Magasin, ammehjørne, shopping, en lille hemmelighed og ko-patter
Denne dag har været den mest fantastiske dag nogensinde indenfor nyere tid! Her er min magiske dag:
I dag er første dag hvor jeg har været til forretningsmøde ude i byen, og hvor jeg har været adskilt en hel time fra Emma Jo. Og det gik fantastisk. Mødet vender jeg lige tilbage til, for der er sket noget rigtig stort i dag. Nej. Der er sket vanvittig mange store ting i dag. Men lad os starte med natten.

App'er'lapper
De sidste 14 dage har jeg tracket al Emma Jo's adfærd. Jeg ville se om der var et søvn-mønster. Det var der så ikke, bortset fra at hun sover igennem hver nat (men jeg gør ikke, for jeg både ammer hende og skifter hende mens hun sover. Hun når lige at grynte, og så vågner jeg og giver hende mad, så mor sover ikke igennem). App'en hedder Babycare og er gratis (premium koster 39,-), men her kan du altså tracke alt lige fra søvn, bleskifte, medicin (Emma Jo får homøopatiske dråber til maven), amning. Den er SINDSSYG smart og enkel, og du får en simpel graf over hver dag, så du kan se mønstre i dit barns adfærd. Hvis man altså er sådan en nørd som mig.
Nå, det jeg ville fortælle var at Emma Jo for første gang nogensinde har sovet HELT igennem, uden nattegrynt og go'nøf. Ikke så meget som en lyd. Så jeg vågnede udhvilet i morges og kunne slet ikke forstå hvad der var sket.
Så ammede jeg hende, og så tog hun to timer mere. Jesus Christ monkeyballs, det er godt nok en ny standard!

Sådan ser en mor ud når hun skal være væk fra sin baby første gang
Klokken 11.00 i dag havde jeg mit første forretningsmøde efter jeg har født. Mange har gjort et kæmpe drama ud af at jeg kun holder 6 ugers barsel. Men ikke ret mange har gidet sætte sig ind i mit arbejdsliv før de dømmer mig. Jeg er så småt begyndt at arbejde igen, men mit arbejde er jo ikke et 9-17 job hvor jeg skal være væk fra mit barn. Jeg kan tage min baby med på arbejde, eller som i dag, tage Richie (barnets far) med, og så kan han gå rundt og tulle med Emma Jo mens jeg er til møde.
I dag var så første dag jeg skulle være væk fra Emma Jo i en time. Jeg var egentlig rolig nok omkring det, men det var vildt mærkeligt at sidde og snakke business, og vide, at et eller andet sted på vesterbro går min baby og hendes far rundt og hygger sig. Jeg er mor. Jeg er MOR. Og nu er jeg MOR på arbejde mens min datter er sammen med sin daddy. Det her giver ingen mening hvis man ikke har børn tror jeg... uden at der er noget galt i det overhovedet.

Signed, sealed...
Mødet gik rigtig godt, og jeg har underskrevet en kontrakt i dag. Jeg glæder mig vanvittig meget til at fortælle hvad det er for noget der kommer til at ske, men vi må lige vente et par dage endnu!

Magasin, verdens bedste shoppested for ammende mødre
Efter mødet tog vi i Magasin, hele familien. Richie skulle på arbejde, og jeg havde et desperat behov for at købe noget nyt og lækkert til min garderobe. Efter 9 måneders intens kvalme og opkast, og 6-7 ugers motherhood i stræk-jersey (pga. kejsersnit-ar) skreg min indre fashionista på noget med glimmer og pangfarver. Så det har jeg købt. I morgen kan du se hvad jeg har hamstret.
Det er ikke nemt for mig at gå ud. Kald mig bare svag og curligmor og alt det jazz, I don't care. Det har været en stor omvæltning at blive mor, og vænne sig til at være en af dem med en baby der skriger (i bussen, I magasin, alle mulige steder). Jeg har virkelig haft svært ved at være i det når Emma Jo har skreget sine lunger ud, og vi ikke var hjemme i hjemmets trygge fire vægge, og jeg bare så gerne ville hjælpe hende (og følte mig som en LOUSY mor når jeg ikke kunne få gråden til at stoppe). Men også det er blevet bedre. For det første skriger hun ikke rigtigt mere, for det andet har jeg vænnet mig til gråden, og jeg har et par tricks der virker. F.eks udpumpet modermælk i en engangssprøjte fra apoteket. Den er genial at have med til lige at give Emma Jo en lillesmule mad indtil vi er fremme et sted hvor jeg kan amme.
Og så er det MULTIKODYLTFEDT at der findes steder som Magasin hvor der er:
Plads i mellem stativerne så man rent faktisk kan komme rundt
Et hyggeligt ammehjørne med masser af plads og ro
GOD service! Jeg har fået så meget hjælp, og jeg fik endda lov til at låne et prøverum til lige at amme (det skulle gå lidt stærkt og der var kø ved elevatoren) og skifte Emma Jo (Ida Ising var en stor hjælp - min pusletaske - se billedet ovenfor)
Da jeg tullede rundt mede i stueetagen mødte jeg en stor gruppe amerikanere. De gik allesammen forbi mig og barnevognen, kiggede ned og udbryd på bedste amerikanske facon
"OMG she's beautiful"
"Oh what a lovely little baby"
"OH MY I love her!"
Både børn og voksne. Jeg labbede det hele i mig og takkede mange gange. Mit mor-hjerte var så stolt!


Kopatter
Da jeg kom hjem var jeg i så godt humør at mælken nærmest stod ud af brysterne på mig (i bogstaveligste forstand), så jeg pumpede lige 150ml + 75 ml og fik fyldt hele flaske-lageret op med mælk. Vi giver Emma Jo en flaske brystmælk hver aften omkring kl 18.00. For mange indtryk i løbet af dagen giver en afvisende og ked-af-det baby, og så vil hun ikke ammes. Så den ene gang i døgnet får hun mit mælk på flaske, og det fungerer for os lige nu.

Sticks and sussi
I dag har jeg følt mig som Sex and the City. Hele dagen. Jeg har været til møde, jeg har shoppet i timevis, jeg har været lækker og tjekket (vær med det), jeg har haft en god dag med Emma Jo og Richie, jeg har worket den barnevogn og den baby, jeg har mødt mennesker jeg kender og holder af og jeg har afsluttet dagen med Sushi (dobbelt op på dessert).
I morgen tidlig kommer DR og skal filme hjemme hos os. Jeg skal nok fortælle om hvad det er, men også det må vente lidt endnu.
ÅH, jeg elsker mit liv! Inklusiv moms und alles!
Hvornår havde du din første "YAY-WUHU-I'M-ON-A-ROLL" dag med din baby ude i virkeligeheden?
