Medierne står med den stive pik i hånden og sprøjter ud over Nice

"Se videoen hvor en sindssyg psykopat smadrer 80 mennesker i smadder" og "Se billeder af de døde børn her".But Why? Medierne står i kneppe-kø med pikken i hånden mens de sprøjter liderlige overskrifter ud til alle os sensationslystne mennesker, der tænker "årh det må jeg bare se, neeeej hvor forfærdeligt"Er det for at vi kan mærke noget at vi skal se videoen af det der skete i Nice? Er det for at vi skal mærke forargelsen endnu dybere at vi skal se barnet og bamsen? Er det fordi vi gerne vil have følelsen af at have oplevet det, eller hvad er det? Som om vi var der selv? Hvad er det?Mit facebook-feed bugner med links til både billede og video. Billedet har jeg af gode grunde ikke kunne undgå at se, selvom jeg virkelig gerne ville. Jeg har stadig ikke sluppet de forfærdelige billeder af de livløse børn flydende i vandkanten i nattens mulm og mørke. "Bedst på Breaking" - ja det kan godt være, men her et år efter billederne blev taget kan jeg stadig mærke hvordan meningsløsheden rammer mig, når de billeder passerer forbi mine øjne. Det er simpelthen for barskt til min sarte sjæl. Og det handler ikke om at jeg er ignorant og ikke vil se verdens problemer i øjnene. Jeg ved godt der sker forfærdelige ting i verden, men jeg behøver ikke se de billeder for at forstå virkeligheden. Allerede inden billederne blev delt samlede jeg ind til Lesbos. Billederne ændrede ikke andet end at jeg fik det virkelig dårligt.Og nu er vi her så igen. Denne gang er det børn på gaden i Nice og en tysk turist der har optaget lastbilen på video og sendt den til medierne som slet ikke kan dele videoen nok. Er det der vi er så? NUL filter. Jeg så en der skrev "but it's the reality" på Instagram. Og det er rigtigt, det er virkeligheden. Hvad bliver så det næste? Skal vi også livestreame når de der åndsforladte grupper i Sudan sprætter maven op på en gravide og gør ting jeg ikke vil gengive, end ikke med ord? Hva? Nu på Netflix, kom til forpræmiere for kun 59kr pr måned. Det er nemlig også nogens virkelighed derude. Som jeg heller ikke behøver bileddokumentation af. Jeg har en fantasi derhjemme. Jeg kan fint forholde mig til det.Hvor bliver filteret af? Har medierne ikke noget ansvar længere, eller er alting overladt til den enkelte? Der sidder også 14årige på facebook og ser de her billeder. Jeg så dem endda i S-toget i dag hvor der sidder små børn der er optagede af skærme.Er der ikke en snak vi mangler at tage omkring det her emne?Er der nogen der tager det op i klassens time? For så vil jeg godt være med. Et billede af et Eiffeltårn der græder sender også et budskab til hjertet. Er det ikke det der burde være pointen?