I dag slog 2016 den vigtigste krølle på året. Jeg er lykkelig!

Med tårer i øjnene over at dele billederne i dette indlæg, og med et lettet hjerte, så er der sikkert 10000 inspirerende måder at skrive dette blogindlæg på. Men jeg kan kun det her i dag. Bær over med mig.Vi mødtes ved et gadekryds - helt tilfældigt en aften efter min venindes 40 års fødselsdag. Læs her hvordan det hele startede. Så blev jeg hende der blev gravid med min underbo. Det gik op og ned. Så kom Emma. Så gik det godt et par måneder. Så gik det helt, helt skævt. Læs her. Men så skete der et julemirakel. Læs her. Han slap og jeg slap og vi besluttede os for at sætte Emmas fremtid før alt andet. Og i dag skete det her så:I dag, d. 31 december 2016 klokken 10.00 er så vigtig en dag. I morges pakkede jeg Emma ned i en flyverdragt og kørte hende ind til Zoologisk have hvor vi skulle mødes med hendes far. Selvom jeg ikke er meget for at indrømme det, så glædede jeg mig. Meget. Jeg glædede mig over at 2016 slutter på toppen af toppen. Helt højt oppe. Der er i år renset ud i de mennesker der dræner min energi, der er kommet fantastiske nye og dejlige bekendtskaber til, og Emmas far og jeg har været igennem den vildeste rejse, som i dag startede et nyt kapitel midt i mellem de vilde dyr fra hele verden.Vi har simpelthen haft sådan en vidunderlig dag sammen alle tre og jeg hor stor-nydt at se Emma og hendes far sammen, lege og hoppe og danse. Det var en stor succes og næste år (altså fra i morgen) tager på vi aktivitets-tur sammen en gang om måneden til at begynde med. Og jeg har begge hænder højt over hovedet af begejstring over hvilken drejning denne historie har taget. Der var åbenbart noget vi skulle lære, og lært, det tror jeg vi begge to har (og folk omkring os). Ingen af os ønsker at komme tilbage til den ulidelige og altopslidende krig vi har været igennem.Jeg var så rørt i hjertet flere gange i dag, jeg stod bare og kiggede på dem, og vi blev i zoologisk have næsten indtil de lukkede, fordi den gode energi bare kunne læses i Emmas øjne fra start til slut. Og det er jo det det hele handler om. Emma. Emma var så træt at hun næsten ikke kunne stå på sine ben til sidst, men jeg nænnede ikke at stoppe eventyret, for det var så rart og hyggeligt og skønt.Emmas fremtid for 2017 og resten af livet der simpelthen så dejlig ud. Og ja det bliver ikke nemt herfra heller og der kommer mange ting vi skal klare. Men jeg tror vi har været igennem det allerværste nu. Det håber jeg virkelig vi har. Jeg tror på en fremtid hvor der er plads til vores alles lykke i vores lille alternative familieform.Af hjertet tak for alle der har været en del af denne rejse, især dig der har læst med, støttet og sendt mig kærlige ord undervejs, jeg har haft virkelig hårdt brug for det. Tak for forståelse, anerkendelse og sparring. Tak for ærlighed, tak fordi du har delt dine egne historier med mig, de korte såvel som de lange. Tak fordi jeg har dig med, det gør det hele sjovere, lettere, rarere og mere kærligt at du er med på rejsen. Lige nu er jeg iført gallakjole og uldfutter, og Emma har den fineste kjole på (og morfars cowboyhat). Vi er sammen med familien i Nivå og jeg slutter dette år af med at have sluppet alt det der skal blive i 2016, og jeg tager kærligheden, zoologisk have, Emmas fremtid og min fremtid og fars fremtid med ind på den anden side.  Jeg glæder mig til 2017 sammen med dig og alle dem jeg elsker,af hjertet tak for det hele <3KramFrejamay