Når læsere overskrider grænser - et kig bag kulissen hos en blogger

skaermbillede-2016-12-04-kl-20-10-08 I går skrev jeg dette indlæg. Indlægget handler om at vi ikke er så gode til at lytte til hinanden, efter min mening. Det var der mange der kunne nikke genkendende til, og sikkert også mange der kan genkende at det er en svær disciplin at lytte. Jeg kan i hvert fald selv, og jeg hader når jeg kan mærke jeg faktisk ikke er rigtigt til stede, men jeg har endnu ikke lært at holde mig helt på min egen banehalvdel. Men i dag kammede kommentarsporet på facebook fuldstændig over, og efter jeg besluttede at blokere den ene bruger, så gik det helt galt.Jeg ved faktisk stadig ikke hvad diskussionen handlede om, men det endte med at jeg fik en hel masse informationer og råd der intet havde med blogindlægget at gøre. Hele blog-mediet blev debatteret ind i tråden "hvorfor har man en blog hvis man ikke vil debattere" - jeg vil gerne debattere, men ud fra emnet, ikke ud fra mærkelige ting folk selv læser ind i blogindlægget som jeg slet ikke har skrevet. F.eks skrev hun "ja, og jeg har set det flere steder, du udøver censur fordi du skriver hvilke kommentarer du gerne vil have og ikke vil have, og det giver en ensporet diskussion og så dør bloggen og du skal også huske at det er en indtægtskilde". Tak, men nej tak, lad mig bekymre mig om min blog dør eller ej, det er ikke dit ansvar. Når jeg sætter rammerne for en debat og skriver hvilke kommentarer jeg ikke ønsker (f.eks hadefulde og kristiske, eller at jeg frabeder mig råd fordi jeg ikke skal bruge dem), så gør jeg ikke anderledes end en ordstyrer eller en klasselærer eller når du beder folk tage skoene af hjemme i din dagligstue. Din stue, dine regler. Sådan er det også her på bloggen. Har man som læser et problem med det, så må man lukke sin galde ud et andet sted end her. Dette univers er ikke en skraldespand. Jeg tror netop at en af grundende til at debatterne her og generelt på facebook er sobre og ikke har personangreb (også selvom vi er uenige og vi kommer med respektfuld kritik), er fordi jeg faktisk går op i hvordan vi kommunikerer med hinanden, og sætter ret klare rammer op for hvad jeg vil være med til og hvad jeg ikke vil være med til.skaermbillede-2016-12-04-kl-20-25-02I dag blev det så til personangreb, og derfor trak jeg stikket til den pågældende læser. Jeg vil gerne debattere blogindlægget, men jeg gider ikke lægge øre til en masse ævl der intet har med blogindlægget at gøre. Det har jeg simpelthen ikke tid til.Efter at jeg har blokeret vedkommende, sender hun mig sms'er i stedet. Der bliver en grænse overskredet for mig. Her er den første sms:"Jeg undrer mig meget over din håndtering af vores debat i dag ang bloggen og den censur du påkalder dig i forhold til hvad man må skrive og især ikke skrive på din tråd. Der er flere der osse har undret sig og skrevet til mig "bagom". De skriver at du nok har en dårlig dag. Og det kan da godt tænkes. Du blev meget hurtigt meget defensiv - jeg undrer mig meget over hvorfor.

