Minimalistisk livsstil. 3 Ikea poser fyldt med Kähler og keramik. Så meget røg afsted til Røde Kors i går. I sidste uge kørte en veninde og jeg en bil fyldt med tøj til Røde Kors og as we speak har jeg stadig to sække tøj stående, og en bogreol der skal gennemgås for 3. gang. Er jeg ved at skille mig af med alt hvad jeg ejer? Ikke helt. Men tæt på.Siden jeg skrev mit første indlæg om at leve minimalistisk med børn (læs her) har det grebet en smule om sig. Jeg er i den vildeste udrensningsproces, og det er helt vildt hvad der kommer op når jeg gennemgår alle mine ting og forholder mig til hvorfor jeg har dem, hvad de betyder for mig, hvad det giver mig og om den gør mig glad og minder mig og ting der er rare. Selvom jeg synes jeg har holdt en rimelig orden og smidt ud løbende de seneste år, så er jeg CHOKERET over hvilke opdagelser jeg har gjort omkring mig selv under denne process (som kun lige er begyndt).Jeg har fået enormt mange spørgsmål på instagram om denne proces. Jeg vil svare på de mest hyppige af dem her. Men først vil jeg fortælle 3 sjove opdagelser fra min rejse.Bogreolsrejsen:I går gik jeg i gang med min bogreol. Jeg havde ellers svoret jeg aldrig kunne smide en bog ud. I går stillede jeg for første gang rigtigt spørgsmål om hvorfor egentlig. Hvorfor kan en bog godt komme ind i dit hjem, men ikke forlade dit hjem igen? Det kunne jeg ikke lige umiddelbart svare på, så jeg tog en bog ad gangen og forholdt mig til den. Skimmede igennem, mærkede efter om det var et hurtigt "go" eller "no go". Pludselig gik det op for mig at jeg var skimmet forbi 4 bøger der handlede om "dit indre sårede barn" og "de uelskedes sår" osv. Jeg tog dem allesammen ud og kunne mærke et eller andet. Hvorfor har jeg så mange bøger om det indre sårede barn? Er det noget jeg har brug for at holde fast i?Jeg var lige ved at placere dem i "UD" bunken, men så kunne jeg mærke at nej, jeg er jo nødt til at læse bøgerne først inden jeg kan blive, du ved, sådan et RIGTIG helt menneske. Og så startede en ret tragi-komisk dialog i min hjerne. For de bøger har stået i den skide reol i 10 år. Nogle af dem endnu længere. Jeg er aldrig nået længere end til side 3 i nogen af dem. Hvis jeg ikke havde læst dem allerede, så kommer det nok aldrig til at ske. Og jeg har simpelthen klaret mit liv så fint i tilfælde af at jeg skulle rende rundt og være ... halv(?). UD med dem. Da jeg havde taget den beslutning, så kunne jeg mærke at det samtidig var et endeligt farvel til resterne af det sårede barn, der stadig måtte sidde i mit system. Jeg har simpelthen ikke lyst til at grave mere i de der gamle historier. Jeg kan sagtens fortælle dem, og det gør jeg stadig alle mulige steder, for de er jo en del af mig, og de er vigtige. Men såret, det er helet, og jeg har sådan set altid været et helt menneske. Jeg har aldrig manglet et øre eller noget. Det skægge er at jeg fandt yderligere 4 bøger der handlede om det samme. Jeg behøvede ikke at tage dialogen med mig selv omkring de bøger, den dialog var lukket. Ud.NØJ det føles godt! Men ...Så kom den næste udfordring. For nu havde jeg sorteret omkring 40 b'ger fra i alt, og pludselig var der et GABENDE hul i min flotte bogreol. Jeg gik frem og tilbage fordi den tomme hylde i timevis og havde det helt mærkeligt med at det ikke var fyldt ud. Og hvorfor har jeg det egentlig mærkeligt med luft omkring tingene og tomme hylder? Det samme skete i går da jeg sorterede ud i mine sko, og uden at blinke sorterede de første 5 par sko væk i den sorte sæk. Pludselig var der luft omkring de resterende sko og jeg så hvor flotte de i virkeligheden er. Hvad i alverden handler det om?Jeg er slet ikke færdig med mine sko. Jeg har vel omkring 30 par sko tilbage. I dag stiller jeg mig selv den udfordring, at hvis vi nu legede at jeg kun måtte beholde 9 par sko, hvilke ville jeg så beholde? Og hvad dukker op under processen?Allerede nu kan jeg mærke at der er så meget mere luft og frihed i mit hjem. Jeg er helt lettet og det påvirker faktisk også mit humør og mit overskud. Og det føles SÅ ubeskrivelig fedt at sende så meget ud af mit hjem, sådan så der KUN er ting jeg elsker tilbage. Det vil sige at følgende ryger ud:
- Ting jeg har modtaget i gave som jeg beholder af høflighed (ud)
- Ting der husker mig på at jeg skal blive en ENDNU bedre version af mig (eksempelvis selvhjælpsbøger jeg aldrig får læst), fordi jeg jo ikke er god nok som jeg er nu (ud)
- Ting der ikke skaber glæde (ud)
- Ting jeg forbinder med dårlige/svære/hårde tider (ud)
- Ting jeg ikke elsker, men som jeg har købt fordi "man skal". Eksempelvis en puslepude. Vi pusler alle mulige steder og jeg har et lille underlag, som jeg også bruger i tasken når vi er på farten. Det er rigeligt. Så nu har jg solgt puslepuden igen.
- Ting jeg ikke bruger. Jeg smed 6 vinglas ud i går. De har stået bagerst i et skab i to år. Jeg har aldrig brugt dem, jeg fik dem i gave, og jeg lod dem stå fordi "Man ved jo aldrig". Men glassene er slet ikke min stil og jeg drikker sjældent vin og har endnu mere sjældent gæster jeg drikker vin med. Og hvis jeg har, så har jeg 4 andre pæne glas som jeg rigtig godt kan lide. Vupti, nu er der pludselig plads i mine køkkenskabe igen. Jeg har endda en halv hylde fri.
- Ting jeg egentlig bare har flyttet fra skuffe til kasse til skuffe til anden kasse de seneste år. Ud. Eksempelvis har jeg et rum i min bestikskuffe hvor der ligger nogle batterier der ikke passer til noget, filtdutter, nogle kuglepenne, en stofpose og to dimser jeg ikke aner hvad er. Jeg HADER det rum, jeg bliver irriteret hver gang jeg åbner skuffen og ser rodet. Sådan har jeg haft det i to år uden at gør noget som helst ved det. Men det er slut nu. Nu har jeg tømt skuffen helt, lagt filtdutter ned i værktøjskasseb i kælderen og batterierne ligger sammen med de andre batterier indtil jeg (i dag) beslutter hvad jeg skal gøre med dem. Nu er rummet i bestikskuffen opryddet og der ligger kun to urteknive der ikke havde en plads nogen steder. Ah! Fra at blive irriteret hver gang jeg åbnede skuffen, er jeg nu glad og lettet hver gang jeg åbner skuffen. Det gør en KÆMPE forskel.