Billedblog: De første 3 måneder med baby

10678795_10152344888496503_3792454211938854657_n Om 5 dage fylder Emma Jo 3 måneder. Gik der seriøst lige tre måneder? Hvor blev tiden af? Folk siger man skal huske at nyde tiden inden den er væk. Jeg nyder alt hvad jeg overhovedet kan, alligevel flyver tiden afsted. Inden jeg får set mig om skal EJ have kørekort.Det er nemt at føle sig som en dårlig mor i dagens Danmark. Det er næsten umuligt at gøre noget rigtigt, for nogen har altid skrevet en bog om at det man troede var helt rigtigt, det i virkeligheden er helt forkert. Derfor har jeg har besluttet mig for at lade være med at læse en eneste børne-opdragelsesbog. Jeg orker simpelthen ikke flere mennesker, der synes de har fundet de vise sten når det kommer til "falde i søvn" og amme-råd og og og, når det gælder børn.Jeg har en rimelig veludviklet og trænet intuition, jeg tænker at jeg kan læse en masse bøger når min intuition ikke virker længere. F.eks sover min datter sammen med mig hver eneste nat. Hun er tryg og jeg er tryg. Det kan godt være det både er en dårlig vane og at hun bliver skadet senere i livet fordi hun ikke ligger i sin egen seng i sit eget værelse, men jeg har et barn der smiler når hun vågner op ved siden af mig, og uanset hvad børnepsykologerne siger, så kan det ikke være skidt i min optik. Så det fortsætter jeg med indtil noget andet føles rigtigt at gøre.IMG_5544IMG_5643 IMG_5289 IMG_5332 IMG_5432En af de ting jeg prædiker, er at vi skal huske at sammenligne os selv med os selv, for ikke at forvrænge sammenligningsgrundlaget. Nøj hvor er det nemt at føle sig utilstrækkelig, når vi sammenligner vores eget "behind the camera" med andres "highlights" på blogs, Instagram og Facebook. Jeg ser INGEN billeder af små babyer der er ved at skrige deres lunger ud. Og ja, jeg har selv postet sådan et billede på FB (og mødte kun kærlighed og anerkendelse), men hvorfor gør vi ikke det her noget mere. Jeg har selv kun postet 1 billede af EJ der skriger. Til gengæld har jeg postet en trilliard smile/charmebilleder. Det giver bare ikke et særlig balanceret billede af virkeligheden.Så hvis jeg skal sammenligne mig selv med mig selv, som mor, så synes jeg nærmest jeg skal have en medalje. I virkeligheden synes jeg mødre burde få markant flere medaljer. Hold nu op de gør det godt! Lodrette læringskurver og hetz fra alle de hellige internetmødre, som om det at blive mor ikke var hårdt nok i forvejen. Der er mange ting man skal deale med. Det at få et barn er åbenbart noget samfundsmæssigt, og ALLE har ret til at klæbe deres holdninger til dit barn på dig, fordi.... det er et barn? Eller? Puha! Tænk hvis du hver dag skulle forholde dig til 50 holdninger ti dit udseende? Det er der jo ingen der gider. Men når man er blevet mor, forventes det at man tager imod råd og meninger med kyshånd, især fra folk der aldrig har haft børn, eller fra folk der fik børn for 50 år siden.IMG_6118 IMG_6299 IMG_6840 IMG_6934Jeg havde svoret jeg ikke ville skrive det her, men nu gør jeg det alligevel, og så må jeg leve med konsekvensen:Alle dem der sagde "DET KAN IKKE LADE SIG GØRE!", da jeg skrev at jeg ville genoptage arbejdet efter 6 ugers barsel (stille og roligt), og alle dem der skrev "HUSK NU AT SOVE MENS DU KAN" og alle dem der skrev "BARE VENT TIL DU HAR FØDT, SÅ BLIVER DU KLOGERE" da jeg skrev om mine holdninger til det at blive forældre, alle de mennesker fik ikke ret.Jeg har genoptaget mit arbejde efter præcis 6 ugers barsel.Jeg sover næsten igennem hver nat og er rimelig udhvilet.Jeg har de samme holdninger til det at være mor, som jeg havde inden EJ kom til verden.Vi skal lige passe på at vi ikke presser vores egen sandhed ned over hovedet på andre. Jeg forstår godt at mødre der får børn som aldrig stopper med at skrige, de har et behov for, i kærligheden navn, at advare andre kvinder, men vi skal huske at alle de råd vi giver, altid