Det er blevet tid til det 3. interview i serien af kickass kvinder der inspirerer, og har fundet deres egne måder at leve drømmene på. Denne kvinde er en personlig stor inspiration for mig, hun er helt sin egen, og hun tager sine læsere helt derind hvor det gør rigtig ondt, og hvor ingen har lyst til at stå ved at de præcis ved, hvad det er Johanne taler om. Ensomhed blandt andet, en følelse alle kender. Johanne er de kvinder jeg kalder bund-kickass. Hun har en nerve jeg sjældent oplever på blogger-scenen og jeg er glad for at hun har sagt ja til at være med her. Tag godt imod hende.
Fortæl lidt om dig selv:
Jeg hedder Johanne Mygind (28), jeg er pædagogstuderende, bor i Aarhus med min datter Augusta og er for nylig blevet single fra Augustas far. Jeg blogger på nutidensmor.dk og administrerer Bruuns Galleri (Aarhus) instagramprofil. Der er få ting jeg aldrig har delt før, men det kan da siges at jeg indtægtsmæssigt ikke kunne leve uden bloggen, men det er ikke dét der driver værket. Jeg kan bare ikke lade være med at skrive og jeg elsker responserne og dialogen der kommer fra at skrive på Instagram /blog.
Hvordan ser din hverdag ud?
Mit liv har ændret sig radikalt og jeg har kun mig selv at falde tilbage på – og det er lidt skræmmende.Mit liv er at være mor. Det lyder plat og 50’er agtigt, men man kan stadig godt være moderne kvinde og leve for sit barn. Hun er simpelthen bare omdrejningspunktet og alt tilpasses efter hende, så hvis hun f.eks. er syg, så er det sgu bare væk med alt andet og hvis hun har en rigtig skidt dag, så må der aflyses og udskydes deadlines.I hverdag – og min tilværelse – er det mit studie der er det primære. Det er svært at beskrive hvad jeg laver mest, for bloggen fylder mest i mit hoved og i praktisk ”arbejdstid”, når det kommer til ideer til indlæg, snaps, Instagram posts og blogindlæg, men det vigtigste for mig er at møde op på skolen og være med i gruppearbejde.Det er svært til tider, for det er en balance. På den ene side er det jo inspiration og passion der får ord på bloggen, så alt kommer naturligt, men der er også samarbejder med firmaer, hvis deadlines helst skal overholdes, så derfor er bloggen også en tidsrøver på den ene og anden måde – 99,9% fordi jeg elsker at være på og ikke kan lade være.Primært, når der udkommer et indlæg fra mig eller jeg smider noget op på Instagram, så er det ud fra en idé der opstod 30 min. inden og skrevet derfra og til jeg trykker UDGIV. Det elsker jeg – fordi det er oftest dem der er bedst. Nogle gange skal der redigeres 3-4 gange efterfølgende, fordi jeg missede stavefejl, men det kommer direkte fra leveren, hjernen og hjertet. Andre gange har jeg virkelig sammensat en tankestorm, som har været længere undervejs, men oftest er det impulsivitet, som ikke kan planlægges. Tit kommer de efter ½ glas vin i sofaen. Jeg bruger CA. 1 time på medier om dagen. 2 timer hvis man tæller dialogen med, som jeg ikke kan undvære.



Hvad har været dine (e) vigtigste lessons learned i rejsen som mor og selvstændig fra du startede til nu?
Sælg ikke dig selv for billigt. Tro ikke du skal gøre noget, bare fordi andre gør det. Jeg forsøge en overgang at bilde mig selv ind at mine læsere ville have tøj-guides og jeg kunne lave en vinkel som modeblogger på den naturlige måde, men NO, det var hverken det jeg ville eller kunne – eller det læserne ville have.Heldigvis er vi tit enige.Overvej hvad du gør det for. Hvis det er for at få mere tid, så er det ikke altid sikkert det er det du får, for det er noget af et ansvar og jeg kan forestille mig at man i andre brancher bruger MEGET mere tid på egen virksomhed, end man regner med.Hyr en revisor. Det lort er der ingen der behøver sidde og nørkle med selv.Starter du det her op fordi det er det DU vil og brænder for, eller er det for at tjene penge ? Hvis det er det sidste synes jeg sgu man burde stoppe sig selv, for der er ingen grund til at beskæftige sig med noget, for at tjene flere money. Hvad ville du ønske at du vidste da du selv begyndte?At man skal holde sig til sin niche og skrive om det der falder naturligt. Og det er super at sige nej – ikke alle forslag til samarbejde er et kompliment, men fordi man bare passer på ”profilen”. Hvad gør du for at udvikle dig selv og din forretning?Jeg forsøger at være tro mod mig selv og være nede på jorden. Jysk, som jeg plejer.Hvor kan jeg følge Johanne / Nutidens mor henne?
Min blog her www.nutidensmor.dk | og min instagramprofil her @nutidensmor
Tak fordi du læste med, hvad tænker du, efter du har læst interviewet her?