Update på Julies historie (Jeg har fortrudt jeg er blevet mor)

Du har sikkert læst læserbrevet fra Julie "Jeg har fortrudt jeg er blevet mor". Jeg lovede at komme med en opdatering når jeg snakkede med Julie igen, og det har jeg gjort for ganske kort tid siden. Her er updaten:"Kære Anne's læsere,af hjertet tak for responsen på mit læserbrev. Jeg er virkelig overvældet over hvor kærligt jeg blev taget i mod. Jeg var sikker på jeg ville blive haglet ned, og jeg turde faktisk ikke åbne computeren og gå ind og se hvad folk havde skrevet. Men hvor er jeg glad for jeg overvandt min frygt (igen) og gik ind og læste alle de kærlige beskeder og kommentarer.Det var simpelthen så stor en lettelse at læse at jeg ikke er den eneste. Jeg elsker mit barn overalt på jorden, og som flere af jer skrev, så var der jo en helt naturlig forklaring. Når man står midt i det hele kan det bare være rigtig svært at løfte sig selv op i helikopter-perspektiv og se det hele lidt fra oven. At I mødte mig med forståelse frem for fordømmelse, gjorde at jeg kunne møde mig selv med forståelse frem for fordømmelse. Faktisk gjorde jeres respons at mit liv har været en del lettere siden Anne offentliggjorde læserbrevet på sin blog. Jeg har tilladt mig selv at flyde ud, og selvom jeg stadig ikke har det store overskud, så er der en helt anden accept af min situation, og min datter og jeg har simpelthen haft så skønne uger sammen. Alt sammen fordi jeg igen kan rumme mig selv, og fordi jeg ved mine følelser er helt i orden. Af hjertet tak for alle der skrev, I har gjort det hele lettere for os.Min energi bliver langsomt bedre. Der var nogen der mente jeg havde en depression. Det kan jeg forsikre om at jeg ikke har. Jeg har et tæt samarbejde med fagpersoner. Min læge, min sundhedsplejerske, vuggestuen og den psykolog jeg arbejder med. Det "eneste" jeg har, er en naturlig og sund og kraftig reaktion på en meget usund livssituation. Det er bare det. Jeg har været bange for at ryge ind i en depression, men trods alt det vi har stået i, så får jeg gået og grinet og lavet ting hver dag, også selvom det nogle dage bare er små ting.Dette skridt, med at sende læserbrevet og lade Anne offentliggøre det, har lært mig flere vigtige ting. Jeg har lært at ved at dele min skam og smerte, så finder jeg ud af at jeg ikke er den eneste, og det er enormt befriende, for så føles min situation ikke længere som en isolationscelle. Jeg har lært at verden, i hvert fald den verden der er skabt i Deppe's univers, er fyldt med omsorgsfulde kvinder (især), som ser ud over diagnoser og kasser, men ser det hele menneske og møder folk (mig) med forståelse og omsorg og kærlighed i stedet for at gøre mig forkert for noget jeg i forvejen slår mig selv til plukfisk over.Der var en af jer der arbejder for Lokk eller Danner. Tak for dig. Jeg har ringet til et krisecenter i mit område og starter nu i et ambulant forløb. Det er en stor hjælp også.I det hele taget er jeg bare fyldt af taknemmelighed, og især glæde, det satte virkelig noget fri at stå ved de grimme tanker jeg pludselig havde. Fortrydelse af den største stjerne og sol i mit liv. Men fortrudt har jeg jo slet ikke, det var bare en undvigelses-manøvre fordi det hele blev for meget at bære.Alting er ikke blev rosenrødt, det er stadig en meget svær situation, men jeg kan trække vejret, og jeg ved jeg har alle de skønne kommentarer jeg kan gå tilbage og læse.Al kærlighed og taknemmelighed til jer derude, Julie" Note: Alle hadefulde kommentarer vil blive slettet omgående og du vil blive blokeret permanent fra bloggen!