Her er babys nye navn - om at vælge navn til nyfødte med numerologi

Så kom dagen hvor vores lille nye baby fik sit eget navn. Der er RIGTIG mange der har spurgt ind løbende til det med navnet. Hvordan vælger i navnet? Har i talt om navne endnu? Hvad skal hun hedde? Bruger i numerologi igen?Det er ingen hemmelighed at jeg skiftede navn for 3 år siden (læs her), og at Emmalias far og jeg skiftede Emmalias navn sidste år (læs her), og at vi naturligvis også denne gang ville vælge babyens navn ved hjælp af numerologi og Kristine Øjken, som er min talmagiker når det kommer til navne. Jeg elsker Kristines tilgang til numerologi og hendes grundighed, og så forklarer hun altid energier og tal kombinationer så jeg, en ikke-numerolog, er helt med. Og så er hun bare klog. Men også lækker.I går, efter Emmalias far var taget hjem, fik vi mail fra Kristine. Navnelisterne og tallene for babys nye navn. Jeg sendte straks listerne videre til pigernes far, og vi sms'ede os igennem den første liste. Men det føltes bare helt forkert at vi sad der i hver vores lejlighed og skulle finde frem til babyens navn, så det skrev jeg til ham, og han spurgte om han skulle tage en taxa så vi kunne sidde sammen og finde navnet.Som sagt, så gjort, og 20 minutter senere sad vi og havde en navnefest med de skønne lister. Præcis ligesom da vi skulle vælge Emmalias navn. Vi fik valgt et fornavn. Vi havde begge to skrevet 7-8 mulige navne ud fra den første liste (fornavnet), men det endte med at blive et helt andet, fordi vi begge to bare syntes det var det rigtige. Og det er jo det man kan når man sidder i samme rum i stedet for over sms.Ret hurtigt fandt vi også de andre navne, og efter et par timer var vores lille datters navn på plads. Det var virkelig en fornøjelse og vi er begge to totalt glade for det nye navn. Og ja, det er ret mærkeligt at stå op om morgenen og ikke have nogen som helst anelse om hvad hun skal hedde, og så gå i seng om aftenen og så have hendes fulde navn på plads.I dag introducerede vi navnet for Emmalia, som er en smule skuffet over at lillesøster ikke skal hedde Gustav. Men da Emmalia og jeg gik i børneren i morges blev hun ved med at gentage lillesøsters navn og sit eget. Igen og igen og igen, så jeg tror den er home-safe.Der er jo mange måder at vælge navne på. Nogen kigger på stamtræet, andre finder et navn i en TV-serie, andre har altid vidst at deres søn skulle hedde Max, vi kigger på folk vi kendte der hed Beate, og som måske ikke var så rare ved os engang, og så skal vores børn i hvert fald ikke hedde det. Og så er der navne som Adolf som måske aldrig rigtig bliver et hit igen. Hos os er det numerologien der viser vejen. Jeg kan virkelig godt lide tanken om at babyen selv har valgt sit navn, fordi hun (og naturen) selv har besluttet hvilken dato hun var klar til at gøre sin entre i verden. Så har mor og far bare gjort resten ved at vælge de navne vi synes passer til den hun (ser ud til) at være. Men det vigtigste er at hun får navne der matcher hendes egen energi, sådan så vi ikke giver vores energi videre.Så. Uanset om man tror på det ene eller det andet, så er tiden i hvert fald ind til at fortælle hvad lillesøster hedder. Tag rigtig godt i mod det (og husk nu, hvis du ikke har noget pænt at sige, så lad være med at sige noget, vi er glade for vores beslutning <3 )Baby lillesøster hedder Selinna Lotuz Villje og så det samme efternavn som Emmalia og mig. Jeg har haft tårer i øjnene hver gang jeg har kigget Selinna i øjnene i dag og har sagt hendes navn højt. Det er det helt rigtige navn vi har fundet. Og det er så dejligt.En lille detalje (som jeg selv først fik øje på i går), er at begge piger og jeg har et "V" navn i vores fulde navn. Emmalia hedder Vienna, Selinna hedder Villje og jeg hedder Vinnifred (som 3. navn). Det er helt tilfældigt, men alligevel lidt spøjst. Eller måske er det bare mig.Hvordan fandt du ud af hvad dine børn skulle hedde?