Tilmelding til seminar:
Når børn mister
tilknytningen til skolen
Hjem og Skole inviterer til et gratis fagligt seminar om et voksende problem i både skoler og kommuner: ufrivilligt skolefravær.
Flere og flere børn og unge oplever mistrivsel, der gør det svært eller umuligt at møde op i skolen. Bag fraværet ligger ofte komplekse problemstillinger, hvor både skole, familie og kommune søger efter løsninger.
På seminaret samler vi erfaringer fra praksis, forskning og familiernes egne fortællinger. Dagen giver et indblik i både barnets perspektiv, forældrenes virkelighed og de muligheder, der ligger i et stærkere samarbejde mellem kommuner, skoler og specialiserede tilbud.
Vi glæder os til en dag med faglige oplæg, refleksion og debat om, hvordan vi sammen kan skabe bedre veje tilbage til skole og fællesskab for de børn, der har allermest brug for det.
Deltagelse er gratis. For at sikre plads til alle opkræver vi et no-show-gebyr på 500 kr. ved udeblivelse uden afbud.
Seminaret henvender sig til medarbejdere i kommuner, PPR og skoleområdet – herunder visitatorer og sagsbehandlere.