Af hjertet tak for dit hjerte, kære læser

Det er mandag, det er blevet september, og jeg er ved at finde ud af hvordan jeg "kommer igen" efter den mest magiske uge jeg har haft i mit liv. Jeg ville gerne skrive en lang og rørende tekst om sidste uges "Container til Lesbos" projekt. Men ord kan ikke beskrive den oplevelse, og alle der har taget del i projektet ved præcis hvad jeg føler i dag, for vi deler den samme kærlighed og taknemmelighed over at have oplevet at stå sammen, uanset alder, hudfarve, udannelse og baggrund, for at gøre en forskel for nogen man aldrig kommer til at møde, andet end i hjertet.Det hele startede med en simpel samtale på facebook, og det endte med et blogindlæg, som vækkede noget der boede i (næsten) hele Danmark: næstekærlighed og frustration over ikke at gøre noget. Vi har nu samlet en halv million og 200 ton tøj ind. Og når jeg skriver "vi", så er det dig og mig og Gry og Mikkel og alle dem der på den ene eller den anden måde har bidraget til vores fælles projekt: nemlig at gøre en forskel for mennesker, der er mennesker, ligesom dig og mig. Man kan blive i tvivl når man f.eks læser Inger Støjbergs opdateringer og tiltag. Det virker som om det er rotter hun skriver til, men nej, det er altså mennesker. Ganske almindelige mennesker, der tilfældigvis bare er drevet på flugt. Jeg forstår det virkelig ikke. Jeg begynder at forstå hvordan verdenskrigene kan opstå...Min blog skal ikke handle om flygtninge, det var ikke meningen, jeg har masser af holdninger, men denne blog er ikke rammen. Derfor vil jeg afslutte flygtningesagen her i dag med et dybtfølt tak til alle de fantastiske mennesker med hjertet på det rette sted, der har taget del i noget der blev større end jeg nogensinde havde forestillet mig.Tak fordi du har vist mig at der findes et helt andet Danmark end det hadefulde fremmedfjendske Danmark medierne og debattørerne på nettet tegner et billede af. Af hjertet tak for dig <3Jeg ville ønske jeg havde et sted jeg kunne samle alle historierne fra ugen. Så sidder du med en historie, en lille eller en stor, så del den meget gerne med mig. På Albertslund-lageret kom der en dag en kvinde med en støtte-dims om overkroppen. Hun havde åbenbart en skade i ryggen. Hun sagde "Ja, jeg kan ikke bære ret meget, men jeg kan bære to colaer til de frivillige, og det er da immervæk to colaer" - den historie beskriver meget godt hvordan den sidste uge har været oversvømmet med næstekærlighed,Tak for dig <3#lovefromdenmarkdontloosehope