Personlige refleksioner efter Gifted Institutes konference om høj begavelse
Hvert år d. 15. maj holder Gifted Institute konference om høj begavelse. Dagen holdes på instituttets fødselsdag, og jeg mener det er 3. år i træk de holder konferencen nu. Jeg har været med på dette års konference, og jeg har lovet mine læsere, og andre interesserede, at dele mine oplevelser, tanker og refleksioner her dagen efter konferencen. Jeg tror ikke det er en overdrivelse hvis jeg i dag siger at jeg er et forandret menneske, efter at have deltaget på konferencen i går. Nu vil jeg fortælle dig hvorfor.
Vores historie med høj begavelse, og min baggrund for at deltage på konferencen
Min egen folkeskoletid var et mareridt, nærmest fra start til slut, indtil jeg kom på efterskole, og for første gang oplevede dybe venskaber, og lærere der virkede oprigtigt interesserede i hvem jeg var. For at overleve folkeskolen fik jeg lavet en egenfortælling der hed, at jeg er dummere og mere uintelligent end pap, det må være den eneste rigtige forklaring på at det er så svært for mig at gå i skole, for det var det. Det var ikke det faglige der var svært, det interesserede mig bare overhovedet ikke. De eneste læringsmæssige lyspunkter jeg husker fra min folkeskoletid, var projektuger, hvor jeg kastede mig med hjertet først over selvvalgte emner, jeg mumificerede kød, jeg lavede film og klippede film om hekse, og elskede hvert sekund af det, men på en eller anden måde koblede jeg ikke projektugerne og min iver sammen med det at lære noget, så jeg har en dyb fortælling om at jeg er uintelligent og aldrig bliver til noget.
Klip til at jeg for 3 år siden kører hjem fra gifted institute, efter at have fået min ældste datter testet højt begavet med profilen visuial spatial learner, og mit verdensbillede pludselig giver totalt mening, men samtidig ramler fuldstændig sammen. Jeg læser alle bøger jeg kan komme i nærheden af om høj begavelse, og ikke bare kan jeg 1:1 genkende min datter og hendes historie, men jeg kan også genkende skræmmende meget i min egen historie. Sansesensitiv, høj retfærdighedssans, ekstremt svært ved at motivere mig i noget der ikke giver mening, og omvendt ekstremt dedikeret (af og til til den usunde side) og nørdet når noget har vækket min indre ild. Jeg har været udbrændt mange gange i mit arbejdsliv, fordi jeg ikke har kendt min egen form, og derfor ikke har vidst hvordan jeg skulle passe bedst på mig selv og min energi. Pludselig kunne jeg se mønsteret gå igen hos min datter, og på en eller anden måde har hendes rejse også startet en helingsrejse hos mig selv, som jeg kun lige er begyndt på. Jeg er naturligvis ikke testet højt begavet, men jeg er helt sikker på at jeg har en neurodivergens, og en anden måde at filtrere verden på end gennemsnittet. Jeg har aldrig turde tage en IQ test, og kommer heller aldrig til det, fordi jeg stadig er helt overbevist om at den kommer til at vise at jeg er heldig fordi jeg helt selv kan finde ud af at trække vejret.
Så alt det her (historien er selvfølgelig meget længere og langt mere kompleks end det her) er ligesom mit afsæt for at jeg er mere end almindelig interesseret i høj begavelse, og fordi besøget hos Grith Tschorn og Gifted Institute på så mange måder har været startet på mit liv vol. 2.0 - altså der hvor jeg for første gang begynder at leve livet ud fra den jeg er, og ikke alle de fortællinger der er blevet klistret på mig (af både mig selv og af andre der heller ikke har set mig). Jeg er dedikeret i forhold til at udbrede min og vores historie med giftedness i familien, men jeg er også lærerstuderende med lidt over 1 år tilbage af mit studie, og jeg er helt sikker på at jeg kommer til at arbejde i den her retning når jeg er færdiguddannet lærer. Allerede nu gør jeg mig kæmpestore og spændende erfaringer med børn der har slået sig i folkeskolen (og mange af dem er til den giftede side), og jeg mærker livet på en helt ny måde når jeg arbejder med de her elever og med lærere der deler den samme passion som mig (og de findes heldigvis!). Også som kommende lærer er jeg allerede nu opmærksom på hvilke miljøer jeg trives bedst i, og et koldt klasselokale med 24 elever og inklusion gone wrong aint it. Ikke hvis jeg skal kunne folde mig ud og bruge hele min motor klogt.
