Du er mor helt forkert!

Grrr! Tidligere på ugen læste jeg et indlæg i en gruppe på facebook, hvor en ung mor (en meget vis en synes jeg) havde haft en træls oplevelse med sin sundhedsplejerske. Sundhedsplejersken havde rettet hende og, som jeg læser det, shamet den unge mor for at stå ved sine principper. Så som at bære i slynge og sætte barnets tryghed i højsædet. Jeg blev aldrig færdig med moderens opslag, for jeg blev simpelthen så vred.En ting er at man skal finde sig i uvedkommende og ofte fordømmende kommentarer og holdninger fra omverdenen når man har fået et barn, men at man skal mødes med så meget kritik at man kommer til at tvivle på sine egne evner som mor, især når man faktisk gør det godt, så er der altså noget helt skævt.Jeg var selv lidt nervøs da jeg fortalte min sundhedsplejerske at jeg samsover med mit barn, at jeg bærer hende i slyngen og at jeg har tænkt mig at blive ved med at amme så længe jeg det giver mening for os. Til min store overraskelse blev jeg bakket op i hele molevitten, og blev endda rost for at følge min intuition og mavefornemmelse. Faktisk var jeg ret vild med min sundhedsplejerske fordi hun gjorde følgende rigtigt (i forhold til hvordan jeg er mor):

• Hun lyttede altid! Altid!
• Hun havde aldrig nogle svar, men delte sine erfaringer og lod det være op til mig at vurdere hvad der var rigtigt eller forkert
• Hun havde fuld tillid til mig som mor, og mine mor-evner til trods for at jeg aldrig har prøvet at være mor før
• Hun havde en grund-tro på at langt de fleste mødre har svarene selv, de skal nogen gange bare puffes lidt i den rigtige retning, ikke i forhold til at finde svaret, men i forhold til at tro nok på sig selv til at vide at det svar de allerede har, det er godt nok
• Hun dømte mig aldrig, og hvis hun gjorde, så var hun i hvert fald supergod til at skjule det
• Hun fik mig til at føle mig som en cool mor, fordi hun lod sig inspirere af nogle af de ting jeg gjorde/sagde omkring min datter. Det var superfedt at det var et gensidigt inspirerende samarbejde

Derfor ærgrer det mig ekstra meget når jeg hører om en mor der tager supermeget ansvar i forhold til sit barn, at hun skal have så træls en oplevelse derude, især med en der faktisk er ansat til at hun også skal føle sig som en super-cool mor. Jeg kunne forstå hendes reaktion hvis moderen sad og røg ungen op i hovedet eller drak vin mens hun ammede eller et eller andet, men at gøre en mor forkert fordi "du ammer hende for ofte, du skal kun amme hende hver 3. time", så har man altså haft sine guide-line pjece lidt for langt oppe i røven lidt for længe. Det er derfor man bliver lidt den anale type. Og det skal man holde op med, for man risikerer at ødelægge det for en hulens masse dygtige og ansvarsfulde mødre.Det der engang var guidelines for laveste fællesnævner, det ender ofte med at blive det nye regelsæt som presses ned over kvinder, kvinder der i forvejen gør det skidegodt. Jeg er så træt af dem der har glemt at tænke selv, og derfor prøver at forhindre andre i at gøre det.NÅ!Men heldigvis har jeg lært at man kan klage over sin sundhedsplejerske, og heldigvis er det frivilligt om man ønsker at have en. Det er et tilbud. Nogen steder et rigtig godt et, andre steder noget helt helt skidt. Kære mor, hvis du skammer dig efter et besøg af sundhedsplejersken, så skal du stoppe med at se hende, omgående, find en anden der ser den seje mor du er. For det er du!Bum!