tager afsæt i vores egne erfaringer, og at de ikke rigtig har noget med andres liv at gøre.Det kunne lade sig gøre, med en 2 måneder gammel baby, at arbejde på et lager fra morgen til aften  8 dage. Jeg har siddet og ammet i et skralderum, omgivet af bananfluer. Emma Jo var sort af snavs da hun kom hjem. Det var jeg også. Det er ikke alle der kan, men jeg kunne godt, og jeg er skidestolt. Stolt over at jeg kender mig selv ret godt. Stolt over at min datter er stærk og sej. Stolt over at jeg har holdt fast i mig selv i en orkan af holdninger der prøvede at advare mig... eller rettere, lægge deres egne begrænsninger ned over mig.Jeg har dyb respekt for mødre, men jeg mister respekten med det samme, når mødre forsøger at lægge en dæmper på mine drømme, fordi der var ting i deres eget liv der ikke kunne lade sig gøre. Det synes jeg er respektløst og jeg forstår ikke behovet.Omvendt forstår jeg heller ikke dem der har haft problemfrie graviditeter og har oplevet det at blive mor som det nemmeste i verden, og derfor har behovet for at komme med lige så ultimative sandheder. "ALLE kan amme!" - nej, det kan alle ikke, du kunne, og det er supersejt, men ALLE kan ikke amme, og du gør ingen en tjeneste ved at stille dig op på ølkassen med svaret på amning på alle verdens kvinders vegne."Graviditet er ikke en sygdom". Nej, det er også rigtigt, men indtil du selv har prøvet at blive ramt af 24/7 gange 9 måneders kvalme og opkast, gider du så ikke holde din holdning ovre hos dig selv? Så tager vi snakken når du har ørlet i 9 måneder, og så snakker vi lidt om hvad sygdom er for en størrelse? IMG_7453 IMG_7813 IMG_7816 IMG_7825 IMG_7826 IMG_7831Når alt det så er sagt, så ELSKER jeg at være mor. Det er simpelthen det bedste der er sket i mit liv. Og misforstå mig ikke. Jeg bliver aldrig en af dem der påstår at livet først starter når man bliver forældre. Jeg har haft 32 fantastiske år uden børn, jeg ELSKER livet uden børn, det er magisk! Jeg elsker bare livet med min datter på en helt anden måde. Det er, for mig, to vidt forskellige liv, men det ene liv er ikke bedre end det andet. Man kan bare forskellige ting i forskellige liv. Nogen kan endda det samme. Jeg kan bare ikke.IMG_7951 IMG_8179 IMG_7507De første 3 måneder har været helvede og himlen på samme tid. Hver eneste dag har føltes som et helt levet liv, og først indenfor de seneste to uger er jeg begyndt at finde lidt rutine i tilværelsen. Jeg begynder at finde et nyt overskud, og min datter er begyndt at kommunikere meget mere, hvilket, for mig, gør det endnu sjovere at være mor.Tiden flyver afsted, men jeg synes jeg når at fp hvert eneste øjeblik med. Jeg bruger meget tid på at bruge tid. Når EJ skal sove, så ka vi godt være en tiime om at putte. Det er bare en prioritering. Jeg elsker at putte med. Jeg kan huske at jeg ofte stod for putningen af min yngste lillebror da vi var børn, og jeg kunne bruge laaaaaang tid på at synge sange og se ham falde helt i søvn. Sådan har jeg det også med EJ. Jeg har ikke nogen sofa jeg skal ind og ligge på, jeg nyder bare at høre hendes vejrtrækning blive tungere og tungere. Jeg elsker at være mor til den lille krudtugle.IMG_8050IMG_795111889565_1482681832050021_3464857347079845926_n IMG_8337 IMG_8496 IMG_8546Om lidt bliver hun altså 3 måneder. Jeg glæder mig til det hele. Til sorgerne, glæderne, frustrationen, utilstrækkeligheden og begejstringen. Jeg glæder mig over at have et blogunivers hvor jeg kan skrive "pisselortepis" og så står der bare en hær at dejlige læsere klar til at skrive "Anne, vi har allesammen været der". Jeg elsker, at I denne her cyberspace.daglige-stue, her må vi godt sige at ting er hårde, uden at ret mange rynker på panden af den grund. Tak for det <3IMG_8438 IMG_8590 IMG_8789Tak fordi jeg kan dele mine mange billeder af EJ med dig Hav en dejlig aftenKærlig hilsenAnneDeppe+and+the+lost+sock+kommentarfelt+billede+anne+deppe