Lommepenge til børn: Sådan kommer I godt i gang – også med neurodivergente børn

Written By Frejamay November

Hvordan starter man med lommepenge til børn – og lærer dem at få et sundt forhold til penge?

Hvordan lærer man sine børn at håndtere penge, uden at penge bliver forbundet med skam, dårlig samvittighed eller konflikter? For mig handler lommepenge om meget mere end kroner og øre. Det handler om at give børn en forståelse for penge, forbrug, opsparing og prioriteringer, og om at skabe et sprog for økonomi, som de kan tage med sig ind i voksenlivet.

Som mor til to neurodivergente børn har jeg fundet mine egne veje til at gøre økonomi konkret, overskuelig og sjov. Jeg har blandt andet erfaret, hvordan små beløb, visuelle værktøjer og friheden til selv at træffe valg kan gøre en stor forskel.

I dette indlæg deler jeg vores erfaringer, de metoder, der fungerer hjemme hos os, og de fejl og erkendelser, der har lært mig mest undervejs. Du behøver ikke have styr på alt fra begyndelsen, og du behøver heller ikke gøre det på samme måde som os. Det vigtigste er ikke, hvor meget dit barn får i lommepenge. Det vigtigste er hvad barnet får mulighed for at lære af dem, og helt klart også at det bliver sjovt.


Hvad er formålet med at give børn lommepenge tidligt?

Hjemme hos os er formålet med lommepenge flere ting. For det første har jeg i mit liv kæmpet en del med pengeskam, især over ikke at kunne finde ud af penge og budgetter. Jeg lærte pengekompetence i en sen alder og fik kortlagt alle de følelser jeg havde forbundet med penge, som jeg stadig er bevidst om den dag i dag. Penge blev en del af skilsmissesproget mellem mine forældre, og det satte dybe spor i mit eget forhold til penge, som jeg nu har brugt en del år på at arbejde mig fri af, forstå og komme videre fra.

Det ønsker jeg ikke at mine børn skal vokse op med. Derfor er lommepenge, snak om penge, pengeforståelse og økonomiforståelse en stor del af vores hverdag. Mine børn har ikke ansvaret for hverken husholdningsbudget eller for om der er penge nok, men fordi vi arbejder aktivt med lommepenge, så har de en rigtig god pengeforståelse allerde.

For det andet vokser penge ikke på træerne hjemme hos os, ligesom jeg heller ikke tror de gør hjemme hos dig. En af grundene til at jeg, på trods af at være enlig forsørger på SU, kan få ret meget til at ske for meget få midler, det er at jeg er meget bevidst om vores forbrug, og at jeg har skabt et pengesprog i børnehøjde, så børnene tager aktivt del i de penge vi bruger.

For det tredje er det godt at have gode pengevaner allerede fra barns ben, fordi de pengemønstre man vokser op med i barndommen, de har det med at gentage sig langt ind i voksenlivet.

Sidst men ikke mindst: det skal være både sjovt, fedt og ikke-tabubelagt at snakke åbent om penge, forbrug, drømme fuck-ups og frihed.


Hvad siger forskningen?

Forskning peger på, at det giver god mening at begynde tidligt med at tale med børn om penge og give dem mulighed for at øve sig i at træffe egne økonomiske valg. OECD's undersøgelse af 15-åriges økonomiske forståelse viser, at unge, der taler med deres forældre om penge og egne købsbeslutninger, generelt har en bedre forståelse af økonomi. En metaanalyse af 37 studier viser desuden, at økonomisk undervisning kan styrke både børn og unges viden om penge og deres økonomiske adfærd.

Det betyder ikke, at lommepenge i sig selv er løsningen, eller at alle børn skal begynde på samme alder. Men det understøtter, at børn har gavn af at lære om penge gennem konkrete erfaringer, trygge samtaler og små beslutninger i hverdagen. Og det gælder selvfølgelig også neurodivergente børn – hvor vi med fordel kan tilpasse rammerne til det enkelte barns behov. Referencer findes i bunden af dette indlæg.


