Skolevægring og nervesystem – anmeldelse af workshop om børn i mistrivsel for (udbrændte) forældre
Annonce- inviteret
Som forældre til et barn i skolevægring går ofte du til et utal af møder, og jo værre barnet får det, jo flere mennesker sidder I omkring bordene til de møder, jo flere ressourcer bruges der, og på en eller anden måde oplever barnet at få mindre og mindre hjælp jo flere møder der afholdes. Møderne handler ofte om at de voksne skal beskrive barnet, forstå barnet, og allerede her er intentionerne mange, og de kan også være modsatrettede, fordi der er medspillere der er mere motiverede og styrede af økonomi, at placere skyld eller at få pilen til at pege et andet sted hen end at få barnet i trivsel igen. Derfor er det en stor glæde for mig at jeg i dag kan dele det første forældre-møde med dig, som rent faktisk gør en mærkbar forskel for barnets nervesystem lige med det samme (som i lige nu) - og en mærkbar forskel for dit eget nervesystem også.
I denne uge var jeg inviteret til en workshop som handler om forældre og skolevægring, men med fokus på at forstå dit og dit barns nervesystem, og gå derfra med hands-on konkrete værktøjer til at arbejde med dit og dit barns nervesystemer, noget der kan styrke og støtte jer begge fra lige akkurat nu af. Ikke om 3 måneder, ikke efter 8 måneders ventetid. NU. Jeg var selvsagt utrolig spændt på denne oplevelse, og havde svært ved at holde forventningerne nede, på trods af at jeg på denne “rejse” i skolevægring oplever skuffelse over både system og fagpersoner som en fast medpassager. Heldigvis fik jeg lov at opleve det modsatte på denne workshop.
Kropsterapi
Workshoppen blev afholdt af kropsterapeut Jimmi Schmidt og kropsterapeut Isabella Viskum. De har hver deres praksis, men er gået sammen om at lave en workshop til forældre til børn i skolevægring og mistrivsel, fordi de begge to, i hver deres paraksis, oplever forældre til børn der kæmper med skolefravær og mistrivsel. De oplever at den støtte der faktisk hjælper disse desperate og anspændte forældre handler om nervesystemet, og derfor har de skabt workshoppen, som klæder forældre på til netop at arbejde med nervesystemet, både forældrenes eget, men også klæder dem på til at støtte barnets regulering af nervesystemet, for at give mere ro, bedre samregulering og bedre egenomsorg til mor og far.
I dag handler ikke så meget om din og dit barns historie
Da min ældste datter var i skolevægring begyndte jeg langsomt at isolere mig selv. Man oplever at folk ikke forstår. At ens kamp og udfordring negligeres eller misforstås og overhøres. Man oplever et system der hverken har sprog eller viden om skolevægring, og man bliver mere og mere frustreret i kampen for at blive hørt, lyttet til, set og forstået, noget som desværre oftest udebliver. Derfor er det helt særligt når man en sjælden gang, som til workshoppen her, er i rum med andre forældre som forstår. Som kan se smerten i dine øjne, som ser din udmattelse, din træthed og din desperation. Det var også tydeligt til denne workshop. Jeg genkendte det hele i de andre forældres øjne før jeg vidste hvad nogen af dem hedder eller hvad deres historie er. Så da Jimmi og Isabella inviterede til at vi ikke delte så meget om vores egen historie, tænkte jeg “åh-åh - ved de overhovedet hvad de har med at gøre? Hvor meget man har brug for at dele?”. Det gjorde de, og der var også en helt bestemt grund til at denne aften ikke skulle handle om vores historier.
Når vi har børn i skolevægring går verden i stå, tiden går i stå, livet går i stå. Både for børn og voksne. Vi kæmper en usynlig kamp som vores nærmeste oftest heller ikke forstår, og vi er i overlevelsesmode det meste af tiden. På denne workshop er der fuld fokus på løsninger, på redskaber og så handlemuligheder, og selvom jeg studsede over udmeldingen om at vi ikke skulle dele vores historier, men blot vores navn og forventning til aftenen, så var det faktisk en kærkommen pause fra alting blot at skulle modtage konkret teoretsk viden om det autonome nervesystem, og hvordan den viden kan klæde os på til at gå ud derfra og allerede arbejde med nervesystemet i metroen på vej hjem fra workshoppen. Eller i køen i Netto. Det var faktisk nok bare at vide at jeg, gennem vores fælles smerte, var forbundet til alle de andre mødre der sad på stolene og yogamåtterne, fordi vi delte den samme smerte. Detaljerne var knap så vigtige.
