Minimalistisk livsstil, udsmidning og ALT det der kommer op undervejs (hold your breath)

Minimalistisk livsstil. 3 Ikea poser fyldt med Kähler og keramik. Så meget røg afsted til Røde Kors i går. I sidste uge kørte en veninde og jeg en bil fyldt med tøj til Røde Kors og as we speak har jeg stadig to sække tøj stående, og en bogreol der skal gennemgås for 3. gang. Er jeg ved at skille mig af med alt hvad jeg ejer? Ikke helt. Men tæt på.Siden jeg skrev mit første indlæg om at leve minimalistisk med børn (læs her) har det grebet en smule om sig. Jeg er i den vildeste udrensningsproces, og det er helt vildt hvad der kommer op når jeg gennemgår alle mine ting og forholder mig til hvorfor jeg har dem, hvad de betyder for mig, hvad det giver mig og om den gør mig glad og minder mig og ting der er rare. Selvom jeg synes jeg har holdt en rimelig orden og smidt ud løbende de seneste år, så er jeg CHOKERET over hvilke opdagelser jeg har gjort omkring mig selv under denne process (som kun lige er begyndt).Jeg har fået enormt mange spørgsmål på instagram om denne proces. Jeg vil svare på de mest hyppige af dem her. Men først vil jeg fortælle 3 sjove opdagelser fra min rejse.Bogreolsrejsen:I går gik jeg i gang med min bogreol. Jeg havde ellers svoret jeg aldrig kunne smide en bog ud. I går stillede jeg for første gang rigtigt spørgsmål om hvorfor egentlig. Hvorfor kan en bog godt komme ind i dit hjem, men ikke forlade dit hjem igen? Det kunne jeg ikke lige umiddelbart svare på, så jeg tog en bog ad gangen og forholdt mig til den. Skimmede igennem, mærkede efter om det var et hurtigt "go" eller "no go". Pludselig gik det op for mig at jeg var skimmet forbi 4 bøger der handlede om "dit indre sårede barn" og "de uelskedes sår" osv. Jeg tog dem allesammen ud og kunne mærke et eller andet. Hvorfor har jeg så mange bøger om det indre sårede barn? Er det noget jeg har brug for at holde fast i?Jeg var lige ved at placere dem i "UD" bunken, men så kunne jeg mærke at nej, jeg er jo nødt til at læse bøgerne først inden jeg kan blive, du ved, sådan et RIGTIG helt menneske. Og så startede en ret tragi-komisk dialog i min hjerne. For de bøger har stået i den skide reol i 10 år. Nogle af dem endnu længere. Jeg er aldrig nået længere end til side 3 i nogen af dem. Hvis jeg ikke havde læst dem allerede, så kommer det nok aldrig til at ske. Og jeg har simpelthen klaret mit liv så fint i tilfælde af at jeg skulle rende rundt og være ... halv(?). UD med dem. Da jeg havde taget den beslutning, så kunne jeg mærke at det samtidig var et endeligt farvel til resterne af det sårede barn, der stadig måtte sidde i mit system. Jeg har simpelthen ikke lyst til at grave mere i de der gamle historier. Jeg kan sagtens fortælle dem, og det gør jeg stadig alle mulige steder, for de er jo en del af mig, og de er vigtige. Men såret, det er helet, og jeg har sådan set altid været et helt menneske. Jeg har aldrig manglet et øre eller noget. Det skægge er at jeg fandt yderligere 4 bøger der handlede om det samme. Jeg behøvede ikke at tage dialogen med mig selv omkring de bøger, den dialog var lukket. Ud.NØJ det føles godt! Men ...Så kom den næste udfordring. For nu havde jeg sorteret omkring 40 b'ger fra i alt, og pludselig var der et GABENDE hul i min flotte bogreol. Jeg gik frem og tilbage fordi den tomme hylde i timevis og havde det helt mærkeligt med at det ikke var fyldt ud. Og hvorfor har jeg det egentlig mærkeligt med luft omkring tingene og tomme hylder? Det samme skete i går da jeg sorterede ud i mine sko, og uden at blinke sorterede de første 5 par sko væk i den sorte sæk. Pludselig var der luft omkring de resterende sko og jeg så hvor flotte de i virkeligheden er. Hvad i alverden handler det om?Jeg er slet ikke færdig med mine sko. Jeg har vel omkring 30 par sko tilbage. I dag stiller jeg mig selv den udfordring, at hvis vi nu legede at jeg kun måtte beholde 9 par sko, hvilke ville jeg så beholde? Og hvad dukker op under processen?Allerede nu kan jeg mærke at der er så meget mere luft og frihed i mit hjem. Jeg er helt lettet og det påvirker faktisk også mit humør og mit overskud. Og det føles SÅ ubeskrivelig fedt at sende så meget ud af mit hjem, sådan så der KUN er ting jeg elsker tilbage. Det vil sige at følgende ryger ud:

  1. Ting jeg har modtaget i gave som jeg beholder af høflighed (ud)
  2. Ting der husker mig på at jeg skal blive en ENDNU bedre version af mig (eksempelvis selvhjælpsbøger jeg aldrig får læst), fordi jeg jo ikke er god nok som jeg er nu (ud)
  3. Ting der ikke skaber glæde (ud)
  4. Ting jeg forbinder med dårlige/svære/hårde tider (ud)
  5. Ting jeg ikke elsker, men som jeg har købt fordi "man skal". Eksempelvis en puslepude. Vi pusler alle mulige steder og jeg har et lille underlag, som jeg også bruger i tasken når vi er på farten. Det er rigeligt. Så nu har jg solgt puslepuden igen.
  6. Ting jeg ikke bruger. Jeg smed 6 vinglas ud i går. De har stået bagerst i et skab i to år. Jeg har aldrig brugt dem, jeg fik dem i gave, og jeg lod dem stå fordi "Man ved jo aldrig". Men glassene er slet ikke min stil og jeg drikker sjældent vin og har endnu mere sjældent gæster jeg drikker vin med. Og hvis jeg har, så har jeg 4 andre pæne glas som jeg rigtig godt kan lide. Vupti, nu er der pludselig plads i mine køkkenskabe igen. Jeg har endda en halv hylde fri.
  7. Ting jeg egentlig bare har flyttet fra skuffe til kasse til skuffe til anden kasse de seneste år. Ud. Eksempelvis har jeg et rum i min bestikskuffe hvor der ligger nogle batterier der ikke passer til noget, filtdutter, nogle kuglepenne, en stofpose og to dimser jeg ikke aner hvad er. Jeg HADER det rum, jeg bliver irriteret hver gang jeg åbner skuffen og ser rodet. Sådan har jeg haft det i to år uden at gør noget som helst ved det. Men det er slut nu. Nu har jeg tømt skuffen helt, lagt filtdutter ned i værktøjskasseb i kælderen og batterierne ligger sammen med de andre batterier indtil jeg (i dag) beslutter hvad jeg skal gøre med dem. Nu er rummet i bestikskuffen opryddet og der ligger kun to urteknive der ikke havde en plads nogen steder. Ah! Fra at blive irriteret hver gang jeg åbnede skuffen, er jeg nu glad og lettet hver gang jeg åbner skuffen. Det gør en KÆMPE forskel.
