Et skridt ad gangen, perfuvårre

Den seneste store succes i mit liv er ændringen af vores madvaner herhjemme, som følge af de madplaner jeg laver hver søndag. Jeg har skrevet en komplet guide til dig som udkommer i overmorgen (inkl tips og tricks til at undgå mine dummy-mistakes). Men, for der er jo et men......men kender du det, at nu er du gået i gang med noget der er godt, og så vælter det ind med andre forbedringstilbud fra hjernen? Så skal du også stoppe med at spise sukker, så skal du også motionere mere, så skal du også få styr på din stil, så skal du også tabe de der 10 kilo, så skal du også skille dig af med alt overflødigt i dit hjem fordi du tænker at du pludsleig er blevet "simple nordic living" typen, ligesom den der kampagne du så i Bo Bedre eller på Instagram?Jeg røg i fælden i går og fik hel nedtur på over at jeg åd en hel pose chips selv, når nu jeg jo laver madplaner, og de chips skulle fordeles over hele ugen og "Frejamay, du er voksen og skal være et godt eksempel" og og og. Så fra at være en der har styr på madplaner, og for første gang i mit liv tænker mad-mæssigt mere end to måltider frem ad gangen, så gør jeg mig selv helt forkert fordi jeg ikke er Christian Bitz (ham der har levet så vildt at han engang er kommet til at spise en croissant - ej men kan du være med det?). Jeg når ikke engang at fejre min egen succes før jeg vælter en lastbil egetræer ned i hovedet på mig selv.Jeg kan godt høre det lyder helt tosset, men sådan fungerer mit hovede altså. Derfor siger jeg det højt, for så er det nemmere at håndtere. Så nu laver jeg en kontrakt med mig selv der hedder at jeg ikke skal foretage flere madmæssige ændringer før tidligst 10. januar. Slut bum færdig. Så hver gang mig Bitz-hjerne kommer med en herregod idé, så siger jeg "Yes, det lyder bare superspændende, den putter vi lige ned i idékassen og så kan vi tage den op til januar-mødet og se om den stadig holder. Nyd din salat, Bitz". Er det bare mig?