Pottetræning og blefri barn. Det er gået så stærkt at jeg ikke engang har nået at google mig igennem emnet. Det er bare sket. Jeg har ikke nogen holdning til hvornår et barn skal være blefri, den eneste holdning jeg har er at man så vidt muligt skal følge barnets initiativ, også når det kommer til pottetræning og blefri barn. Og det er det vi har gjort herhjemme.Emmalia er 2,5 år. Hun går i mini-børnehave (halvt vuggestue halvt børnehave), og henover julen har hun altså, helt selv, valgt at smide bleen. Hun har det gerne med at smide tøjet når hun er indenfor, og de sidste 14 dage har hun også smidt bleen, og har selv sagt "tis på potte". Jeg ved de har øvet det lidt nede i børneren, og det der med at skylle og tørre sig, det er altså noget der er vildt spændende.De sidste 2 døgn har vi så smidt bleen helt, og i dag var første dag i børneren, hvor Emmalia var helt blefri. Der var et enkelt uheld, men det var fordi denne her rookie-mor havde givet hende en body på i stedet for underbukser og undertrøje, så de bøvlede lidt med knapperne, og så var det svært at holde sig. Lesson learned. I morgen får hun undertøj på i stedet for body.Så vi har faktisk ikke trænet noget som helst. Vi laver high-five og snakker en masse positivt om potten, og hun sidder tit udenfor toilettet (med åben dør) og tisser mens jeg tisser. Det er totalt hyggeligt. Så skyller vi ud og gør potten rent. Jeg spurgte hende i morges om hun ville have ble på i børneren, og det ville hun absolut ikke. Så sådan blev det.På lørdag skal hun hjem til sin far, og han har også købt både potte og toiletsæde. Mine forældre har også en potte, så vi er all set and done. Det er det vildeste at opleve sit barn udvikle sig helt af sig selv, og bare stå på sidelinjen og støtte op om de processer og de skridt ungerne tager. Jeg yder det virkelig, og det sætter bare "udvikling" i perspektiv og i børnehøjde. Og det minder mig om også at high-five noget mere når jeg selv udvikler mig. Det er dejligt at have en stjerne at følges med.Og når der så sker uheld, så skaber vi en positiv stemning omkring det. Der er ingen grund til at nogen bliver kede af det eller sure eller skal skamme sig, det er hvad der sker. Altså jeg tisser næsten dagligt i bukserne af bækken- og nyserelaterede årsager. Det har jeg det altså heller ikke dårligt over.Så vi er ret godt kørende på pottefronten, det er godt nok en vild tid og et stort skridt. Jeg havde ikke lige regnet med vi skulle hygge os med pottetræning og blefri barn sådan lige nu. Men Emmalia træder sin sti og vi følger med og hepper.Hvornår blev dine børn blefri og hvad lærte du da det skete?