Morgen photosession med topmodel Emma Jo
Åh jeg elsker den lille prut så meget!
I nat har hun sovet fra ca. 21.45 - 3.30, brystet i munden, og så vågnede vi klokken 8.22. Og hun vågner, kigger op på mig, og så smiler hun. Mit hjerte smelter hver eneste gang, og så snakker vi og laver sjove lyde og tager selfies. Det er sindssyg hyggeligt.
Det går rigtig godt. I virkeligheden. Hun er midt i sit 8 ugers spring, det er helt tydeligt at mærke. Det er stadig hårdt (jo det er!). Forleden dag stod jeg i fin kjole, med fin make-up og fint hår (tænk at det med håret kunne lykkes, jeg trænger SÅDAN til en klipning!!), men med en baby der bare har grædt og haft ondt i maven hele dagen. Der var ikke noget at gøre, vi kom ikke afsted. Vi havde en hyggelig nok dag, men jeg var kvæstet helt øverst på Richter-skalaen da dagen var omme. Crash and burn.
Der er bare nogle dag der er benhårde. Og folk der ikke har levet sammen med en baby har svært ved at forstå at nej, jeg kan faktisk ikke nå at sende en sms. Jamen de tager kun et minut? Ja, og det ene minut skal bruges på noget meget mere basals, som f.eks at skide eller at få kørt et eller andet spiseligt ind i munden. Det er blevet bedre nu, vil jeg sige, og det er efterhånden lettere at gøre noget med en hånd, men der er stadig dage hvor du hverken kan besvare opkald eller sende sms'er, og sådan er det bare.
Men Emma Jo er en glad pige, og jeg er en glad mor, i hvert fald det meste af tiden, når jeg ikke lige føler mig utilstrækkelig og ikke god nok. Måske er det bare et vilkår... Jeg græder dagligt, men mest af lykke. Og det er dejlige tårer at græde.
Rigig god Copenhagen Pride i dag, hvis du skal til det, jeg glæder mig til at se alle de dejlige billeder på instagram. Læg dit profilnavn i kommentarfeltet herunder, så tjekker jeg dine billeder fra Pride ud (ville rigtig gerne med, men næste år bliver det med pride-baby).
Knus med Z eller H (Knuhs)
Anne
