TEST: 50 wrongs of motherhood - er du en dårlig mor?

Her er en test hvor du kan se om du er en dårlig mor. Start med at tælle hvor mange udsagn der (når du skal være helt ærlig) passer på dig. Svaret kommer med det samme nedenunder testen: TEST "er du en dårlig mor?"1: Du har råbt af dit barn flere gange og har været ved at dø af skam over det2: Du har ladet dit barn sidde for længe (for mange gange) foran skærmen3: Du har serveret yoghurt/havregrød til morgen, middag OG aftensmad mere end 1 gang4: Du har grædt dig i søvn så mange gange at du ikke kan tælle det længere5: Du har været på fallittens rand og har ligget søvnløs over det6: Du har haft (mange) dage hvor du overvejede at give op7: Du har tænkt på at kyle dit barn ud ad vinduet8: Du har følt dig som den meste elendige mor i verden9: Du har overvejet at forære dine børn væk til nogen der bedre kunne passe dem end dig, nogen der var mere værdige/kloge/dygtige/rigere/mere rolige/mere i balance og harmoni10: Du har kørt i bil med dit barn på skødet (ikke i autostol)/eller med et skrigende barn hele vejen i autostolen11: Du har drukket vin mens du stadig ammede12: Du har farvet hår mens du stadig ammede13: Dit barn er faldet ned fra en stol14: Dit barn er faldet ned fra et bord15: Dit barn har proppet en perle/et bær/en legohånd/ en dippedut / en ært op i næsen16: Du har givet dit barn cola, selvom du godt ved det er usundt17: Og pommes frites18: Du har været så træt at du begyndte at tvivle på hvad du kunne finde på at gøre, bare for at sove19: Du har følt dig så alene og uduelig at du aldrig gar turdet sige til nogen (ærligt) hvordan du i virkeligheden har haft det20: Du har lukket døren ind til dit skrigende barn i nogle sekunder (måske endda minutter), for at samle dig selv op inden du skulle ind og samle dit barn op igen, fordi du ikke havde mere overskud21: Du har været i tvivl om det at få børn nu også var den rigtige beslutning22: Du har rævesovet i håb om at dine børn ikke opdagede at dig, i håb om at de gik ind og legede med legetøj/dem selv/ noget andet end dig  (selvom du godt ved at det ALDRIG virker)23: Du hører nogen gange kun efter med et kvart øre, fordi ellers falder dine ører simpelthen af24: Nærværet er ikke uendeligt hjemme hos dig. Nogen gange må du fake25: Du har nogen gange været jaloux fordi dit barn kun er sur og tvær ved dig, og hos andre er det pludseligt et lille englebarn, der kun kan smile og nusse og kysse og kramme og ae26: Du har sagt undskyld så mange gange at du er holdt op med at tælle, fordi du godt ved at du ikke altid handler lige efter bogen (eller alle bøgerne)27: Du har ikke læst alle bøgerne. Hverken dem om de harmoniske børn eller det kompetente barn eller Julia Lahmes bog der skule være så sjov... Du har nogle bøger på din biblioteksliste, eller også har du faktisk allerede købt dem, du har bare ikke lige haft tid...28: Du nærlæser ikke alt på forældre-intra, og der går nogen gange liiiiidt for lang tid hvor du ikke lige får tjekket hvem der har været i skoven i dag, og hvilke børn der har hjulpet med at dele kopper ud fra rullebordet i dag. Eller om det var dit barn der hjalp29: Du er kommet til at rose dit barn selvom du godt ved du kun skal anerkende barnets handlinger og ikke rose barnets personlighed (eller er det omvendt?)29a: Du ved faktisk ikke helt hvornår du må rose og hvornår du må anerkende30: Du har afleveret barnet med madpakken fra i går, fordi det lige var lettere31: Du har kørt uden cykelhjelm mere end en gang, både du og dit barn faktisk, hvis du skal være helt ærlig32: Du har været den mor der kom rendende 15 minutter efter lukketid nede i institutionen (mere end 1 gang)33: Du har bestukket dit barn med slik/is/chips34: Du har sprunget tandbørstning over fordi du ikke orkede at slutte dagen med endnu en sammensmeltning35: Du har fået passet dit barn fordi du i virkeligheden bare skulle ligge vandret et par timer eller masseres eller drikke en drink med din veninde eller have noget sex36: Du har sat dit barn hårdt ned på stolen eller taget lidt hårdere fat i armen end nødvendigt fordi du var ved at miste besindelsen37: Du har bandet af dit barn38: Du har sagt ting til dine børn du fortryder39: Du har følt at dit liv er blevet taget fra dig fordi du har valgt at få børn40: Du har følt dig ensom og udenfor dit netværk på grund af din forældre-rolle41: Du kedede dig lidt (meget) under din barsel, og savnede dit arbejde lidt (meget)42: Du har talt timer (og