Gravid uge 39 når livet drejer skarpt tilbage igen og du dropper at kunne regne en skid ud

Mine bryster er utætte og jeg har sprængt skalaen for udmattelse og træthed. Jeg var sikker på at seneste blogpost blev det sidste inden miss Emma Jo ville gøre sin entre i verden. Sådan blev det så (heller) ikke.

Den nye drejning (igen)

Igår blev jeg udskrevet fra hospitalet. Alle mine prøver har været nærmest perfekte de seneste to dage, og min graviditet har ændret sig fra at være svangerskabsforgiftning til at være en helt normal (lettere besværet af gravidgener...9 måneders kvalme op opkast, men hvem tæller?) graviditet. Jeg er i hvert fald sund og rask når jeg ligger musestille i en hæve-sænke-seng i et par dage på et hospital.

Så nu er jeg hjemme igen, må føde hjemme, alt er godt... Med mindre mit blodtryk er steget igen når jeg skal tjekkes på sygehuset fredag. For så bliver jeg indlagt igen.

Alt er virkelig godt, jeg er i gode hænder og personalet på hvidovre er helt fantastiske og møder mig i alle mine ønsker, det er virkelig over alt forventning! Jeg skal bare lige finde et sted at lande i det hele, og det tror jeg først jeg gør efter fødslen. Og det er helt ok. Men jeg kan simpelthen ikke give et svar på hvad det hele ender med.

Fra at skulle være blevet sat rimelig akut i gang i søndags, skulle jeg sættes igang i den kommende weekend, og i hvert fald på ingen måde senere end søndag. Til at jeg nu slet ikke skal sættes i gang, og kan gå alle fulde 14 dage over tid hvis jeg vil det (eller min krop vil det). Altså med mindre at jeg lige bliver indlagt igen i morgen.

Velkommen til "the not knowing"

Det er sådan her, fordi det er sådan her, ellers havde det jo været på en anden måde. Det sidste døgn har jeg brugt på at omstille mig til den nye situation, og i morgen er jeg egentlig klar til at omstille mig til en ny situation igen hvis jeg ender med indlæggelse, alt afhængig af hvad kroppen siger. Sådan er det. Bum.

Jeg bliver vartet op af veninder, og jeg kan slet ikke følge med, med opkald og sms'er. Facebook er stadig lukket ned for kontakt, og sådan vil det stadig blive indtil fødslen. Jeg poster lidt på Instagram, for det kan jeg overskue. Du kan følge min profil her.

Plukveer i Magasin

Tjah, og hvad gør man, når man er rastløs og forvirret og har ligget og stirret på de samme tre duer siden i fredags? Man tager da et smut i Magasin og bruger nogle penge. Jeg glæder mig til at vise dig hvad jeg har hamstret!

På vejen hjem i bussen fra Magasin var der en dame der insisterede på at jeg måtte få hendes plads i den overfyldte bus. Jeg tror sjældent jeg har været så glad, taknemmelig og lettet over at få en siddeplads. Selv med Birkenstocks på var det en hård omgang at være en time (okay 3...!) i Magasin.

Så ja. Det er en lille update herfra. Jeg læser stadig først kommentarer når jeg har født, jeg har stadig intet filter overfor skræmme-fødselsberetninger, belærende alt mulig crap kommentarer og had og kritik. Jeg ved de er der sjældent, men jeg er alt for åben lige nu, så jeg beskytter mig selv (og min krop og min baby) lidt.

Har du en kærlig kommentar til gengæld, så glæder jeg mig vildt meget til at læse den så snart jeg er på den anden side af fødslen, så skriv endelig til mig <3

Og KÆMPE tak for al den kærlighed jeg allerede modtager. Selvom jeg ikke har læst kommentarer på FB eller på bloggen endnu, så kan jeg mærke en HÆR af kærlighed der venter på at tage imod mig og min datter med åbne arme og julelys i øjnene, og jeg kan slet ikke beskrive hvor vigtigt og hvor trygt det er. Kæmpe kæmpe kæmpe tak, det betyder hele verden for mig (og min datter)