Stalking har mange ansigter, og det kan være svært at erkende at du er udsat for stalking. Sådan havde jeg det i hvert fald selv de gange jeg har været udsat for stalking. En af de ting der sker når man er udsat for stalking er at man isolerer sig og prøver at gøre den krænkende og grænseoverskridende adfærd til noget mindre betydningsfuldt… ”det er jo ikke så slemt” og ”han mener det jo ikke sådan” og ”måske er det også min egen skyld at…” og så stopper vi der. Kan du genkende de tanker? Så vil jeg opfordre dig til at få hjælp NU! Til sidst i dette blogindlæg finder du mine 10 vigtige råd til dig der er udsat for stalking. Først min egen historie.Første gang jeg var udsat for stalking var i 9. Klasse. En fyr fra en anden skole havde forelsket sig i mig, og jeg afviste ham, men han blev ved. Han dukkede op der hvor jeg befandt mig i frikvarterene (selvom han ikke gik på skolen), han dukkede op til de fester jeg var til (selvom han ikke var inviteret og derfor altid stod udenfor), og til sidst gemte han sig i legehuset i vores have, hvor han kunne udspionere mig fra vinduet. Han fortalte mig det selv og fortalte hvilken farve mit undertøj var osv. Til sidst blev jeg så frustreret at jeg brød sammen til en fest, og en fra min klasse slog ham ned og bad ham holde sig langt væk fra mig og den by vi boede i. Så så jeg ikke mere til ham.
Min næste oplevelse med stalking var en mand jeg havde mødt på dating.dk, som først stalkede mig og endte med at voldtage mig to gange. Jeg var 19. Han spillede rigtig meget på mit (dengang) mindreværd, og blev ved med at håne mig. Da jeg sagde jeg ville gå til politiet grinede han blot og spurgte hvem politiet ville tro, en lille luder som mig eller en forretningsmand som ham. Han var i øvrigt pæredansk hvis nu Inger sidder og læser med. Jeg endte med at flytte, skifte nummer og bildte mig selv ind at det ALDRIG var sket. 4 år senere så jeg ham igen, denne gang på forsiden af Ekstra blandet, han har fået Danmarks hårdeste straf for voldtægt, jeg var åbenbart ikke den eneste han havde været ude efter. Faktisk var de 8 kvinder der var gået sammen om at starte en sag. I dag ville jeg ønske jeg havde sagt noget til nogen jeg stolede på, men dengang skammede jeg mig.Nogle år efter har jeg blogget i noget tid og fået en pæn portion følgere og læsere. Her i blandt en mand der udgiver sig for at være psykolog, og om altid har en lidt irriterende måde at kritisere mit arbejde på. Jeg ignorerer ham eller svarer pænt. Så begynder han at sende mig mails med meget lange analyser og fortolkninger af mine blogindlæg. Super skræmmende og grænseoverskridende, og jeg beder ham stoppe. Det virker helt modsat, og til sidst blokerer jeg ham fra alle platforme, og jeg har haft ro fra ham lige siden.
