Min jordemoder er blevet anmeldt for at føde med mig - er kvinder bare rugemaskiner?
Det her må være 8. forsøg på at skrive dette indlæg. De første 7 gange har jeg forsøgt at pille mine følelser ud og skrive ud fra et diplomatisk og ikke-vredt sted indeni, men sandheden er at det kan jeg ikke, for jeg er rasende. Pisse edderspændt rasende. Så i stedet for at lade som om jeg er noget som helst andet end rasende, så tillader jeg mig selv at skrive det her helt ærligt, og så må jeg tage de knubs det så eventuelt afføder. Det gør jeg med stolthed, med hjertet forrest og med oprejst pande.Min jordemoder Sophia er blevet anmeldt for at føde med mig (læs min fødeberetning her). Bum. Et eller andet sted måtte det jo komme, for mit tema om "hjemmefødsel efter kejsersnit" har virkelig skabt røre i andedammen. Men ved du hvad? Det var også meningen, for jeg synes simpelthen ikke vi kan være vores fødesystem og vores fødekultur i Danmark bekendt. Og det er vi nødt til at have en snak omkring, og der er nødt til at ske en forandring på området hvis vi virkelig gerne vil give gravide, familier og nyfødte børn en rigtig god start på livet.
Efter jeg delte min fødeberetning, modtager jeg (stadig) dagligt beskeder og mails fra kvinder som fortæller om fødselstraumer, hvor de hverken er blevet set, hørt eller mødt at systemet. Og det her er ikke et "jordemøder er de onde" indlæg, for jeg er sikker på at de fleste jordemødre gør deres allerbedste og rent faktisk ønsker at imødekomme gravide og familier på bedst mulig vis, men rammerne tillader det bare ikke længere. Og det er simpelthen ikke i orden. Og så alligevel... Der skal også ske en forandring i den måde hver enkelt fagperson møder gravide og familier på. Det kommer jeg til om lidt.Hvordan kan det være at næsten hver 4. gravide får fødslen sat i gang? (kilde, journalist og forfatter Hanne Dam, der har skrevet en fremragende bog, der hedder "giv kvinderne fødslen tilbage")Hvem betaler prisen for alle de igangsættelser? Og er der overhovedet evidens for at man skal igangsætte alle gravide der rammer uge 42 (kilde) eksempelvis.Er gravide kvinder blevet risikofyldte rugemaskiner eller har vi stadig det frie valg, hvor vi på et velinformeret (og her mener jeg ikke sygehusvæsenets skræmmekampagner) grundlag tager aktivt stilling til hvilken fødselsoplevelse der vil gøre os allermest trygge. Sognepræst Martin Rønkilde beskriver det ret godt:"Men det altovervejende argument er naturligvis menneskesynet. Er den gravide og fødende en rugemaskine, som skal passe ind i systemets kasser eller et menneske, der skal behandles i al den berigende forskellighed, som vi i øvrigt gerne som danskere vil bryste os af at være stolte af? Gælder rummelighed og mangfoldighed også, når æg og sædcelle skal blive til nyt liv? Jeg vil ønske, at vi kan nå dertil, at regionen tager sit eget udsagn alvorligt. Så mangfoldigheden af fødselstilbud, med både fødegange, mindre fødeklinikker og hjemmefødsler kan være den ramme, der gør oplevelsen så god som mulig for alle familier." (læs hele indlægget her)
Forleden dag talte jeg med en anden jordemoder. Det er ligemeget hvem. Hun sagde "hvis du havde født på sygehuset denne gang, så var du endt i et akut kejsersnit igen. Du havde ikke fået den oplevelse som du heldigvis endte med at give dig selv og din familie ved at holde fast i dine ønsker om at skabe trygge rammer for jer". Og det ved jeg hun havde ret i, for både hun og jeg kender systemet. Og det var en tungtvejende årsag til at jeg valgte som jeg gjorde (læs alle mine overvejelser her). At gå i mod systemets anbefalinger og vælge en hjemmefødsel på trods af at jeg havde et akut kejsersnit i bagagen.I alle de møder jeg har haft med sygehusvæsenet og fødeuniverset, der har Sophia klart været den mest fagligt kompetente. Det er hun fordi hun har sat sig ind i noget, som jeg tror sygehusvæsenet mangler, Sophia har sat sig meget meget grundigt ind i kvinder. I kvindeliv, i psyken, i helheden, i hvad en dårlig fødselsoplevelse gør ved et kvindeliv, et familieliv og et nyfødt barneliv. Og hvad en god oplevelse kan gøre ved det samme.Jeg talte med en veninde i telefonen for et par dage siden, og jeg brokkede mig over en tidligere kollega. Min veninde sagde: "Frejamay, han kommer aldrig til at lære det, for han ser kun med sine øjne. Du ser med din sjæl, mid din livserfaring, med din intuition, med empati og med en åben nysgerrighed på at tingene kan være anderledes end du tror. Han ser kun med sine øjne, og det får man bare ikke noget nuanceret billede ud af". Det var meget meget klogt sagt af min veninde. Og sådan oplever jeg det også med fødesystemet. De ser kun med øjnene.
