Faktisk aner jeg ikke engang hvor lille eller stor min lejlighed er. Måske er den 67 m2. Måske lidt mere eller mindre. Jeg bor i Brede, i Lyngby, sammen med Emmalia på 3,5 og Selinna på 8 måneder. Vi har et soveværelse, en stue, et køkken, et badeværelse og en entre. Og et kælderrum, en stor have og så er vi omgivet af natur og grønne områder. Her er 11 fordele ved at bo småt med små børn.Intentionen med blogindlægget er ikke at tale ned om meget plads og mange ting. Det er at puste glæde ind hos andre der lever småt, overvejer at gøre det eller måske er kede af ikke at have mere plads. Måske kan du finde lidt inspiration og glæde her i blogindlægget. Det er i hvert fald sådan det er tænkt.1. Jamen skal de ikke have et børneværelse?Jo, en dag skal de da helt sikkert, men små børn er der hvor de voksne er. Derfor har jeg ikke noget børneværelse til pigerne, men 1/4 af stuen er indrettet som legehjørne. Jeg hørte engang en familierådgiver i fjernsynet udtale, at hun nogen gange kom i hjem hvor man slet ikke kunne se at der boede børn, fordi alt der havde med børn at gøre var pakket væk på deres værelser. Jeg kan godt lide at man med det samme kan se at det her altså er et hjem med børn. Så fordelen her er at du altid har børnene tæt på.2. Jo mindre plads, jo mindre oprydning og rengøringJa den giver jo næsten sig selv, men hold nu op hvor jeg nyder at kunne overskue rengøring og oprydning i vores lille hjem. Det tager mig ikke ret lang tid at rydde legetøjet op om aftenen, og rengøringen er også hurtigt overstået.3. Giv lydJeg kan altid høre ungerne, også selvom de har lukket døren ind til soveværelset. Jeg kan i hvert fald lynhurtigt både høre og reagere hvis der er brug for en voksen, og det er rigtig dejligt at jeg kan sidde og arbejde og altid alligevel kan følge lidt med i hvad der sker.4. Det er skidehyggeligtEn af mine veninder boede i et af de store huse langs Strandvejen. Virkelig flot hus, mindede lidt om et palads med en kæmpe hall, masser af kunst og utrolig højt til loftet. Og det var så pænt. Men personligt kunne jeg ikke bo der. Selvom jeg nok skal opgradere når pigerne bliver lidt større, så synes jeg faktisk stadig det er langt mere hyggeligt at man er fysisk "begrænset" af nogle lidt mindre rammer. Det sætter større krav til kreativiteten, både fordi det kræver lidt mere opfindsomhed at få plads til alle og det hele, og fordi der kun er den begrænsede plads, så vi skal (helt i Marie Kondos Konmari-ånd) være ret bevidste om hvilke ting vi omgiver os med, for der er bare ikke plads til at samle en masse skrammel eller gemme ting i evigheder. Hver gang jeg besøgte min veninde sad vi alligevel bare i et af de mindre rum, fordi det var mest hyggeligt.5. Indretnings-tetrisHelt ærligt, så føler jeg virkelig mit hjem spiller. Jeg har styr på indretningen og hvert eneste rum og hjørne har en funktion, der er tænkt mange tanker omkring hvad der skal være hvorhenne og hvordan vi får allermest ud af den plads vi har. Soveværelset er naturligvis det rum vi sover i, men det er også klatreborg, et rum fyldt med gemmesteder og muligheder, et rum hvor vi kan bygge huler og hoppe i sengen, walk-in closet, klæd-ud-kasse-rum, og så er det stadig et rum hvor der er visuelt ro, fordi der ikke hænger en masse ting og farver på væggene og larmer.Vores stue er livsnerve-rummet. Her er plads til sofa-hygge, leg, kreativitet, bevægelse og dans, hulebygning. Det er et multifunktionelt-rum med masser af muligheder og samtidig masser af plads. Jeg har for nyligt solgt min store lækre gule lænestol fra Sofakompagniet, selvom jeg har elsket den i alle de 5 år den har boet med mig, men efter Selinna blev født kunne jeg bare mærke at jeg havde mere brug for luften og pladsen end for lænestolen. Samme dag som jeg solgte stolen, og den blev afhentet, begyndte Emmalia at danse i stuen, specielt der hvor stolen havde stået. Der skal ikke stå noget i stedet for, pladsen er langt mere værdifuld for os.6. Man bliver eminent til opbevaringsløsninger der spiller.I stuen har vi både bibliotek, krea-rum, teknik-rum, legerum, sofahygge, spisebord, arbejdsbord, kontor og legeplads (med rul ud madrasser