En mere skræmmende form for stalking er når der er dødstrusler involveret. For 5 år siden begyndte jeg at få nogle rigtig ubehagelige kommentarer på min blog, alle var skrevet i den samme tone og næsten alle indeholdt de samme dødstrusler. I starten svarede jeg på dem, men til sidst blev de så modbydelige at jeg bare slettede dem. Men for at slette dem er jeg nødt til at læse dem først, og det går ind under huden på en de der dødstrusler. Så blev der lidt ro, men efter en lille måned begyndte jeg at få mails fra samme person, også med dødstrusler, senere smser på min private telefon og til sidst opkald. Jeg kan huske jeg sad på kontoret i Magasin du Nord, hvor jeg var ansat som coach, jeg havde fortalt min chef om de her episoder, og da der igen tikkede en mail ind fra hende her stalkeren, så brød min verden bare sammen. Jeg kunne ikke bevæge mig og jeg var fyldt af angst. Selvom min chef sad 10 meter fra mig kunne jeg ikke gå derover, og jeg endte med at sende ham en mail: ”Jeg har brug for hjælp, det kammer over med det stalking der, hjælp, jeg kan ikke gå hen til dit skrivebord!”.Han rejste sig med det samme, blev nærmest en militær-general, pegede på mine ting, sagde ”kom!”, førte mig ind i et møde-lokale og så brød jeg bare sammen. Han var så cool, og det var så dejligt at han bare tog over. Han fik fat i min veninde, og sendte mig og hende direkte på politistationen for at anmelde. Jeg havde screenshots og mails og udskrifter med.Det viste sig at være en dybt forstyrret stakkel der gemmer sig bag profilen, en som politiet kender i forvejen, og som har flere behandlingsdomme bag sig. Selvom politiet ikke må fortælle mig noget om vedkommende, så besluttede de alligevel at fortælle mig at hende her er så handicappet at hun ikke på nogen måde kan gøre alvor af sine dødstrusler, og det hjalp mig bare enormt meget at få at vide. Det tog mig lang tid at finde tilbage til normal-tilstand igen, og hende stalkeren er stadig aktiv på mine medier i ny og næ, seneste for et par uger siden. Men det rører mig slet ikke mere, jeg ved hvem hun er, hvem hendes familie er og jeg har et virkelig dejligt netværk af bloggere som også har været udsat for hende, og vi snakker altid sammen når hun er på banen igen, og skrider ind når vi ser nyere bloggere være udsat for hende, så på den måde hjælper vi hinanden.
Sidst, men ikke mindst, er der min datters far. Han var i en situation hvor han desværre lyttede til de sindssyge råd han fik fra Foreningen Far (det værste sted at gå hen hvis du gerne vil have et godt liv for dine børn efter din skilsmisse – læs min historie her), og endte med at sende 70 siders stalking ind til statsforvaltningen. Der lå overvågning af mit hjem, rapporter over hvem der var kommet og gået hvornår, hvad der var blevet sagt på vej ud af min dør, screenshots fra alle mine sociale medier, han havde siddet og regnet ud hvor jeg var henne (hvis jeg var tjekket ind nogen steder på FB/Instagram), og hvor lang/kort tid jeg i så fald måtte have været væk fra min datter, og dermed hvor dårlig en mor jeg var. ALT hvad jeg lavede online blev brugt imod mig. Selv mine egne blogindlæg blev brugt imod mig. Jeg havde f.eks skrevet om vrede og hvorfor jeg synes det er sundt at have god kontakt til sin vrede, et emne mange kvinder kan relatere til. Det havde han gemt og omdøbt det til ”Frejamays vrede”, og brugte det i sin sag til at fremstille mig som om jeg var ude af stand til at kontrollere mine egne følelser eller skulle være psykisk syg. Han prøvede sågar at bringe min (15 år gamle) fortid i spil da vi sad i statsforvaltningen. Det er noget af det mest sindssyge jeg nogensinde har været udsat for, og det første jeg gjorde var at lukke ned for ALT.Jeg kender ham lidt bedre i dag end jeg gjorde dengang, og jeg ved at han er blevet udnyttet af Foreningen Far, som er gode til at udnytte fædre i en ulykkelig situation, men man har som forældre/far også et ansvar overfor hvilke råd man lytter til og gør brug af, og det skal han og jeg lære at leve med.Jeg endte med at søge AL den hjælp jeg overhovedet kunne, jeg endte med at blive sygemeldt med en kraftig belastningsreaktion ovenpå den omgang stalking, og jeg endte med at finde modet frem og skrive mig igennem det jeg havde været igennem, på trods af at Foreningen Far gerne anmelder folk for injurier hvis man ikke lige synes de er kærlige af anden festlig herkomst. Forfærdeligt sted! Burde forbydes ved lov, jeg er så vred. Og grunden til at jeg ved de står bag er at Emmas far selv har fortalt det, og så kunne jeg se at de henvendelser jeg fik fra ham i den tid var kopieret fra et manuskript, der stod ord min datters far aldrig har kendt til, og vendinger han aldrig ville bruge. Jeg har senere set de samme ord og vendinger i andre sager jeg har fulgt. Tilfælde? I think not. Nå, pardon mit freudian slip her. Tilbage til stalkingen.