Det plastiske nervesystem
Det var vildt spændende. Jeg ved godt hvad nervesystemet er, og jeg bruger selv ordet dagligt, men den dybe og grundige gennemgang af hvordan vores nervesystem arbejder, hvordan jeg hele tiden kan arbejde med mit nervesystem, hvordan jeg helt konkret kan støtte mit barns evne til at regulere og støtte mit barn igennem meltdowns - samtidig med at jeg selv arbejder med mit eget nervesystem når mit barn har meltdown, det var simpelthen guld værd. I de situationer hvor jeg føler mig allermest lost og udfordret har jeg nu veje at gå, og styrker jeg kan opbygge mens der er “fredstid”. Og det vigtigste for mig er at det ikke er noget der “kræver noget”, det er ikke “endnu en metode jeg skal lære” eller endnu en ting jeg skal prøve af med kræfter jeg faktisk ikke har. Jeg var helt ærgerlig over at mine børn ikke sov hjemme den aften, for så skulle jeg vente yderligere 12 timer på at jeg kunne lege med nervesystem med mine unger.
Både Jimmi og Isabella havde så mange konkrete måder vi kunne gå til vores børn på, alt efter hvor belastede børn vi hver især sad med derhjemme. ALT tog udgangspunkt i at INGEN skal opleve at blive presset til noget de ikke har lyst til. Men hvordan kan man så alligevel arbejde med at flytte energien og skabe nye nervebaner i både barnets og sit eget nervesystem, selvom man måske ikke engang må røre ved sit barn? Det fik vi også svar på.
Metro-træning af nervesystemet
Nu er det en halv uge siden jeg deltog på workshoppen, og det er allerede blevet en integreret praksis at jeg lige tjekker ind med mig selv og mærker hvordan jeg egentlig har det. Da jeg stod i en meget fyldt metro forleden dag, og min første impuls var at trække telefonen op ad lommen for at aflede mig selv, lod jeg i stedet være og mærkede mine fødder, mærkede ubehaget ved knap at kunne holde balancen uden noget eller nogen at holde fast i, og jeg mærkede min vejrtrækning og min puls. Her var jeg. Og lige der fik jeg “skabt en ny nervebane”, som kan hjælpe mig næste gang jeg skal finde grounding i en nedsmeltning eller en tilspidset situation der kræver mere end alt jeg har.
Jeg kan allerede nu mærke en lidt dybere ro, fordi jeg er blevet mini-uddannet i hvordan mit og mine børns nervesystemer arbejder, og hvordan jeg selv kan arbejde med og bruge min krop som andet end transportmiddel til mit overbelastede hoved. Det er en kæmpe gave.
Små ændringer i hjemmet kan skabe stor forandring
Det første jeg gjorde da jeg kom hjem efter workshoppen, var at indrette vores relativt store entre til “sanserum”. Jeg laver i forvejen yoga i entreen, men jeg sørgede for at ændre belysningen til noget mere blødt lys (det kan man gøre med pærer eller lamper, jeg rullede min yogamåtte ud på gulvet og jeg hentede vores sanse-legetøj (bolde, massageruller og elastikker mm.) og lagde dem ud i den bogkasse vi allerede har stående i entreen.
I løbet af første dag da pigerne var kommet hjem sad vi flere gange på gulvet i entreen, vi lavede trylle-tysk på yogamåtten (se videoen lige her) og om aftenen havde jeg begge piger liggende på yogamåtten og bruge værktøjerne fra workshoppen lige inden vi skulle i seng. Pludselig er jeg nyt level af kompetent, jeg er blevet klædt på til både at arbejde med forebyggelse, med sanser og med krop på en måde hvor jeg forstår nervesystemet som redskab, ikke bare om noget jeg italesætter (oftest som noget der er overbelastet). Det er en ekstremt frisættende følelse.
