Hej. Velkommen til,

Frejamay November

| leverpostej exotic |

Solomomboss til 2 piger.
Livsglad, normkritisk, feminist og minimalist. Jeg hjemmeunderviser højt begavet barn på
morskolen.dk og podcaster på Helle for familien podcast.

Hope you have a nice stay!

Hjemvendt fra Ungarn, og lidt stilhed

dsc01306Torsdag aften landede vi fra Budapest, efter 5 dage i Ungarn, mor og Emma og far. Min plan var at poste dagligt fra Ungarn, fordi jeg havde god tid om aftenen når Emma var lagt i seng, men da jeg både havde glemt mit strømstik til min computer, og internettet heller ikke ville som jeg ville, så var jeg temmelig offline hele turen, og efter jeg er kommet hjem er min krop fortsat i offline mode, så i dag er første dag hvor der er ro og plads til at skrive.Turen var god. Turen var faktisk så god som den overhovedet kunne blive med de odds vi nu engang har med os. Emma havde en fest fra morgen til aften, og det var rigtig dejligt at se Emma og far sammen, og sammen med Emmas farfar. Jeg havde også en hyggelig tur, og jeg tror det store forarbejde har været årsagen til at der ikke var hverken konflikter eller gnidninger, vi havde et skema at arbejde ud fra og det var dejligt at vide hvad vi skulle hvornår og med hvem. Vi har både danset i regnen, i solen og under tordenskyerne. Jeg har 300 billeder med hjem, et par af dem får du her på bloggen i dag.Jeg ville lyve hvis ikke jeg stod ved at jeg var smadret efter turen. Som sagt var turen god, men det er også bare 24/7 med en mand der, for et år siden, førte krig mod mig. Jeg har stadig en krop der reagerer, jeg har stadig katastrofetankerne med mig, og selvom jeg var ret tryg ved ham og Ungarn, så tager det bare tid at hele, og det har jeg godt kunne mærke, og det er okay. Så da jeg vågnede fredag, 4 dage bagud med mit arbejde, og temmelig træt efter at være landet, så låste min krop og jeg måtte ty til en god gang Shiatsu massage hos Zeniia (her). Til gengæld var min krop så virkelig også helt rolig og blød og jeg kunne trække vejret helt ned i maven igen.dsc01272Det har egentlig været lidt svært at skulle skrive den her blog om turen, for jeg har ikke lyst til at udlevere Emmas far eller tale ham ned. Han var så omsorgsfuld og respektfuld og sød og god, det er sådan set mest bare historikken og alt det vi har været igennem som har fyldt hos mig og som jeg hele tiden har skulle have med som en lille følgesvend, fordi... ja sådan er det jo bare når man skal hele igen. Derfor har jeg været lidt stille efter jeg er kommet hjem, det kan godt være kroppen kan fare frem og tilbage og bryde lydmure, men sjælen, den skal lige lande i det hele, og det tager lidt længere tid.Vi har grinet og vi har nydt vores lille ninja, og det har, for mit vedkommende, været vildt dejligt at vi har været to om at passe på Emma, og at far også ser flere sider af Emma end han når når vi er sammen normalt. Så alt i alt en super vellykket tur, jeg er meget stolt og tilfreds over alles indsats, det har vi sgu, i al beskedenhed, gjort godt.Jeg skriver et blogindlæg for sig om det at rejse rundt i Ungarn, for det skal du virkelig overveje, i sær hvis du har børn, der er simpelthen så skønt!Mere om det senere <3 

Rejse til Ungarn med børn

Emma på tur i Ungarn med mor og far dag 1