Derfor kunne jeg ikke drømme om at sige “vi har ikke råd” til mine børn

Sproget betyder noget. Måden vi omtaler penge på. Er det en “knap ressource” man løber tør for og så venter mørke tider? Eller er det et power-statement hvor vi tager ejerskab over pengenes liv og pengehajerne (forklaring følger)? Jeg synes, der er en vigtig forskel på at sige "det har vi ikke råd til" og "det er ikke en prioritet for os lige nu".

Den ene formulering handler om begrænsninger, mens den anden inviterer til at tale om valg. Når vi lærer børn, at penge skal fordeles mellem forskellige ønsker og behov, giver vi dem et sprog for at forstå, at vi ikke kan få alt – men at vi kan tage stilling til, hvad vi vælger at bruge vores penge på.

Det betyder selvfølgelig ikke, at økonomisk knaphed bare handler om prioriteringer. Nogle gange har vi reelt ikke råd, og det skal vi kunne sige ærligt - men det er stadig et valg om man betaler en regning eller bruger pengene på noget der måske er mindre vigtigt. Når der er tale om et valg, kan det være værdifuldt at vise børnene, at økonomi også handler om værdier, bevidste beslutninger og det, vi gerne vil prioritere i vores liv.

En note til ovenstående er at efter jeg selv ændrede mit sprog fra “det har vi ikke råd til” til “det er ikke en prioritet lige nu, vi prioriterer noget andet”, så er min følelse af at være på et økonomisk lillebitte budget forandret til at give mig oplevelsen af at have flere muligheder, fordi meget kommer an på hvordan jeg prioriterer. Jeg har ikke fået flere penge, SU’en er den samme, men min følelse indeni er anderledes fordi jeg via sproget har givet mig selv mere handlekraft, og dermed også mine børn.


Pengero.dk

Det værktøj der uden tvivl har gjort den største forskel for mig pengemæssigt, det er pengeuniverset Pengero.dk (ikke reklame, bare kæmpe fan). De har formået, med deres sjove visuelle univers, at fjerne pengeskammen, lære mig at forstå mit forbrug og arbejdet med budgetter i dybden, og det har vitterligt ændret mit liv at købe deres produkter og bruge dem, både til mig selv og mine børn. Kunsten at give alle sine penge et arbejde, at finde penge skjult i budgettet, at identificere pengehajerne - som er de hajer der kommer og æder af budgettet uden at vi nærmest lægger mærke til det, og pludselig er pengene væk - og selvfølgelig redningskransene: hvad pokker gør vi så ved de pengehajer. Pengero’s univers har været den største inspiration og gamechanger for både mine børn og for mig, og vi arbejder med penge på en helt anden måde end jeg selv er vokset op med. Jeg husker alle de gange jeg blev banket i hovedet med “MAN SKAL SPARE OP!” (får helt ondt i maven bare af at skrive det stadig - its deep), men jeg fik ingen værktøjer eller forståelse eller guidning i opsparing andet end at det er godt at have penge hvis tingene går galt.

SÅ, med hjælp fra Pengero, så snakker vi om ønsker og drømme herhjemme. Hvad sparer vi egentlig op til? Så den ene halvdel af lommepengene går til hygge-forbrug, den anden halvdel har et dedikeret mål, f.eks den bamse man længe har ønsket sig. Her vil jeg om lidt dele et vildt eksempel på hvordan det kan se ud i prakis.

Fra opsparingspligt til opsparingsglæde

Vi havde været i gang med lommepenge et år eller to, og min datter ønskede sig brændende en mekanisk bamse fra Lilo & Stitch universet. Bamsen kostede 900 kroner brugt. Hun var måske 8 år gammel. Jeg syntes det var virkelig mange penge at bruge på en bamse der ikke engang kunne byttes, men hun var fuldstændig sikker og målrettet - og heldigvis vidste jeg fra Pengero-universet at de der dyre bamser som måske endte som fejlkøb, de måske i virkeligheden var de vigtigste lærepenge af dem alle, så jeg gav slip og lod min datter selv være kaptajn i den opsparing. Den var jo trods alt også hendes.