ud store puder). Men når man ser stuen (når den en sjælden gang er ryddet op), ser det ikke umiddelbart ud som om der er ret meget herinde. Der er bare virkelig blevet arbejdet med indretningen og overskueligheden (tak Marie Kondo og minimalisme og Ikea).7. Spark Joy Jeg har skrevet om oprydning med Marie Kondo her (og besvarer de hyppigste spørgsmål jeg får her). Jeg har virkelig taget "spark joy" metoden til mig, og har forholdt mig til ALT i vores hjem for at finde ud af om de ting vi har giver glæde. Emmalia har også sorteret alt sit legetøj og fordi pladsen er trang er det mere tvingende nødvendigt at gøre det her, end hvis man "bare" har endeløs plads og kan opbevare alle mulige steder. Her ville vi ikke kunne holde ud at bo hvis vi også skulle have alt for mange ting.8. Værdsætte hvad man harMange af Emmalias venner har kæmpe værelser med legetøj. Emmalia elsker at komme på besøg og lege, men jeg har samtidig også et barn der kan fordybe sig i sin leg med sit legetøj i timevis, fordi hun ikke har så meget, og er nødt til at bruge sin kreativitet til at bygge nye verdener med de ting hun har. Jeg siger ikke børn med meget legetøj ikke kan det, jeg siger bare at fordi pladsen er begrænset, og vi derfor ikke kan slæbe en masse legetøj med hjem, så stiller det nogle andre rammer, og det kan faktisk være et stor fordel. Efter vi har sorteret gevaldigt ud i legetøjet er Emmalia også blevet markant gladere for det hun har, end da legehjørnet var så fyldt med legetøj at der ikke rigtigt var plads til Emmalia.9. Ude godt men hjemme bedstJeg synes vi er rigtig gode til at komme ud. Fordi vi ikke har mere plads end vi har, så er vi nødt til at komme ud i naturen hver eneste dag, ellers får vi kuller, og heldigvis bor vi et sted hvor vi er omringet af god natur, frilandsmuseet og bakker og skove og en å. Efter en tur i skoven er det tid til at komme hjem i vores lille køkken og nyde en kop varm kakao.10. Minimalisme og indre fredJeg nyder virkelig at jeg har totalt overblik over vores hjem og vores ejendele. Jo mere jeg skiller mig af med, jo mere har jeg lyst til at skille mig af med. Pudsigt nok. Den ro og fred som pladsen og "de tomme hylepladser" giver mig, er med til at jeg nu får læst bøger igen, lavet film igen, og er mere til stede med ungerne. Fordi ting og plads og rengøring ikke fylder ret meget i mit liv mere. Jeg skal ikke lede efter ting fordi det ikke roder (legetøj roder altid, men mine ting gør ikke), jeg skal ikke flytte bunker af papirer rundt mere, og lige i øjeblikket er jeg ved at finde et "hjem" til alle ting i vores hjem, sådan så eksempelvis min pung har et sted at bo når den er færdig med at "være på arbejde". Med et lille hjem er der mindre at overskue, og det giver min virkelig en dejlig ro.11. Jo mindre du ejer jo mindre er du bange for at misteDer er ikke ret meget andet end mine børn jeg ville redde ud fra ilden hvis alting brændte. Jeg elsker de ting vi har, men fordi vi har været igennem en stor oprydningsproces og finde helt ind til kernen af hvad der er vigtigt, så har jeg ikke ret meget der har affektionsværdi længere. Og de ting jeg har, dem kan jeg godt tåle at miste, fordi mine børn og mine relationer bare absolut er mest værdifulde for mig. Og en ting er at sige det, en anden ting er at føle det. Og det kan jeg føle langt mere tydeligt nu hvor jeg ikke længere har en masse "støj på linjen" der forstyrrer. Jeg har ikke en masse ting der larmer, jeg har ikke en masse billeder der trækker mig tilbage i fortiden, jeg har sagt farvel til gamle kærestebreve og andre ting der "holdt mig fast". Så hvis der en dag skulle ske det forfærdelige at hjemmet brændte, så ville jeg ikke være så sorgfyldt omkring mine ting, sådan som jeg måske ville have været for blot et halvt år siden, inden jeg startede med den her proces. Intentionen med blogindlægget er ikke at tale ned om meget plads og mange ting. Det er at puste glæde ind hos andre der lever småt, overvejer at gøre det eller måske er kede af ikke at have mere plads. Måske kan du finde lidt inspiration og glæde her i blogindlægget. Det er i hvert fald sådan det er tænkt.Hvad elsker du ved at bo småt?