I dag har jeg snakket med en god ven. Over skype. Han var ked af det. Vi snakkede en halv times tid. Eller han gjorde, jeg sagde ikke noget de første 20 minutter. Da vi sluttede sagde han "Tak for snakken, jeg har det faktisk meget bedre, jeg tror virkelig det hjalp". Men jeg sagde faktisk ikke noget. For når vi er kede af det, eller i hvert fald når jeg er ked af det, så har jeg ikke brug for at få mere ind i mit indre maskineri. Det er over-loadet. Jeg har brug for at få renset ud, sådan så maskineriet kan køre igen. Så der kan komme luft ind og lys ind, og alt skraldet er båret ud. Derfor har jeg ikke brug for råd, vejledning, hvad du gjorde engang, at høre om dine udfordringer og at du også kæmper. Ikke lige nu. Jeg vil gerne lytte til alt det når mine maskiner kører, men ikke lige nu.I det her samfund har vi travlt. Det er moderne at have travlt. Og vi skal være på. Og vi må ikke bruge mere end 3 minutter og 14 sekunder på at trække en p-billet i automaten. Heller ikke hvis vi har et barn på armen. Så har vi holdt "gratis" for længe. Og vi skal være nærværende, men vi skal også lægge interesse-timer (du ved dem der ikke rigtigt er i din interesse), og så skal vi være omsorgsfulde forælder der anerkender, ikke roser vores børn. For man må ikke rose mere. Det fjerner selvværdet. Og vi skal handle økologisk. Og sende en snap. Og købe ting der er syet af stof der er produceret under ordnede forhold af børn over 14 i indien. Code of conduct. Et papir man kan have liggende et sted i virksomheden så man kan bevise at man tænker på mennesker i andre lande. Og lægen har maks 7,5 minutter pr. patient hvis det er åbent konsultation. Og hvis man skal føde skal man venligst gøre det hurtigt, men ikke hjemme, men man må godt skride hjem inden der er gået alt for mange minutter når barnet er kommet ud. Og så skal man overholde farten, men nu skal man søge job uanset hvor i landet det er. For man skal vise man er villig til at arbejde. Og så skal man sove mindst 7 timer hver nat. Og drikke sine 14 genstande. Eller 21. Eller træne sin bagdel lige så stor som Kim Kardashians. Og engang i mellem kommer der en artikel i et eller andet dameblad, hvor der står at man skal lytte til hinanden. Og den er der nogen der læser, og så tænker de "jamen det gør jeg, for jeg har taget en coachuddannelse", og så giver de sig selv et klap på skulderen og går ud og ringer til veninden og snakker om analsex.Der er meget meget langt mellem mennesker der lytter. Og man kan fodre svin med mennesker der snakker og fortæller og beretter og larmer. Der er så meget larm. Der er så mange sagte ting der er så ligegyldige. Og så mange råd der aldrig handler om modtageren.Hvis du er ny på bloggen her, så er jeg generelt modstander af råd man ikke har bedt om. Også dem der er forklædt som spørgsmål:
- Vil det ikke være godt for jer hvis du snart stopper med at amme så Emma også kan sove hos andre end dig? - næh
