave noget lignende", at du har mod og integretitet nok til at sige "hahaha, nej det kan jeg sgu ikke, og slet ikke i dit hår, det kommer til at ligne det vi på fagsprog kalder brændt båndsalat der stadig er i gang med at smalte sammen, men nu skal du se hvad vi kan lave af fedt hår i stedet, se her!"
  • lytter og byder ind, og tiden forsvinder fordi man bare har haft en skidegod snak
  • giver en kickass hovedbundsmassage, og HAR inkluderet den i prisen, så vi ikke skal forhandle undervejs. Når jeg har sat mig i stolen, så gider jeg ikke tage stilling til mere, andet end om jeg vil have produkter med hjem. Og hvis du gør dit arbejde godt, så køber jeg selvfølgelig et produkt med hjem til mit hår, fordi du har vist mig hvordan jeg nemt kan bruge det selv.
  • tænker længere end den næste time. Håret skal spille i morgen tidlig også og det skal spille selvom der går 4 måneder indtil jeg kommer til frisøren igen. Og du må gerne tænke det selv selvom jeg ikke har sagt det. I min verden er det dit job som frisør at sætte dig ind i hvilke udfordringer kunden måske kommer til at møde om to måneder, og derfor forberede kunden på det: "Dit pandehår kommer til at genere dig om en måned eller to, så kom bare lige ned, så retter jeg det lige, det koster ikke ekstra" - ja tak til den slags service, det er derfor jeg kommer igen, derfor jeg gider betale en relativt høj pris og derfor jeg anbefaler dig til mine allerbedste veninder.
 Kom med dine gode, sjove, mærkelige og dårlige frisøroplevelser, jeg sad og snakkede med en veninde om det (som har fået dårlig behandling OG dårlig klipning i dag, ka-cheng), det er godt at komme ud med det, så vi kan leve livet videre med ro i sjælen igen :D skaermbillede-2017-01-09-kl-09-53-53 æretbøffer  

Man kan have en plan, og så sker det her

Den vildeste luksus på en tirsdag!