"Jeg har et meget mildt barn" - nådada, hvad er det?

Vi er til babytræning inde på Østerbro. Apa-træning. Afspænding. Emma er cirka 6 måneder gammel. Vi skal lave en kort præsentationsrunde. Alle babyerne ligger helt stille og pludrer med deres mødre på madrassen. Emma ligger inde i midten og laver høje lyde. Et ord næsten alle mødre siger under præsentationen af deres babyer er: "mildt". "Alma er et meget mildt barn" og "Karl-Johan er et meget mildt barn" og "Esther er et meget mildt barn" og "Theo er et meget mildt barn". Selvom det snart er et år siden, så sidder oplevelsen stadig i mig. For jeg forstod det simpelthen ikke. Hvad er et mildt barn? Og "mild" er absolut ikke et udtryk jeg vil bruge om Emma. Hun er virkelig mange fantastiske ting, men "et mildt barn" det ville være falsk markedsføring.Emma er farverig. Jeg kan virkelig ikke komme på hvor hun har det fra (tøhø). Emma er den der leverer en høj sjov lyd når man er til reception, alle andre er stille og der bliver budt velkommen. Emma er det barn der, til rytmik når der er mindfullness-øvelse, stiller sig ind i midten og hujer og danser og begynder at løbe rundt mellem alle børnene der ligger ned. Det er Emma. Emma snakker med fremmede i S-toget, hun elsker at høre sin egen stemme runge i Netto, så derfor hviner hun som en af de der dinosaurusser fra køkkenscenen i Jurassic Park. Når jeg siger "Emma, vi skal den her vej", så stikker Emma med det samme i den modsatte retning.Her har Emma, 17 måneder, lagt sig ned i protest fordi hendes dumme mor har sagt at hun ikke må hoppe i søen i Dyregaven i slutningen af november. Det er dælme også tarvelig. Men hendes dumme mor gider ikke sygdom og våde sokker (og bukser og ble og hat, hvis det stod til Emma). Et mildt barn? I don't think so. Men prøv: viljestærk, tydelig, stærk, omfavnende, karismatisk, målrettet, beslutsom, imødekommende, omsorgsfuld, sjov, provokerende (på en virkelig sød måde), stædig, opfindsom, nysgerrig, eventyrlysten, dagdrømmer, i virkelig god kontakt med sig selv og sine grænser. Og en hel masse andet. Det er mit barn. Emma er sådan en folk husker. Allerede.Det har taget mig noget tid at acceptere og omfavne at Emma er sin helt egen. Jeg har haft en fransk bulldog engang, en hund fyldt med personlighed og stædighed. Når det regnede så nægtede den at gå ud. Not in a million years om den gad udenfor. Så måtte jeg tage den under armen og vise den at det var mig der bestemte. Emma har lidt af det samme. Jeg må også af og til tage hende kærligt under armen og slæbe hende med som et tæppe rullet sammen som en pølse. De fleste gange synes hun heldigvis det er sjovt. Andre gange er jeg bare dumme dumme mor. Men det er mig der bestemmer.Hvad betyder det der "Jeg har et meget mildt barn?" Er der nogen der ved det?