opdaget det kun var minutter) når du har leget med dine børn43: Du har smilet fra morgen til aften på dage hvor du faktisk ikke har haft noget som helst at smile af44: Du har slæbt dine børn med til ting der kun var dit behov og ikke ungernes (f.eks en tur til Barcelona, en fest eller en tur til Sverige)45: Du har haft (mange) dage hvor du talte minutter til at ungerne skulle sove igen, allerede fra du vågnede om morgenen46: Du har ikke bedt om hjælp selvom folk omkring dig sagde "du siger bare til", fordi du var bange for at fejle som mor hvis du ikke kunne klare det hele selv47: Du har haft våde drømme om at nogen kom og tog ungerne, lavede maden, gjorde rent, vaskede tøjet imens du fik dig en lur i silkelagener og fuldstændig stilhed i et lille døgns tid, så du kunne vågne op til glade unger og et rent hjem og nyde det de 4 minutter det varer indtil det hele lugter lidt af lort eller broccoli-mos igen.48: Faktisk har du overvejet bare at flytte ind i et nyt rent hus, fordi det var nemmere end at starte støvsugeren49: Du har overvejet om det var værd at sidde inde 2-3 år for at lemlæste den kommunale gartner der synes han skulle blæse blade den ene dag du fik ungerne til at sove på samme tid50: Du har følt at de følelser du havde omkring det at være mor, de var TOTALT forkerte i forhold til hvordan ALLE andre mødre har det? Hvis du har sat 1 - 50 krydser ud af 50, så er jeg desværre nødt til at være den der skuffer dig, og fortæller at at du ikke har hold i den der "du er en dårlig mor" bullshit historie du har kørende, med dig selv i hovedrollen. Nettet, medierne, din mødregruppe og dine kollegaer er fulde af lort når de stolt fortæller at det at blive forældre er det nemmeste og mest vidunderlige de har oplevet i deres liv. Det er det OGSÅ, ja, men det er også alt det andet. Alle de udsagn jeg har samlet her, alle 50, de er taget direkte fra virkeligheden. Jeg tror endda cirka 46 af dem er mine helt egne, det er ting jeg har gjort, sagt eller følt mere end en gang. Og jeg har dømt mig selv så forkert og så ude for at have det som jeg har haft det, for det at få børn er jo den ultimative lykke? Ikke? Man skal smile og gide sine børn 24/7?Det, der sker når vi - uden bullshit - står ved de her ting i stedet for bare at dømme andre for det vi ikke selv tør forholde os til hos os selv, det er at virkeligheden ændrer sig. Jeg arbejder stadig med de her ting, men jeg har droppet 90% af opdragelsen, som ikke engang var min egen opdragelse, men andres regler for børn jeg havde læst i magasinerne. Jeg havde endda en kæreste der mente at mit 14 måneder gamle barn skulle lære at spise pænt og sidde stille i en klapvogn. Jeg har kørt med en skrigende Emma igennem Dyrehaven i 45 minutter (I shit you not), fordi jeg troede at hans principper var mere rigtige end mine. Aldrig har jeg været mere ved at dø end skam, end lige der. Til sidst flåede jeg Emma op af klapvognen, hun skælvede af gråd, og to uger efter kylede jeg ham ud af mit liv. ALDRIG er der nogen der skal fortælle mig hvordan jeg skal opdrage mit barn igen, det kan jeg helt udemærket selv, og min måde at gøre det på resulterer ikke i et barn der skælver af gråd, til gengæld har jeg et nysgerrigt barn der elsker livet.Men jeg er en pissedårlig mor, fordi det nu engang er blevet en beslutning at være det, i stedet for et eller andet sygt/fake-medie-konstrueret-illusions-billede vi allesammen prøver at leve op til. No fucking way. Jeg hæver stemmen overfor Emma, hvordan skal hun ellers lærer når nok er nok? Hvordan skal Emma reagere nede i skolegården når hendes grænse gang på gang er blevet overtrådt og assertiv kommunikation ikke længere virker? Så vil jeg da have at hun skal skrige "STOOOOOOP" så meget at hun er hæs i 3 dage bagefter. Hvordan skal hun lære det hvis hun, hjemme hos os, kun må tale anerkendende og være rummelig hele tiden? Det er jeg sgu da heller ikke (tak for rådet Smilla!). Jeg er faktisk ikke rummelig det meste af tiden. Men jeg har da mine øjeblikke hvor jeg rummer andre. Hurra for det. Når Emma krydser mine grænse igen og igen og jeg har været så god en mor som muligt resten af dagen, så kan der sagtens komme et "SÅSTOPPERDUFANDME!", og så kan det være vi begge to græder, og jeg siger undskyld og vi krammer, og så kan vi begge trække vejret igen.Jeg har opdaget at når min stemme bliver mere og mere skinger, og mit smil mere og mere påklistret, så er det der Emma reagerer mest. Jeg har endda siddet og