Tiden gik, hun brugte ikke en krone på noget som helst, og hun spurgte pænt i vores ejendom og i vores familie om hun måske kunne hjælpe med noget så hun kunne tjene nogle penge. Der gik måske 4-6 måneder, og en dag havde hun 900 kroner stående i sin opsparing. “Så mor, nu skal vi ud og hente Stitch-bamsen” sagde hun. Jeg google og google om ikke den var at finde billigere et sted fra ny så den kunne byttes. Det var virkelig mange penge. Men det lykkes mig at holde fast i at det er hendes egne penge, og hvis det viser sig at være et dårligt køb, så har hun fået sin første store lektion i penge og forbrug, og så er jeg der til at hjælpe hende videre.

Vi kørte hjem til manden i Gentofte som solgte os Stitch-bamsen, min datter lyste op som den smukkeste morgensol. Hun pakkede den ud, krammede den og sagde helt fornøjet at det var lige præcis den bamse hun havde ønsket sig allermest.

I dag er det 3 år siden hun købte bamsen, og den er stadig hendes absolut yndlingsbamse. Hun har selv sparet op til den, hun har selv købt den, og hver gang hun sover ude, så får jeg besked på at passe godt på den mens hun er væk (hvilket jeg gør hver eneste gang og sender hende billeder af at Stitch og jeg hygger eller putter). Og siden det køb har mønsteret gentaget sig. Hun er top-målrettet, køber kun når hun virkelig ønsker sig noget og er stjernedygtig til at spare op.


Hvordan starter man op i praksis?

Min gode og kloge veninde Familierådgiver Smilla Lynggaard gav mig dette tip da jeg skulle starte op med lommepenge:

  1. Start i det små. Ugepenge i stedet for månedspenge. 1 mønt pr. uge f.eks. Mine børn er 8 og 11 og får 150,- hver om måneden. De fik ugepenge de første år, men nu fungerer det bedst med månedspenge. De får pengene ind på en konto og de har begge to et betalingskort de kan betale med i butikker (hos Lunar Bank - ikke reklame). Hver uge har vi et kort pengemøde og vi snakker næsten dagligt om penge - helt neutralt som hvis vi snakkede om vejret. Det er blevet en fast del af vores sprog derhjemme.

  2. Man må aldrig fjerne lommepenge som straf - så er vi med til at mudre følelse af penge til. Uanset hvad så får man sine lommepenge hver uge. Man kan selv bestemme om der skal være pligter forbundet med lommepenge eller ej. Det er der f.eks ikke hjemme hos os, ikke andet end at man hjælper til - hvilket kan være diffust for mange især neurodivergente. Her hos os rydder man op på sit værelse når man bliver bedt om det, og når der er rengøringsdag (typisk om søndagen) skriver alle sig på de opgaver man helst vil lave, sådan så alle hjælper til.

  3. Aldrig udskamme køb. “Så kan du også lære det” - nej tak.

  4. Involver gerne netværk - evt. bedsteforældre hvor man kan tjene en mønt ved at hjælpe med at slå græs eller male en væg eller noget andet sjovt hvor man tilbringer tid sammen. Så er der mulighed for at tjene lidt ekstra og spare hurtigere op til det man drømmer om.

Og fra Pengero universet

  1. Del lommepengene op i 2. Den ene halvdel går til forbrug, den anden til et forudbestemt mål vi ved hvad er. F.eks en bamse, som i eksemplet ovenfor med Stitch-bamsen.

