En (ret så hyggelig) feberdag i penthousen for rockerfrøer

img_6463Manner, jeg er træt, men jeg havde lige lyst til at tjekke ind på bloggen og sige hej alligevel. Emma sover, og selvom vi (som i, ikke mig, men min datter), er feberramte, så har vi bare haft sådan en dejlig dag. En ny slags sygedag i vores liv.Det startede med at Emma hang rigtig meget på mig. Vi vaskede tøj allerede kl 8, og normalt løber hun rundt i vaskekælderen. Men i dag havde hun sugekoppet sig fast på mit ene ben og ville ikke ned. Da vi kom op i lejligheden igen kunne jeg godt mærke hun var varm, og jeg lagde mig og sov en lille lur med hende. Da hun vågnede kort tid efter var det tydeligt hun havde feber. Lille pus.Vi slog sovesofaen ud i stuen, hentede alle dyner, tog noget tyndt tøj på og så lagde vi os i ske og så Løvernes Konge. Det er første gang nogensinde jeg har oplevet en sygedag hvor det har været mere hyggeligt end hårdt. Hun har ikke været helt ulykkelig, men har bare puttet helt stille i mine arme  under hele filmen (Emma kan normalt ikke ligge stille mere end 30 sekunder ad gangen og gider ikke putte, hun vil op og der skal ske noget). Det har været så hyggeligt. Vi har snakket om giraffer og næsehorn og Timon og Pumba, hyæner og regn og sol og løver. Og da vi var færdige med at se filmen, ville Emma se den igen, og så gjorde vi bare det. For det må man godt når man er syg. Hun gled lidt ind og ud af søvnen og det eneste vi har spist i dag er riskiks, chips og is (bad mom), og Emma fik lidt blåbær til aftensmad. Men sådan må det være når vi har de her dage.Nu er hun puttet, og jeg faldt i søvn sammen med hende, og vågnede for en halv time siden, helt skæv i hovedet. Jeg ville lige rydde det værste rod op, sige hej her og så skal jeg på hovedet i seng igen. For selvom sygedagen også er en hyggedag er man alligevel lidt på overarbejde med sådan en lille prutfis. Man må ikke gå i køkkenet alene, ud og tisse alene eller noget som helst uden at hun skal med. Og nu har hun jo lært at sige "MOAAAR", og især lært at sige det på den der hjerteskærende "jeg tror du forlader mig forevigt"-agtige måde, og det er både godt og skidt, fordi det bare går lige ind hjertet. Så ja. Hun har været med over det hele i dag.img_6469Feber morgenhår :)Der har været et par afbræk fra feberen i dag. Et par danseture (et noget andet tempo end normalt, men lysten har været der), og så et pjaskebad hvor vi facetimede med min veninde og hendes søn Oliver, som også er ramt af feber. Det var nu meget hyggeligt at "Memma og Ållååår" vinkede til hinanden og sagde "hej hej".Min veninde spurgte om jeg gav Emma panodil. Det gør jeg sjældent, da hendes krop godt kan bekæmpe feber selv (og har godt af det), men hvis feberen nærmer sig de 40 og det bliver umuligt at sove, så ændrer jeg holdning. Og jeg skal ikke gøre mig til dommer overfor hvad andre gør, det er ikke mit hjerte der skal gå i stykker over at se ens barn kæmpe. Indtil nu har jeg faktisk kun givet Emma Panodil 3 gange, og det medicin jeg fik mod hendes halsbetændelse det lykkedes mig aldrig at få hende til at synke. Og halsbetændelsen (eller hvad det endte med at være) gik over af sig selv få dage efter.img_6468Et lille indblik i dagen i dag. Lille pus.Nu vil jeg putte mig ind til Emma og sove videre, så vi begge er friske til en ny dag i morgen. Forhåbentligt uden feber.Hav en skøn lørdagKHFrejamaydeppeandthelostsockkommentarfeltbilledeannedeppe