Et forløsende kærlighedsstik i hjertet
Det er allerede svært at skrive det her uden at mærke det jeg mærkede i går under hele konference: at blive set, at blive mødt og at blive hørt. Der var ikke gået mere end 45 minutter ud af konferencen, og jeg sad med tårer silende ned af begge kinder, fordi det bare gør noget ved mennekser som mig, som I så stor en del af livet har brugt så mange kræfter på at forsøge at passe ind, ommøblere sig selv, gøre sig mindre, gøre sig dummere, se overrasket og anerkendende på mennesker der fortæller dig ting du i forvejen godt ved, og er så vant til at please og dukke dig for ikke at træde nogen over tæerne, endelig at være i et rum hvor alle taler det samme sprog som du gør, og måske altid har gjort. Det føles som at ens sjæl endelig kommer hjem. Åh hvor har jeg gjort vold på mig selv for ikke at stikke udenfor gennem tiden, og derfor har jeg også en ret bred voldgrav omkring mig selv, når det kommer til mødet med nye mennesker, fordi jeg ikke orker overflade og ligegyldighed, men jeg orker faktisk heller ikke flere relationer som vil lave om på den jeg er. Jeg har udviklet en kraftig allergisk reaktion mod det. Derfor var alene det space som Gifted institute havde skabt i går virkelig helende for sådan en som mig.
360 graders konference
Noget af det der virkelig glædede mig ved konferencen (og listen er lang!), var at man har valgt at komme hele vejen rundt om giftedness, men også ned i kroppen. Der var både værdifuld viden og konkrete løsninger på krop, på kravafvisende adfærd, og på at oversætte de mange mange misforståelser som højt begavede børn ofte mødes af i skulesystem til børnenes sprog, børnenes måde at filtrere verden på, og det sted børnene kommer fra. Der var ikke på et eneste tidspunkt hvor min allergi slog ud på at nogen ville forsøge at ændre på de her børn. Ikke et eneste, og nu kan jeg jo holde konferencen op imod vores velfærdssystem hvor jeg selv har haft et barn i mistrivsel og skolevægring, og jeg kan godt afsløre at det ikke var helt samme oplevelse jeg havde i systemet. Hvis ikke det var mig der var noget galt med som mor, opdrager, forældrerolle, ja så var der næsten ingen grænser for hvor forkert mit barn var - og det er den grundtone man møder de her børn med i velfærdsdanmark i dag. Så at sidde i næsten 5 timer på en konference hvor den ene mere inkluderende og anerkendende ekspert taler ud fra et begrundet og fagligt kærligt børneperspektiv og taler ud i håb om at vi som samfund godt kan lykkes med at møde de her børn langt bedre og langt mere klog (til gavn for både børn, familier og samfundet), det rykker noget i min grundvold i den rigtige retning.
Fagligt indhold på konferencen om høj begavelse
Selvom det selvfølgelig kun er en dag og der er mange oplægsholdere, så synes jeg alligevel der er ret meget kød på det faglige indhold, som jeg kommer til at skrive et andet blogindlæg om, da dette mest er mine egne personlige refleksioner, mens det faglige indhold også fortjener sit eget indlæg. Jeg kommer selvfølgelig ikke til at gengive alt hvad der er blevet sagt, men jeg kommer med mine vigtigste take-aways, både ud fra at jeg leder en hjemmeskole, at jeg er lærerstuderende og fagligt interesseret på området, at jeg også politisk følger med og at jeg har et dybt ønske om at vi som samfund forstår at få alle med, også de højtbegavede børn som lige nu tabes helt uanstændigt hårdt på gulvet, sammen med deres familier, som vi er godt i gang med at ødelægge. Det går simpelthen ikke.
