Elsker du dit nærområde?

img_6340Jeg har lige været ovre og handle i Rema. Og været hos Købmanden. På vej derover møder jeg en dame jeg har sludret med så mange gange at vi nu er blevet "handle-ind-på-samme-tid-bff's" - hun er vel 50. Emma er hos momse og morfar og jeg har lidt tid til at få styr på nogle ting herhjemme. Få mit køkken malet færdigt og sådan. Emma og jeg har ikke engang boet her et år, men vi kender allerede en del i området, og det betyder simpelthen så meget for trygheden, for livet her i Lyngby og for hverdagen, at vi elsker og kender folk tæt på os.Nærområde, selve ordet, er jo blevet vældig populært i flygtninge-sammenhænge, men hvad med dit eget?Det har aldrig været noget jeg har tænkt ret meget over, men set i bakspejlet, så kan jeg godt se jeg hurtigt gør det. Uanset hvor jeg er, så lærer jeg hurtigt miljøet omkring mig at kende. En bar, en cafe jeg kommer meget på. Da jeg var i new York for at skrive kom jeg dagligt på en café, og allerede efter ganske få dage blev de nysgerrige på hvem jeg var. Efter 5 dage fik jeg min egen rabat og efter en uge var den ene servitrice med i byen og drikke drinks og fortælle lidt om NYC. Jeg kan godt lide lokal-følelsen, og den kan man skabe uanset hvor stor en by man bor i. Fordi det trods alt stadig er mennesker, og ikke maskiner, der arbejder i service-faget. Da jeg boede inde midt i København havde jeg også min stam-steder jeg kom, og jeg tager stadig forbi der når jeg kan for lige at hilse og høre hvordan det går med dem derinde.Egentlig troede jeg at jo mere anonym jo bedre, men sådan har jeg det slet ikke når det kommer til stykket. Jeg elsker at sludre med dem ved kassen. Jeg elsker at hilse på ældre damer. Jeg elsker at ham der kommer i rollator og savner sit eget barnebarn (der bor i Italien), han altid lyser helt op når han ser Emma og bliver så glad hver gang vi lige har et par minutter til at sludre. Men jeg kender ham kun fra gaden.Jeg kan også mærke jeg er mere lokalt interesseret end jeg nogensinde har været før. Kender du det? Jeg vil gerne have ugeavisen, jeg vil også gerne vide hvad der foregår i kommunen og om der er noget Emma og jeg kan bidrage med. Vi er kommet meget i legestuer, fordi Emma jo ikke går i institution endnu, og det er bare dejligt at se hvor mange der arbejder for at kommunen og lokalsamfundet skal være et godt sted at være for alle, især for børn.Måske er det sådan en "jeg er blevet ældre" ting. Måske sker det for alle. Men der er faktisk nogen der har sørget for julepynten, der er nogen der sørger for de græskar der altid står på gadehjørnet til halloween. der er nogle skoler der laver de fine udstillinger på biblioteket. Selv min rejselyst er blevet lidt indstillet (ikke helt men lidt), fordi jeg gerne vil med på lokale julemarkeder og møde de mennesker der bor tæt på mig.Er det bare mig, eller kan du genkende det fra dig selv også?Jeg elsker lokale, både tosserne og dem der bare blender ind i mængden. Jeg synes det er hyggeligt. Og smtidig er jeg glad for at bo i Lyngby/København, hvor jeg også kan forsvinde ind i mængden når jeg har sådan en dag. På den måde savner jeg f.eks ikke lille Augustenborg, nede på Als (hvor jeg kommer fra), hvor alle vidste alt om alle. Nej tak til det også. Det her, her i livet i Lyngby, det passer pare helt perfekt til mit temperament, og her er natur og Magasin indenfor en rimelig radius.Hvilke tanker har du gjort dig om lokalmiljø, og er du aktiv på nogen måde (der måske kan inspirere os andre lidt)?deppeandthelostsockkommentarfeltbilledeannedeppe