Gravid uge 39 når livet tager et skarpt sving i den anden retning
"Et er et søkort at forstå, et andet et skib at føre" - Ludvig Holberg
I fredags var jeg til rutinetjek hos min jordemoder, efter at have været ved lægen og få konstateret ørebetændelse. Jubi yay yay jubbi jubbi yay! Eller noget. Mit besøg hos min jordemoder sluttede med at jeg lige skulle fordi akutmodtagelsen på sygehuset, til observation for forhøjet blodtryk, inden jeg kunne tage hjem igen. Men sådan blev det ikke.
Jeg har brugt lang tid på at forberede min hjemmefødsel (læs her), hvem der skulle med til fødslen (læs her) og mit fødebrev (læs her). Så da lægen, i fredags, satte sig på min briks og sagde "vi vil i hvert fald indlægge dig i 24 timer for at holde øje med dit blodtryk og dine blod- og urinprøver", så blev jeg urolig for at hele min plan væltede.
Planen væltede.
Og det gjorde den. Jeg kommer ikke til at føde hjemme. Mit blodtryk er for højt, og jeg er ved at udvikle svangerskabsforgiftning. Det var en rigtig hård en at sluge, både fordi jeg har forberedt mig så godt på et scenarie der ligger helt ovre i den anden boldgade, og fordi jeg på ingen måde var forberedt på at blive indlagt i fredags.
Gravid uge 39 og masser af tårer
Så jeg har grædt rigtig meget, jeg har været bange og det har taget et par dage at vænne mig til den nye situation, og acceptere at nu er det det her vi gør. Jeg kunne høre alle "hvad sagde jeg" stemmerne i mit hovede, og skammede mig over at have holdt fast i det jeg troede på, og trodse alle "man kan ikke planlægge en fødsel" stemmerne.
Og man KAN ikke planlægge en fødsel, men jeg kom i tanke om, at det jo har været en kendt faktor for mig hele vejen. At fødslen bliver præcis som den har tænkt sig, og ikke som jeg har tænkt mig. Nødvendigvis. Men som alt andet her i livet, så er det bare vigtigt at følge sine drømme, og følge det vi tror på. Og det har jeg gjort. Og netop fordi jeg har brugt en del tid på at planlægge hvordan min drømmefødsel skal være, så er der sket følgende:
Der var egentlig planlagt igangsættelse af fødslen i dag, men fordi mine jordemødre kender alt til mit fødebrev og mine ønsker, så har vi lagt en anden plan der ligger meget tættere op ad det jeg ønsker mig. Jeg føler mig helt enormt mødt og jeg føler mig helt enormt tryg.
Skuffelse og gaveregn
Fordi jeg har lavet et godt fødeteam, og brugt tid på at finde ud af hvilken energi jeg stemning jeg gerne vil føde i, så har jeg i dag haft besøg af en masse dejlige mennesker der møder mig i min styrke og i det jeg tror på, og forkæler mig og støtter mig.
Jeg har fået en god omgang Rebozo og akupressur.
Jeg har ro og jeg har vænnet mig til den nye virkelighed.
Vi kan ikke spå om fremtiden, men vi kan gøre os en masse tanker om hvordan vi gerne vil have tingene, og selvom det scenarie jeg er i nu, er milevidt fra det jeg havde ønsket, så er det let for mig at overføre de ønsker, der overføres kan, til det nye scenarie, for jeg har gennemarbejdet mine følelser og ønsker omkring fødslen af min datter.
"DU risikerer bare at blive skuffet Anne"
Mange har sagt til mig at jeg riskerer at blive skuffet, når jeg bruger tid på at planlægge en fødsel jeg ikke kan planlægge. Men ved du hvad? Jeg er ikke så bange for skuffelse. Jeg vil heller leve med skuffelse, end jeg vil leve livet og håbe på det bedste, for at undgå at blive skuffet. Skuffelse er ikke jordens undergang, skuffelse er et resultat af håb og drømme og forventninger og drømme. Skuffelse er en del af den pakke.
"What if I fall?"
"Yeah darling, but what if you fly?"
Og jeg LOVER dig jeg har været skuffet de sidste par dage. Nøj hvor har jeg været skuffet. Så meget at jeg har følt mig totalt punkteret, og jeg mistede troen på at jeg overhovedet har en krop der kan finde ud af at føde. Men jeg er blevet lappet igen, jeg har tudet, jeg har snakket med mit "homeland", med mine homegirls og med min familie. Og styrken er kommet tilbage igen. Og nu er jeg stærkere og meget mere klar til at føde den baby.
Facebook er lukket
Jeg har lukket ned for facebook, og jeg læser heller ikke kommenaterer/mails før jeg har født. Min krop er på vej i fødsel, min energi er totelt åben og jeg er mega sårbar overfor hadefulde og kritiske kommentarer, og "Hvad sagde jeg" og "tænk dig nu om" og andre skræmmehistorier folk altid lige synes de skal dele. Jeg har simpelthen ikke mit normale filter imod den slags, og det er jeg nødt til at være tro i mod. Jeg er den eneste bodyguard jeg har, og nogen skal passe på min energi nu, hvor den er så skrøbelig.
Til gengæld er jeg i de bedste hænder overhovedet her på Hvidovre hospital. De sødese jordemødre, omsorg, nærvær og ro. Jeg er meget positivt overrasket, og jeg er meget taknemmelig for, at når det nu skal være sygehus-løsningen, så skal det være her.
Seng gerne en masse kærlighed i min retning, og skriv gerne en kommentar, jeg glæder mig til at læse din kommentar når fødslen er overstået og jeg er kommet hjem med min lille seje ninja-pige.
Det var en lille update fra Sokken-Bloggen
Hav en fantastisk uge, I know I will<3