  2. Tal om begrebet pengehajer. Tegn en tegning med målet med opsparingen. For os var det f.eks en tur til Harry Potter universet i London. Jeg tegnede en tegnning med mine 2 børn og jeg i den ene ende af havet, og Harry Potter universet i Londen i den anden ende af havet. Midt i havet tegnede jeg hajerne, som er dem der kommer og spiser vores penge så vi ikke kan komme til London. Det kan f.eks. vær at man gerne vil have en is hver gang vi er på tur. Det er en pengehaj der vil have is. Det kan være når vi handler ind i Netto og man rigtig gerne vil have den hår-dims de har i deres spotvarer, men som vi kun bruger 1 gang og så forsvinder den ned i en mørk skuffe. Det er en pengehaj der vil have den hårdims og som spiser vores penge. Men det er også at man glemmer at slukke lyset når man har været på badeværelset, eller at man lader fjernsynet køre selvom man ikke er inde på sit værelse. Det er også en pengehaj. Og hvis vi fodrer alle de pengehajer, så kan vi desværre ikke komme til London. Så hvad vil I helst? Vil I fodre pengehajerne eller vil I over og opleve Harry Potter universet i London? Der var ingen tvivl om hvad mine børn helst ville, og efter ganske kort tid blev det nok bare at sige “pengehajer” i stedet for at sige “nej, vi skal ikke have de slimbøtter, for så fodrer vi pengehajerne og så kommer vi ikke til London”.

  3. At have et formål med opsparingen gør det mere håndgribeligt at arbejde med penge. Det bliver også lettere at vælge når man står overfor en pengehaj som virkelig frister, men hvor vi lige skal huske på at vi har valgt at opsparingen skal gå til noget vi ønsker os endnu mere. På den måde øver vi også det med at vente på noget, glæde sig til noget, og at det ikke nødvendigvis er lykken på den lange bane med det der dopaminrush det giver at købe noget NU. Jeg gør det selv når jeg mærker shoppetrang, så tager jeg et billede af noget i en butik, og hvis jeg stadig drømmer om det 3 dage senere må jeg så købe det … men det gør jeg bare aldrig. Til gengæld er det fedt at købte noget brugt jeg har været på jagt efter i årevis, og som så endelig lander i min pakkeboks og bliver boende i mange år hjemme hos mig. Det føles værdimæssigt og pengemæssigt så dejligt. Det vil jeg gerne lære mine børn.


Del meget gerne dit eget råd i en kommentar til indlægget her. Der er sikkert en masse inspirerende og skønne måder at snakke med børn om lommepenge på, og jeg glæder mig til at læse hvordan I gør hjemme hos dig.


Udover lommepenge har jeg lidt tips til forbrug også, som jeg har lært gennem tiden.

Altid forventningsafstemning inden butiksbesøg. Det gør jeg stadig hver gang vi skal handle, fordi jeg ikke gider diskutere inde i butikken.

“Nu skal vi ind og handle. Vi skal have de her 3 ting og intet andet” og mine børn ved godt at jeg hverken gider plagen eller sure miner over ting de pludelig “har ønsket sig hele deres liv”, selvom de kun har kendt til dimsen i ca. 10 sekunder. Jeg har aldrig givet efter for det og jeg kommer aldrig til at gøre det. Det betyder også at vi sagtens kan gå i butikker med børneting og blive inspirerede, og så tager vi billeder af det vi ønsker os, og hvis det bliver ved med at rumstere, så sætter vi det på ønskelisten over de ting vi ønsker os at købe for vores lommepenge.

Når vi er ude og handle i dag og børnene alligevel siger “ej mpr jeg ønsker mig bare den her SÅ meget”, så svarer jeg “du har 150,- af dine egne penge, vil du bruge dem på den her dims?” og så vil de i 99,9% af tilfældende ikke bruge deres egne penge på det. Så skal de heller ikke bruge mine.


Jeg håber du har fået lidt inspiration med. Tag hvad du kan bruge og smid resten væk. Vær meget gerne et bidrag og del dine egne pengehistorier eller lommepengeoplevelser du havde som barn - eller hvordan du arbejder med lommepenge med dine børn derhjemme, til inspiration for os andre.


Tak fordi du læste med,


De bedste hilsner

Frejamay


Kilder

Frejamay November http://www.frejamaynovember.dk
Next

3 måneder i Norge med børn: Hjemmeskole, skolevægring og en tiltrængt nulstilling