Kort kan jeg dele at jeg har skrevet ekstremt mange noter, og jeg er ikke færdig med at process’e alt det faglige indhold. Jeg har skrevet til vores lokale motorikhus om de laver sanseprofiler på børn, i så fald vil jeg gerne have lavet en på min datter, og jeg er begyndt at give begge mine børn faste hårde tryk på kroppen inden sengetid (startede i går aftes efter konferencen) igen. Jeg gjorde det da de var mindre, men kan se at det også gavner dem nu hvor de er større. Man skal trykke sådan helt ned i de dybe lag i huden, og jeg spørger simpelthen bare pigerne om jeg skal trykke mere eller mindre, og de vil altid gerne trykkes lidt hårdere end der hvor jeg havde troet jeg skulle stoppe. Til gengæld elsker de det begge to og finder det virkelig beroligende. Det kom de to oplægsholdere Lene Knudsen og Pernille Jul Skovby ind på, da de fortalte om sanseintegration.
Der var SÅ mange boullionterninger af lækker viden, og jeg glæder mig til at dykke ned i det hele. Jeg har et par bøger fra oplægsholderne som jeg skal i gang med at læse (det matcher utrolig dårligt med at jeg skal læse til eksamen til dansk den næste måned, så det må være min sommerferie-treat), og så skal al den nye viden lige lande i mig. Jeg var også nødt til at gå en lang tur efter konferencen, for lige at lande i min nye virkelighed, og min nye forståelse af både min datter og af mig selv.
Fagligt indhold på konferencen om høj begavelse
En af de ting der gjorde en stor forskel for mig, var den måde høj begavelse blev italesat på, sat ind i et (for mig) nyt billede. Det er enormt svært at forklare andre mennesker hvad høj begavelse egentlig er, fordi de ofte hører det som “jeg er meget klogere end gennemsnittet og nok også end dig”. Og det er overhovedet ikke hvad høj begavelse er. I mit faglige blogindlæg vil jeg komme ind på hvordan man kan forstå høj begavelse på en ny måde, og det vil jeg forstå vi så måske kan flytte os fra der hvor debatten om høj begavelse er nu, og hæve os til et nyt niveau hvor vi ikke længere behøver at bruge tid på en slags penismåling i hvem der egentlig er klogest. Det handler ikke om klogest eller performance, det handler om en måde at være i verden på, som er forskellig fra normen, og det blev der givet et superskarpt billede på, som jeg glæder mig til at verden også lærer at kende.
Jeg måtte ud og kramme et træ og gå en lang tur efter konferencen
Men for nu vil jeg afslutte dette indlæg. Jeg er langt fra færdig med at tale om denne konference. Nu har du mine egne umiddelbare refleksioner dagen derpå, og nu skal det hele lige have lov at lande, og så skriver jeg videre, både fagligt og personligt. Og så vil jeg bare kraftigt opfordre til at du enten selv køber adgang til konferencen (den foregik online, og man kan stadig købe adgang, jeg har lige spurgt Gifted Institute). I bunden af dette link er der kontaktinfo. Jeg har endnu ikke været inde på Misofoni, som var det oplæg jeg tænkte var mindst interessant for mig, men som endte med at ændre mit syn på mig selv næsten mest, skjult dysleksi hos højtbegavede, sanseintegration og primitive reflekser hos højtbegavede, højtbegavedes trivsel og udvikling, overexcitabilities (sindssygt interessant og vigtigt!).
Jeg håber du har fået noget ud af at læse med, jeg kan i hvert fald mærke at konferencen har det vildeste liv inde i min krop lige nu, og at jeg kommer til at sidde sammen med alle mine refleksioner og al min læring i noget tid endnu. Jeg glæder mig til at dele endnu et indlæg snarrest.
Tak fordi du læste med,
Kærlig hilsen
Frejamay