Det er virkelig en process, og jeg kan mærke der skal sorteres af flere omgange. Grovsortering og finsortering og måske en ekstra-fin-sortering. Jeg sorterede mine smykker, og en hel pose røg ud. Det tog 15 minutter. Så lavede jeg den fejl at jeg gav den til Ems for at høre om der var noget hun ville have. Det ville hun naturligvis. Faktisk ville hun gerne have det hele. Og så kunne jeg mærke at sådan bliver det ikke. Så jeg lod hende lege med det i tyve minutter, og så mistede hun interessen. Jeg sagde at nu giver jeg det videre til nogle andre der har mere brug for det, og det var (heldigvis) helt fint med hende. hun skulle se Pyjamasheltene.Stofposerejsen:Nåja, og så har jeg, i "min kamp for miljøet" (wait for it) simpelthen samlet 38 stofposer ind. 38 stofposer. 38!! Alle ved jo at plasticposer er skidt for miljøet (Spørg Neohippie, hun har rent faktisk undersøgt det her), og at de tasker og poser vi allerede har, er det mest miljørigtige valg. Men jeg har købt en stofpose hist og her, "for miljøets skyld" og så har jeg brugt dem nogle gange. Jeg mener jeg så en udregning et sted med at vi skal bruge poserne 130 gange før vi overhovedet kan snakke om at det gør noget godt for miljøet at anvende stofposer. Det vil altså sige at jeg skal bruge poserne knap. 5.000 gange før de har været gode for miljøet. Og jeg handler jo ikke engang ind. Jeg handler på nemlig.com (der har en helt anden udfordring med plastikposer, men den snak tager vi en anden gang, og nemlig er opmærksom på problemet).Så. Nu har jeg lagt en del i kælderen og har givet en del videre til genbrug. Og jeg skal aldrig i mit liv køb en ny stofpose. Jeg har RIGELIGT til både dette og de kommende 6 liv.Nåja... og da jeg tømte en skuffe i mit tøjskab fandt jeg 6 yderligere stofposer. Hej hej hellige miljø-forkæmper! Det er ligesom de der t-shirts man kan købe med "there is no planet B" - erhm nej, og så skal du nok lige præcis ikke købe en T-shirt hvis du rent faktisk selv tror på det budskab du render rundt med. Ironien længe leve. ligesom mig og mine stofposer.Så. Ja. Jeg er i fuld gang.En anden læser spurgte mig: "Jeg har en del ting jeg skal af med, men hvis jeg sælger dem mister jeg jo på dem, hvad gør jeg" og jeg svarede at hun skulle sælge dem alligevel. Det er de færreste ting der stiger i værdi efter vi har købt dem. Måske lige bortset fra en enkelt jubilæumsvase. Find ud af hvorfor tingene er så vigtige for dig at holde fast i og hvad din historie er omkring det der med at miste i værdi, og derfor vil du hellere beholde dem (så tjener du jo i hvert fald ingenting på dem og de tager bare din energi - så det er nærmest en loose loose situation). Sæt dem til salg, giv dig selv en dato for hvornår de skal være solgt, og hvis ingen køber dem, så giv dem til velgørenhed. Accepter at de skal videre, hvis altså ikke de giver dig glæde og ro i dit hjem.En af de ting der gjorde det let for mig at komme i gang, det var at lære at minimalimse ikke handler om at bo med en seng og en stueplante, men at man gerne må beholde de ting der betyder noget. Som eksempelvis mit tøj. Jeg elsker mit tøj, jeg elsker at gå i farver og sætte sjove mønstre sammen, jeg elsker kjolerne og jeg elsker at bruge tid (nogengange årevis) på at finde den helt rigtige taske og så måske endda få den godt ned i pris. Da tiøren ligesom faldt, og jeg opdagede at jeg gerne må beholde mit tøj, men at det mere handler om at leve bevidst med de ting man omgiver sig med og stoppe det hovedløse overforbrug, så kunne jeg gå i gang. Og jeg har ikke fortrudt et eneste sekund. Mit hjem føles meget lettere allerede.Så det hygger jeg lidt med.Rigtig mange spørger: "hvordan kommer jeg i gang, hvor starter jeg?"Start med det letteste. Et køkkenskab. En bestikskuffe. En af ungernes skuffer. Tag gerne ungerne med, Ems har været med til at sortere sit legetøj, det var virkelig en succes for os begge to, og jeg var overrasket over hvor let hun har ved at slippe. Og så tag en ting ad gangen. Jeg tænker lidt på det som om vi har status i supermarkedet (til alle der har prøvet det). Hver eneste hylde har hver sin seddel. Så tæller man alting op. Tæller igen og så skriver man hvor mange antal der er på sedlen inden man går videre til næste hylde. Til sidst har du været igennem alle hylder og undervejs vil du helt naturligt gå tilbage til enkelte hylder, tælle igen (sortere fra) og skrive et nyt antal på hylden. Og så kommer der en masse op undervejs der virkelig er værd at dykke ned i og undersøge.Rigtig meget held og lykke hvis du også er i gang, og del ENDELIG hvilke oplevelser og erfaringer du gør dig undervejs. Det er meget sjovere at rejse sammen med andre. Lets do it!