Stalking er så ødelæggende og destruktivt, og man isolerer sig og omverdenen har ofte svært ved at forstå hvor krænkende og ødelæggende det er. Jeg havde overraskende mange i mit netværk der sagde at ”det er jo bare en desperat far”, selv den børnesagkyndige i statsforvaltningen sagde at ”det er jo bare en engageret far”, da jeg fortalte at jeg havde opdaget at han nu optog mig i skjul, transkriberede optagelserne og sendte dem ind til statsforvaltningen. Undskyld mig, men det er sgu ikke engagement det der, det er krænkende unormal adfærd! Hvordan ville du have det hvis du blev optaget uden du vidste det, og det blev sendt ind til myndighederne? Så udover at isolere mig fra alt mit offentlige virke, så trak jeg mig også fra mit netværk, jeg følte mig meget lidt mødt og forstået og jeg følte mig alene mod en kamp jeg ikke forstod og ikke kunne se en ende på.Desværre bliver det lettere og lettere at stalke, derfor er det godt at kende dine muligheder og vide hvad du skal gøre for at få hjælp. Hurtigt. Her er mine 10 bedste råd fra mig til dig: 1: Kontakt Dansk Stalking Center så hurtigt om muligt. Det gjorde jeg, også selvom jeg ikke synes det var ”så slemt” det jeg var udsat for, i forhold til hvad man ser i gyserfilm. Men stalking er stalking, og hos Dansk Stalking Center tager de dig alvorligt allerede fra første kontakt. Jeg har både været i gruppeterapi og har haft et langt forløb med deres psykolog, begge dele har hjulpet mig rigtig meget. Jeg har både lært at identificere min egen adfærd, og jeg har lært en masse gode værktøjer til at finde glæde, ro og overskud imens stalkingen stadig stod på. Redskaber og værktøjer jeg stadig bruger i dag når min krop bliver ramt af dårlige minder, og den tror det hele starter forfra. 2: Find ligesindede. Er du blogger, så er der sikkert bloggere der har prøvet det, sig det højt, tal med nogen, tal med dit netværk. Det vigtigste er at finde nogen der SELV har været der, ellers taler du for døve øre. Har man ikke prøvet stalking aner man ikke hvad man snakker om eller hvordan man kan hjælpe. Jeg måtte simpelthen undlade at tale med ellers nære venner i en længere periode, fordi de simpelthen ikke kunne sætte sig ind i hvilket kæmpe pres jeg befandt mig i. Det har forandret mine relationer, og der er kommet nye til, som desværre også ved hvordan det er at blive stalket.3: Før logbog over ALT uønsket kontakt og kontaktforsøg fra din stalker. Du kan (gratis) downloade appen ”Skytsengel” fra Dansk Stalking center, som har gjort det nemt for dig at dokumentere hver eneste gang du er udsat for krænkelser eller grænseoverskridende adfærd. Når man er udsat for stalking, så har du ikke overskud til at sidde og huske ting der skete for længere tid siden, derfor, jo bedre du bliver til at dokumentere, jo lettere bliver det for dig at få tilhold hos politiet. Appen har ydermere gps-funktion og alarmopkald til dem du ønsker skal kontaktes hvis der sker noget eller du bliver utryg. 4: Tag dine følelser alvorligt! Er du bange, så opsøg hjælp, har Dansk Stalking Center ikke åbent, så ring til en du kan betro dig til, og hvis det er svært, så ring til en hotline. Det har jeg gjort et par gange hvor jeg er blevet bange om aftenen. Jeg har både ringet til angstlinjen og livslinjen og til det krisecenter jeg har været i forløb hos. Jeg fik hjælp hver gang, og jeg fandt hurtigt roen igen fordi der var nogen i røret der tog mig alvorligt og lyttede til mig. 5: Svar ikke på kontaktforsøg. Al opmærksomhed er god opmærksomhed