Jeg har anset dig for at være en professionel kvinde i forhold t hvordan du optræder i det offentlige rum

At slette mig på dine to FB konti er meget uproff Og en total overreaktion

Jeg har ikke skrevet racistiske ord på din tråd. Eller skrevet personlige nedgørende bemærkninger om hverken dig eller andre. De ovennævnte Eksempler plejer at være en gyldig grund til at folk udelukker andre fra en diskussion. Det er virkelig en Sandkasse reaktion du har udvist. Jeg undrer mig igen"

Jeg driver en blog der har et læsertal der svinger mellem 10.000 og 15.000 læsere. Det her er simpelthen for meget, tænk hvis alle læsere var sådan. Jeg ville ikke gå ind i diskussionen, så jeg skrev:

"jeg har en skøn dag i dag. Med familie og venter. Tak for din undren. God dag Frejamay" og fik dette retur:

"Det er godt at høre - at du havde en go dag. Det virker bare ikke sådan. Når man blir så defensiv på et kort øjeblik. Vi er flere af dine følgere som har undret os - sammen - på messenger. Og som blev alvorligt bekymrede Over reaktionen. Og finder det utrolig uprofessionelt at du sletter folk der ikke er nikkedukker og. Intetsigende jahatte . Men hvis det er det du ønsker med din blog - så værsgo. Og når en person indpakker et godt råd til dig om amning feks - i et spørgsmål. Så var det meget klogt. Amning af store børn - fastholder - som du selvfølgelig ved - den symbiose moren har med sit spædbarn. Og hvis behov er det egentlig man dækker ? Når man ammer et barn der har fået tænder og spiser rigtig mad .. Når man ikke er spæd mere - forhindrer symbiosen - barnet i at åbne døren til verden - og indgå nye relationer Derfor var det et rigtig godt spørgsmål / råd du fik der. Fordi det så vil være nemmere for din datter at knytte sig til andre voksne. Og på den måde åbne døren til sit nye liv ...Det indpakkede råd - var derfor et godt råd - som ville  forhindre at man gør sit barn en bjørnetjeneste. Osse en god dag til jer"

Stop så!

Alle ved jo at noget bliver mere sandt når bare man er flere.... jøsses!

Der er grænser for hvad jeg behøver at finde mig i fordi jeg er det hun kalder "en medieperson". Men det forstærker jo sådan set bare budskabet med det oprindelige indlæg. Vi hører ikke efter.Som blogger skal man gro sig en lidt tykkere hud. Det har jeg gjort, og jeg arbejder stadig på sagen. Og jeg har både deltaget i debatter, diskussioner og været modtager af shitstorme. Det er fair nok. Jeg synes debatterne er spændende, især dem der er lærerige. F.eks om affektkramper, eller om at sige "nej tak til barselsbesøg når man lige har født" eller nogle af de andre gode debatter vi har haft. Men nogen gange skal man lukke computeren og gå en tur, for man... jeg bliver også skydeskive for alt muligt der intet har med hverken bloggen, indlægget eller mig at gøre. Jeg har både haft læsere jeg måtte politianmelde for mordtrusler, jeg har haft en læser der udgav sig for at være psykolog og begyndte at sende mig laaaaaaange fortolkninger af mine blogindlæg (virkelig creepy), jeg har haft læsere der mente at min måde at være mor på ville give Emma psykiske lidelser (hun har det stadig helt fint, for the record) og jeg har haft læsere der mente at de vidste meget bedre om hvordan jeg skal drive min blog, end jeg selv gør. Sjovt nok har de aldrig en blog selv, eller også har den blog ingen læsere.Men du vælger det jo selv? Nej det gør jeg ikke. Jeg vælger at blogge, ja, men jeg vælger ikke at du skal være en klaphat. Den har du helt selv æren for. Det er ikke mit ansvar at du sætter dig ned og sender galde afsted ind i mit univers. Det er dit.Jeg elsker at blogge, det har været en del af mit liv i 10 år. Dette er min 4. blog. Det er et liv for sig selv, med ups and downs, og der vil altid være en dynamisk udskiftning i takt med at både bloggen og jeg udvikler os. Og det er kun sundt at nogen falder fra (eller skal hjælpes ud), og at andre kommer til. Kan du have en god weekend, nu vil jeg male mit køkken færdig. Jeg glæder mig til at vise dig hvad jeg har lavet. deppeandthelostsockkommentarfeltbilledeannedeppe