I stedet for at invitere Sophia ind til en snak om hvordan man som sygehus og som privatpraktiserende jordemoder kunne få glæde af hinanden, så vælger man at gå efter hende i så små sko som jeg faktisk aldrig i mit liv har oplevet før. Jeg vidste ikke der fandtes så små sko. Men det gør der, og det er jo det man kan når man har magt. Man kan magtudøve. Det er altid nemmere at gøre andre forkerte end at se indad og kigge på om det man har gang i stadig er det mest hensigtsmæssige for gravide og familier og nyfødte.Så ja, Sophia er blevet anmeldt fordi man havde mistanke om at hun udførte malpraksis (efter at have læst min blog). De har også ringet til mig og jeg har snakket med dem. Deres reaktion er forventelig. Jeg har stadig til gode at opleve at man lige tager et helikopterperspektiv indenfor det system. Det kunne klæde dem, og det kunne skabe en virkelig stor forandring hvis man eksempelvis lyttede til en som Sophia i stedet for at prøve at ødelægge hendes (for)retning.Der kommer et indlæg om hvad du som fødekulturaktivist konkret kan gøre for at hjælpe. Jeg skal lige snakke med nogle forskellige mennesker, og så skal jeg have skrevet nogle konkrete ting ned. Men vid at jeg er vred og vid at det ikke stopper her. Det er simpelthen ikke i orden den måde vi behandler gravide og familier på, og jeg vil bruge min stemme og min platform og mit netværk til at støtte Sophia, og til at få forandret et fødeland der ikke virker."Jamen dit barn og dig overlevede jo, er du ikke glad for det" - vi skal simpelthen holde op med at klynge os fast til så lav en overlægger. Det kan ikke passe at vi i 2018, med al den viden vi har, ikke er kommet videre end at en fødsel er noget der bare skal overleves for at være en succes."nu skal der ikke gå følelser i det" - Jo det er lige præcis det der skal. Vrede er en ret god drivkraft når den bliver brugt konstruktivt. Og måske har vi glemt alle følelserne alt for længe, i hvert fald de gravide kvinders følelser. En fødselsoplevelse er (for det meste) det allerstørste en kvinde oplever i sit liv. Hun glemmer det aldrig nogensinde. Det er med til at definere hende som kvinde og som mor, det er i meget høj grad med til at definere hendes identitet. Det er vigtigt. Men af og til virker det mere som om fødsler er en McFeast bestilling i en drive-in der skal ekspederes. Im sorry, men nogen er altså nødt til at sige det højt. Og nogen er nødt til at gøre noget ved det. Nogen, det er dig. Og mig.
Hvis du også er vred, eller du har en idé til hvordan vi kan gå effektivt til værks her, så hører jeg meget gerne fra dig på freja@frejamay.com. Jeg kalder mit sisterhood. Forandringen skal ske fordi vi har kærlighed til gravide kvinder, du ved, dem der bygger liv. Forandringen skal ske fordi vi ønsker at flere gravide og familier skal have en rigtig god oplevelse, fordi vi ønsker færre indgreb og fordi vi ønsker at den gravide kvinde selv skal være kaptajn når det kommer til graviditet og fødsel.Jeg kommer aldrig til at sige at hjemmefødsel eller hospitalsfødsel er det eneste rigtige, for det kan jeg af gode grunde ikke afgøre, da jeg ikke er alle gravide kvinder. Jeg er kun mig og jeg vidste hvad der var rigtigt for mig. Og hvad der ikke var. Det havde jeg så en yderst kompetent jordemoder der lyttede til, respekterede og bakkede op om, og vi snakkede alle risici igennem, så jeg vidste præcis hvad jeg gik ind til da jeg tog mine beslutninger . Og det var fantastisk. Men vi er nødt til at slippe arrogancen om at sygehuse ved bedst. Det gør de altså ikke. De kender en masse statistikker og de er med til at påvirke hvor mange indgreb der bliver foretaget i dansk fødeland. De bestemmer også 100% hvilken energi de møder de gravide i og hvordan de vælger at lytte til gravide og familier (eller ikke lytte), og især hvordan man formidler og hvilken retorik der bliver anvendt når man skal vejlede en gravid og en familie. Det kan der sættes fokus på. og det bør der sættes fokus på. I går.Det var det jeg havde brug for at sige om den sag i dag.Stay tuned.