Astronaut-is på recept: derfor er min læge den sejeste!

Sejt hvis det var ham, ikke? Det er nok ikke lige ham man går til hvis man døjer med sin hæmoride... SÅ måske er det ikke så praktisk med George som læge.Emsen og jeg bor ret langt fra vores lægehus, og når vi en sjælden gang er syge, er det ikke så fedt at skulle med offentlig transport. Heldigvis sker det så sjældent at jeg godt kan retfærdiggøre en taxa. Som i mandags, da Emsen havde haft 40.5 i feber. Men der er en helt særlig grund til at jeg har beholdt min læge, selvom vi er flyttet.Mit lægehus deler mit syn på sundhed. Alle lægerne i mit lægehus ser på mennesket som en helhed. Deres første svar er aldrig medicin og deres første spørgsmål er altid "Hvad tænker du selv det kunne være?". Jeg elsker at have en læge der har tillid til at man som patient som udgangspunkt kender sig selv bedst, og de har ydermere tillid til patientens intuition. Jeg føler mig så set og så hørt når jeg (en sjælden gang) er hos lægen, og jeg går altid derfra i godt humør og med tryghed i hele kroppen. Til gengæld går jeg meget sjældent derfra med en recept eller med medicin i hånden. De vælger akupunktur og samtaler før de vælger at proppe piller i folk.Da jeg var gravid, og døjede med min invaliderende lortekvalme, var jeg inde hos sygeplejersken, som bare skulle tage nogle prøver. Som alle andre lægehuse, har mit lægehus også altid travlt, men sygeplejersken tog sig alligevel tid til at spørge nysgerrigt ing til min graviditet. Det endte med at jeg brød helt sammen inde hos hende, og hun var bare så cool at snakke med. Så selvom jeg egentlig bare skulle have taget prøver, så endte jeg med også at få lettet mit hjerte og gå derfra med ro i sjælen.Da vi var ved lægen i mandags, og lægen lyttede på Emsen, spurgte han om jeg kunne få mad og væske i hende. Det kunne jeg ikke rigtig, men jeg sagde at hun gerne ville spise astronaut-is. Han smilede og kiggede på mig: "Ved du hvad Anne? Så synes jeg bare du skal give hende masser af astronaut-is, det har du hermed lægens ord for". Jeg blev simpelthen så glad. Afslutningsvis sagde han at han kunne skrive en recept på børne-panodil hvis jeg ville have muligheden. Men det var astronaut-is før medicin, og det elsker jeg min læge for. Han deler min holdning. Børn skal ikke lide, men de skal igennem sygdomsperioder og have styrket imunforsvaret, og det får de ikke af at vi bedøver kroppens sunde mekanismer (som f.eks feber, som faktisk er en god ting, jeg kommer gerne med link og dokumentation hvis nogen er friske på at tage debatten).Jeg tror på at vi har en super-intelligent krop som hele tiden kommunikerer med os. Jeg tror meget mere på balance og ubalance end jeg tror på at kroppen er i stykker når den er syg, og skal repareres med piller. Jeg er ikke sort hvid, men på dette område er jeg temmelig urtekusset. Og ja jeg vaccinerer mit barn, in case you were wondering. Men den diskussion gider jeg ikke her på bloggen, jeg ved simpelthen ikke nok om de vacciner endnu. Jeg ved bare at HPV-vaccinen aldrig skal i nærheden af min datter, og at jeg generelt synes at medicinalindustriens moral og etik er lige til at lukke op og skide i.Anyways, halleluja for min læge!Har du også en sej en?