Glor du også ned i mobilen når du kører tog?

I går læste jeg en artikel på Politiken, som satte ord på nogle tanker jeg længe har haft. Den der formaning om at vi alle skal "se op fra telefonen", den er jeg efterhånden noget træt af at lægge øre til, fordi det er dejligt at have et lille "enerum" i et rum hvor vi skal være ih og åh so sociale allesammen. Hvad nu hvis man ikke lige har lyst til det? Glor du også ned i mobilen når du kører tog?Når jeg kører i tog, så er formålet med turen at jeg bliver transporteret fra A - B. Jeg kører ofte i tog fordi jeg så kan bruge tiden på at lytte til en podcast, læse en bog, forberede det møde jeg er på vej til eller fordi det bare går hurtigere end at sidde i kø i bilen ude på motorvejen. Men jeg tager ikke toget for at møde nye mennesker.Jeg har et par "enlightend-typer" eller to på min facebook, som jævnligt hæver sig over fællesskabet og klager over at alle sidder og kigger ned i deres smartphones når de kører tog. Gerne med et situationsbillede taget fra smartphonen, lagt op på facebook fra samme smartphone, så vedkommende må jo selv også sidde og glo ned i mobilen imens... men fordi han har taget "den store observator-hat" på, så er det okay, for han er jo "bare igang med at dømme alle de andre", og det er noget vi i Danmark er rigtig gode til.Hvornår var det vi besluttede at vi skal være sociale hele tiden? Dengang jeg var barn og kørte i tog, der snakkede jeg heller ikke med nogen. Der læste jeg bare i Anders And blade eller hørte lydbøger på min walkman. Det var ikke min oplevelse at man dengang snakkede mere eller mindre på kryds og tværs end man gør i dag, men jeg har naturligvis ikke en videnskabelig undersøgelse at bakke min påstand op med. Det er bare min egen oplevelse.Jeg er i kontakt med mange mennesker når jeg bevæger mig ude i det offentlige rum. Jeg har sådan en "mig kan du godt snakke med" vibe, tror jeg, så jeg hjælper med at vise vej hen til rådhuspladsen, og hvilken bus der stopper hvor og hvilken retning biblioteket ligger i, men nøj hvor jeg også nyder at have ro i toget. Hvad skulle jeg ellers lave end at smse med min veninde eller læse den bog jeg er i gang med. Sara beskriver det i sin artikel som at være "kontakt-træt", det ord ramte plet hos mig. Kontakt-træt, ja tak til det. Det bliver jeg nemlig også, og så lukker mit social-kontor ned og så vil jeg egentlig bare gerne være i fred.Vi mennesker er så meget på hele tiden, og jeg er ærlig talt ved at være lidt træt af det. Jeg ELSKER de sociale medier, jeg elsker at møde nye mennesker, især dem der rører noget i mig, men sgu ikke hele tiden og alle steder jeg befinder mig og 24/7. Her er en lille, muligvis chokerende liste, over hvor asocial jeg i virkeligheden er:

1. Jeg bryder mig virkelig ikke meget om fester, og slet ikke byture. Jeg vil 10000 gange hellere sidde hjemme og glo ind i væggen end jeg vil til en fest. Jeg elsker til gengæld hygge med folk jeg holder af, helst iført joggintøj og en flaske vin eller the eller en grill og nogle tæpper, afhængig af årstiden.
2. Jeg snakker meget sjældent i telefon. Der er kun ganske få veninder og venner jeg har samtaler med på næsten daglig basis. Jeg gider ikke sludre, og slet ikke med folk jeg ikke kender ret godt, så jeg tager sjældent min telefon, jeg foretrækker emails.
3. Selvom jeg har et kæmpestort netværk, så ser du mig aldrig til et netværksarrangement. Jeg orker det ikke. Jeg møder mange mennesker i mit arbejdsliv, og jeg tager mange møder og lærer folk ordentligt at kende. Men de der "nå hvad er din passion så" - møder, det er noget helvede har skabt, i hvert fald for sådan en som mig.
4. Jeg elsker at gå i min egen verden når jeg er ude, og jeg elsker den afstand de sociale medier har til mit virkelige liv. Jeg kan altid bare slukke. Når jeg af og til er havnet i en mindre shitstorm eller mine blogindlæg har ramt medierne, og når jeg efter at par dage ikke gider mere, så kan jeg bare lukke computeren og gå en tur ud i skoven. Det er virkelig dejligt.
5. I løbet af en uge ser jeg egentlig mest bare min familie, og personalet og de andre forældre i vuggestuen, altså udover mit arbejde hvor jeg møder en del mennesker. Jeg energi-udlader hver gang jeg er sammen med andre, og sådan noget som sociale arrangementer i hverdagene hvor man mødes med andre eller har madklubber eller lignende, det er bare slet slet ikke mig. Jeg vil rigtig gerne spise sammen med 1-2 andre som måske også har et barn, men når jeg skal koncentrere mig om for mange mennesker (når jeg har fri) så bliver jeg stresset.

 Jeg er totalt introvert, jeg tager tidligt hjem fra fester, og jeg skal helst vide hvornår en fest slutte for at kunne nyde den. Til gengæld nyder jeg den også rigtig meget når jeg ved jeg kan tage afsted når det passer mig uden at nogen bliver sure. Så selvom man er foredragsholder og coach, og bruger en del tid på en scene, både den i virkeligheden og den her på nettet, så kan man altså godt være introvert og asocial og have helt ro i maven omkring det.Glor du også ned i mobilen? Og hvorfor, hvorfor ikke?