Sorgen skal ændres til handlekraft
Det var en fantastisk oplevelse at være afsted med Jimmi og Isabella, og selvom vi kunne have brugt en uge sammen i deres selskab, så var det faktisk nok til at jeg gik derfra og følte jeg havde fået et af mine livs vigtigste uddannelser. Ikke kun som mor, men også som lærerstuderende og kommende lærer. Og jeg kunne ikke undgå at bemærke at min glæde over at have deltaget også blev akkompagneret en sorg over at den her viden og workshop om nervesystemet ikke er det allerførste vi lærer alle lærere, pædagoger, forældre og andre der har fingrene i børn med skolevægring og mistrivsel. Jeg havde lyst til at tappe workshoppen på dåse og bede staten om at distribuere den til alle husstande, helst i går, så alle har mulighed for at forstå og arbejde med nervesystemerne med det samme vi ser tegn på mistrivsel eller skolevægring. Derfor er det også vigtigt for mig at gøre dig opmærksom på at denne workshop eksisterer - uanset om du er mor, skoleleder, politiker, læge, pædagog eller lærer.
“Der er tryghed nok til stede i dig til at et forsvar bliver overflødigt”
Hvor er kroppen? Hvor er nervesystemet?
Det er mig en gåde hvorfor krop og nervesystem i det hele taget fylder så lidt i hele mistrivsels-katastrofen i Danmark. Det er jo vores kroppe der reagerer, vores kroppe der brænder sammen, vores kroppe der krøller sig sammen og går i båndsalat. Vi har så meget fokus på at dokumentere, skrive rapporter, handleplaner, afdække funktionsniveauer, udrede, beskrive, analysere, kategorisere, systematisere, evaluere, måle and what not. Men ingen sætter sig ned og holder barnet på anklerne. Ingen uddanner nogen i hvordan man klæder barnets primære voksne på til at skabe ro i både barnets og eget nervesystem. Hvor er den kropslige uddannelse af forældrene til at passe på det barn der kæmper? Tænk på hvor meget vi kan revolutionere hverdagen for alle, hvis nervesystemet fik lige så meget tyngde og værdi som en diagnose eller en bekymring får i systemet nu - uden at nogen af delene nødvendigvis gør en nævneværdig forskel for nogen. Jeg anfægter ikke det at få stillet diagnosen (hvilket kan være en stor hjælp for mange, ligesom at mange også føler sig efterladt på en perron med en diagnose og hvad så derfra?), jeg efterlyser bare det her vigtige fokus på kroppen hvor vi kan gøre en mærkbar forskel hurtigt. Hvor er det fokus henne?
Efter denne workshop er jeg virkelig blevet gjort opmærksom på (også i mit nervesystem og på celleplan) hvor meget det her fokus er en kæmpe mangelvare i hele skolevægringsdebatten, og her er faktisk noget der virker fra det sekund du begynder at arbejde med det. Betyder det at skolevægring og mistrivsel så forsvinder? Selvfølgelig ikke, men det betyder at du både kan uddanne dig selv og dit barn i at regulere, mærke grænser tydeligere, bygge en bedre forbindelse til din intuition og mavefornemmelse (som alle forældre til børn i skolevægring oplever bliver overskredet eller kørt over), og hele tiden har mulighed for at arbejde med kroppen, styrke din og barnets forståelse af eget og hinandens nervesystem og stå stærkere i jer selv og sammen på en rejse gennem et system som kræver alt for meget i forvejen. Jeg er virkelig taknemmelig for at Isabella og Jimmi har skabt denne mulighed og givet os deltagere teori, viden og praktisk erfaring der reelt kan gøre en forskel. Gud hvor ville jeg gerne have været på den workshop her i starten af hele vores forløb - heldigvis findes den nu.
Jeg kan ikke få armene ned over hvor vigtigt det her er, og at prisen også er sat efter at så mange som muligt kan være med (hilsen en alenemor på SU).
Tak til Isabella og Jimmy for at give mine børn og jeg denne gave som kommer til at forandre vores alles liv. Læs mere om workshoppen her, og hvis du ønsker at få Isabella og Jimmy ud til din arbejdsplads, måske til en forældreaften eller til efteruddannelse af dit personale, så kan du kontakte dem lige her.
Tak fordi du læste med,
Kærlig hilsen
Frejamay