gemt min Iphone bag et tæppe mens jeg tjekkede facebook, for bare lige at have et break, mens jeg fakede noget nærvær og noget oprigtig interesse i at Emma var ved at tegne med kridt på sofabordet. Igen.Jeg har haft dage hvor jeg talte minutter til Emma skulle sove igen. De dage er der kommet markant færre af efter jeg har besluttet at jeg er en gennemsnits-underskuds-mor der serverer broccoli-mos 7 dage i træk fordi det er hurtigst at lave og fordi det er det ungen gider æde som stadig er sundt. Varieret kost mig i røven. Emma spiser generelt sunt, punktum. Til gengæld får hun også is næsten dagligt i sommer perioden. Nåja og i vinterperioden. Og den er ikke økologisk. Men den er lille og hun spiser ikke ret meget. Og hun gider stadig godt spise masser af grøntsager, fordi is og slik, hos os, ikke er noget der er forbudt. Eller helligt eller sjældent. Så kald mig en dårlig mor, jeg slipper til gengæld for en hel masse konflikter, fordi jeg bare ikke har en regel om at der ikke må være sukker i vores hjem. Vi børster tænder næsten alle dage (nogle aftener glemmer vi det fordi vi ligger og ser tegnefilm på computeren, muahaha!), vi spiser generelt sundt, men jeg er en travl dame med mange bolde i luften, jeg orker simpelthen ikke at mit liv skal styres af et sygt ideal-billede af det at være mor. Det er mit liv for kort til. Og jeg har bare opdaget at jeg er en meget sjovere, gladere og mere fantastisk mor, når jeg tillader mig at være en dårlig mor. Ahhh, så kan både Emma og jeg slappe af, og have det sjovt.Så hjemme hos os er det sgu lidt et cirkus-hjem. Til gengæld gider jeg godt være sammen med Emma når jeg ikke skal have hende til at passe ned i en masse kasser og regler der ikke engang er mine egne. Hun får masser af rammer, men det er de rammer der passer til mig, mit liv og vores liv, og dem kan jeg sagtens trække vejret i. De hverdags-aktiviteter jeg vælger til Emma og mig i løbet af ugen, er udelukkende valgt ud fra hvor lidt jeg skal være på når vi er afsted. Derfor ender vi altid i skoven. Der kan Emma rende rundt uden at jeg skal have nerver på, hun kan æde det meste af det hun samler op uden at der er affald og batteri iblandt, jeg får lidt luft og lidt motion og vi får alligevel lige klappet en hest og en hund eller to. Bum filihankat, overskuds-mor lige der. Jeg er ligeglad med hvor beskidt hun bliver, om hun sætter sig ned i en å eller træder i en lort. Jeg har plastic i bilen og jeg flår bare tøjet af hende inden vi går ind. Alt kan vaskes, og hvis tøjet er for klamt så smider jeg det ud. Dårlig miljø-mor.Så ved du hvad, lav din egen liste over 50 ting der gør dig til en dårlig mor, og så kan du sammenligne den med min liste, og måske sidder der andre dårlige mødre derude, ligesom dig og mig, der også vil være med til at lave en liste, og så skal du overveje at dele den, eventuelt i kommentarfeltet herunder, og så skal du se hvor mange mødre der, i virkeligheden, kan genkende alt det du tror du er den eneste der render rundt og gør.51# jeg har ikke børnesikret mine stikkontakter og mine kanter på bordene og noget som helst andet. Jeg har fjernet mine knive og jeg mangler stadig at flytte alle rengøringsmidler. Sjovt nok elsker Emma at lege gemme inde under køkkenvasken, hvor alle flaskerne står, og hun har nul interesse i dem. Til gengæld er hun ret optaget af fejebakken.Hvis du overhovedet har gidet taget denne test, og kan genkende nogle af de her punkter, så er du en god nok mor. Du er fortvivlet = det er man kun når man har empati og forsøger at gøre sit bedste. Du har bare læst lidt for mange klummer af bullshit-forældre-bashing-typer der lever som om de har et live-instagram-filter ned over deres liv. Det har bare ikke noget med dig at gøre. Intet. Du gør dit bedste hver eneste dag, og du er et menneske fyldt med følelser og reaktioner og tilstande, og du skal lære dit barn det samme. Jo mere du kan acceptere dig selv med alle de sider af dig selv du har med her i livet (jo flere jo bedre vil jeg faktisk mene), jo mere gør du dine børn en kæmpe tjeneste. Du forbereder dem på det virkelige liv derude. Hvordan tror du dine børn klarer deres første rigtige meltdown, hvis du hele deres liv har opretholdt illusionen om at meltdowns kun findes på film?Hashtag dårlig mor for the win#dårligmorforthewinOg hvis du sidder nu og tænker "Ej, jeg kan simpelthen ikke genkende et eneste af de punkter der", så tillykke med det af hele mit hjerte. Og held og lykke :)