for stalkeren. Jeg svarer aldrig når min handicappede stalker melder sig på banen, jeg dokumenterer bare (jeg har en mappe til den slags) og ignorerer. Lige så snart jeg svarer, så har hun et anker i mig, og så stopper det ikke før det bliver grimt. Har jeg lært. Ingen kontakt, du må gerne låne mit mentale billede: din staker kaster en masse ankere ud i håb om at et af dem sidder fast. Hvis du responderer eller bliver forarget eller reagerer, så har han/hun et anker i dig. Reagér et andet sted. Ring til en ven. Skriv ikke noget på din FB. Det bedste du kan gøre er at vise din stalker at han/hun har nul effekt hos dig, og så reagerer du et sted hvor det ikke kommer videre. 6: Der kommer et efterspil når stalkingen er overstået. Det skal du tage alvorligt. Find en behandler (Dansk Stalking Center kan hjælpe) eller en psykolog der kan hjælpe dig med at få bearbejdet det du har været igennem og udsat for, sådan så det ikke kommer til at trække flere spor end højest nødvendigt ind i resten af dit liv. Jeg går stadig til psykolog 1 gang ugentligt efter det jeg var udsat for, og det heler simpelthen så meget at få sat ord på igen og igen, for langsomt at slippe oplevelserne og være fri af dem. 7: Vid at du ikke er alene. Man føler sig helt alene i verden når man er udsat for stalking. Det er du ikke. Der er desværre rigtig mange der er udsat for stalking, og tallet er stigende. Derfor er det vigtigt vi snakker og skriver om det her emne, så vi kan få bragt tallet ned igen. 8: Involvér de systemer du har omkring dig. Er du i job, så fortæl din arbejdsplads hvad der sker. Jeg har en veninde der er udsat for stalking, og hun havde heldigvis fortalt det til hele sin afdeling, så da stalkeren en dag dukkede op på hendes arbejdsplads, så vidste alle hvad der foregik og der blev taget hånd om situationen med det samme. Jeg involverede selv min arbejdsplads og det har jeg været rigtig glad for, for så skulle jeg ikke forklare en hel masse den dag jeg brød sammen. Er dit barn involveret, så involvér daginstitution/fritidshjem/læge/sundhedsplejerske. Det gjorde jeg, og jeg fik rigtig meget støtte, plus at jeg blev informeret med det samme hver eneste gang der var kontaktforsøg fra min stalker – hvilket jo blot bekræftede min historie. 9: Få vidner til at bekræfte din historie. Uanset om det er din veninde, eller om det er en fremmed nede i supermarkedet, så sørg for at indhente data på dem der har oplevet de episoder der har været. Jo flere jo bedre. Forklar kort at du er ved at samle beviser mod din stalker, og om du må bede om vedkommendes navn og telefonnummer så politiet kan tage kontakt og afhøre dem om den hændelse de lige har overværet. De fleste vil gerne hjælpe når man bare er ærlig. 10: Bryd dine egne vaner. Du er lettere at stalke når du har mange faste rutiner og vaner. Hvis du altid har trænet Zumba om tirsdagen, så tag et andet hold. Hvis du altid går den samme vej hjem fra arbejde, så tag en anden vej hjem. Jeg slog al gps fra mine sociale medier (og gør det faktisk af vane stadig – man ved aldrig hvem der lurer med), og begyndte at gå nye veje. Det gav mig følelsen af frihed tilbage, også mens jeg stod i det, og man skal samle på frihedsfølelser mens man er udsat for krænkende adfærd og stalking. Rådene er bygget op ud fra mine egne erfaringer og oplevelser og de fagpersoner jeg har talt med. Jeg vil rigtig gerne høre dine råd og erfaringer hvis du har været udsat for noget lignende, så vi sammen kan hjælpe hinanden. Pas på hinanden derude!