Weekend-skriblerier, mavepine og gode veninder!

Skærmbillede 2016-04-17 kl. 23.31.42Smonday = Det tidspunkt på ugen hvor du kan mærke at sændag er ved at blive til mandag. For mig er det lige nu.Det har været en pænt hård weekend. Udover at min (kæmpestore) datter (stadig) er ved at gro sin første fortand, så er jeg blevet ramt af noget temmelig ubehageligt mavehalløj. Opkast, kvalme og kramper i maveregionen. Og jeg er sådan en type der sjældent går til lægen, og når noget endelig føles alvorligt nok (som i: gør pissehamrende ondt og er invaliderende), så kan de ikke finde ud af hvad det er. Så jeg dropper det som regel bare og giver det nogle dage. Det plejer at virke og jeg lever endnu.At være alene-mor og være syg på samme tid, det kan jeg lige så godt sige med det samme, det er ikke nogen ønskesituation på nogen måde. Især ikke når du har en krudtugle af en ninjaunge rendende rundt samtidig med at du skal kaste op hver gang du bevæger din mave en millimeter. Avs godavs. Så min veninde Maja tog med os hjem og overnattede, og selvom hun faktisk også selv er syg, gik hun en masse ture med Emsen frem og tilbage i lejligheden, og hjalp til med...ja... det hele.Her til aften skulle jeg lave noget arbejde færdigt, og jeg havde brug for en time i alene-rum. Så min skønne veninde Nina (hun er ret kickass, det er alle mine veninder faktisk, tjek hende ud her) kom og tog over en time, og kom kun lige ind og hilste på når Emsen begyndte at undre sig over hvor mor lige var henne. Totalt win win. Jeg nåede min deadline og alle er glade.Allerede inden jeg blev gravid har jeg altid været af den holdning, at mit barn skal lære at omgås mange mennesker. Sådan var det da jeg selv var barn, og jeg ville gerne have at Emsen vokser op og er tryg ved rigtig mange mennesker, så hun kan skabe sig et stort og solidt netværk (ligesom sin mama). Så hun har været i mange favne allerede og jeg har en datter der vader ind i børn og voksne med træsko på. Hun skal bare lige vide hvor mor er, men oftest vil hun slet ikke over til mig når hun hygger med mine venner eller familie, hun vil bare lige tjekke "mor er du der, godt, så fiser jeg lige videre rundt, hej hej"... nå men "hej hej i lige måde skatter".Selvfølgelig er børn forskellige, men vi forældre har også stor indflydelse på hvordan vores børn går ud og møder andre og møder verden. Det er jeg fuldstændig overbevist om, men det står naturligvis for egen regning.Her til aften puttede jeg ninjaen, og jeg lå og kiggede på hende. Hold K* hvor er hun blevet stor. Og lang. Lang og stor. Hun er for længst holdt op med at være en baby. Nu er jeg mor til et lille barn. Nogen dage (hver dag, flere gange dagligt) kigger jeg på hende, og har stadig ikke helt forstået at det er mig der er hendes mor. Og at hun er mit barn. Jeg føler mig simpelthen så heldig.Nå, men hvis du kender en alene-mor der er syg, så spørg hende lige om du ikke skal komme og tage over et par timer. Det er billige point og hun vil elske (og huske) hvad du gjorde resten af livet. Det lover jeg dig!Nu vil jeg skynde mig ind og ligge i teske ked ninjaen.Rigtig god aften!Deppe+and+the+lost+sock+kommentarfelt+billede+anne+deppe