Kål og kugler - et helt nyt møde med træning, og din krop og din hjerne

frejamay-november-ka%cc%8al-og-kugler-lyngbyskaermbillede-2017-01-08-kl-21-15-11Kål og Kugler. Det er det tætteste jeg nogensinde har været på Narnia. Jeg har nemlig ikke læst Narnia, men jeg ved at man går igennem et klædeskab, og inde på den anden side åbner der sig en helt ny verden man aldrig har set før. Sådan er det at træde ind i Anna Bogdanovas Kål og Kugler træningscenter i Lyngby. I dag er det 2. gang jeg har været til træning derinde, og jeg er simpelthen både hooked og inspireret af den helt og aldeles anderledes måde at træne på end noget jeg nogensinde har prøvet før. Nu skal du bare høre.Crossfit, Mountainbike, alm fitnesscenter, kajak, boksetræning, løb, Tai Chi, salsa, zumba, hjemmetræning (insane workout), yoga og og og. Listen over forskellige former for træning jeg har kastet mig ud i, den er lang. Den træningsform jeg nyder allermest er mountainbike og kajak, men det er fordi det ikke føles som træning at være ude i naturen. Og da Anna skrev at jeg skulle komme ned til hende i Kål og Kugler med mit ømme gravid-bækken, tænkte jeg først "ej, det skal jeg på ingen måde! For det første har jeg ligget ned i 6 måneder og kastet op, så jeg har ikke en ærlig velfungerende muskel i kroppen, og for det andet kan jeg på ingen måde overskue at stå og kampsvede nede i et splinternyt træningscenter".På den anden side kender jeg også Anna, og jeg ved hun er røvhamrende passioneret når det kommer til at få folk i mål, når det kommer til den mest nørdede viden omkring krop og træning og hun har samme tilgang til forandring som jeg selv har, nemlig at man ofte skal starte et helt andet sted end der hvor man regner med at skulle starte. Der er bare nogle grund-ting der skal være på plads før man kan komme derhen hvor man gerne vil.Så. Vi fik lavet en date. Jeg startede for 14 dage siden hos Lise, nede i Kål og Kugler i Lyngby. Og her kommer mit møde med Narnia. Sådan her ser det nemlig ud udefra:ka%cc%8al-og-kugler-frontDet ligner lidt sådan et "Hej, her åbner et fedt sted om 3 måneder, stay tuned" cover. Men det er det ikke, og man forstår hvorfor når man kommer. Jeg gik med forventningen om et gulv dækket af en form for fitnesscenter-linoleum, umz-umz-umz bas musik og masser af fancy højttalere rundt omkring i hjørnerne. Ikke fordi det er et bilelde jeg normalt linker til Anna, men fordi det er det billede jeg har af et træningscenter (og en af grundene til at jeg hader de steder. Man kan jo ikke tænke en ærlig tanke).Da jeg så kom ind åbnede der sig en helt ny verden for mig. Jeg har ALDRIG i mit liv set så skønt et træningssted, og mærket så rart en atmosfære, som jeg gør i Kål og Kugler. Prøv lige at se her:Kål og kuglerDer er stemning, det er feminint (og OMG vi mangler virkelig træningssteder med god stærk feminin energi), der er rart, hjemligt og hyggeligt. Det er som at være hjemme hos nogen, hvilket (i min verden i hvert fald), altid er rarere end at være i et gråt, koldt og hårdt fitnesscenter.kål og kuglerLækre farver. Bare det at der ER farver i Kål og Kugler. Så må hospitaler og læger og jordemødre og alle andre fitnesscentre godt følge trop. Det gør så meget ved et rum at der er farver og liv. Især når man skal ud af sin komfortzone.kål og kuglerMasser af stemning. kål og kuglerDette lækre billede hænger ved indgangen. Jeg er så heldig at kende flere af de seje ladies på billedet, og jeg blev så glad da jeg så det. Et billede af kvindekroppe. Alle andre steder møder jeg ét eneste type billede af hvordan en kvinde skal se ud, og det er så trættende og kedeligt og urealistisk at vi alle skal ligne hende fra fitness-reklamen. Her er der plads til diversitet, både når det kommer til højde, alder, energi, vægt og hvad man ellers kunne finde på at måle på.kål og kuglerHer træner vi. Helt ærligt, det goder man bare godt, ikke? Skønt lokale, skønne farver, og her kommer svaret på facaden: vi kan se ud, men ingen kan se ind. Lige som det skal være. Der er højt til loftet, der er rummeligt og der er virkelig rart at være. Jeg nyder det rum så meget.kål og kuglerkål og kuglerHer er Lise, min seje træner, lige ved at skrive nogle ting ned til min pre-ammehjerne, så jeg kan huske hvad jeg skal lave derhjemme.Og nu lidt om træningen. Jeg vil gøre mit bedste for ikke at kritisere andre træningssteder, for det er der ingen grund til, men jeg vil samtidig dele mine oplevelser og sætte dem lidt op mod hinanden, netop for at forklare dig hvorfor det her er en virkelig god idé. Husk at one size does not fit'em all, og det er forskelligt hvad vi motiveres af.kål og kuglerSom nævnt allerede, så har jeg prøvet ret mange forskellige træningsformer. Mest hård sport, fordi jeg ville "challenge my limits" og ofte fordi jeg skulle bevise et eller andet overfor mig selv. Nåja og holde mig i form. Men for det første har jeg aldrig tabt mig ret meget og for det andet har jeg næsten altid fået skader af en eller anden art. Jeg er faktisk selv uddannet personlig træner i gamle dage, og havde med rigtig mange folk at gøre som havde skadet sig selv med hård træning.Jeg er sådan en "mærk efter" type. Så da Lise og jeg gik i gang med træning, og det viste sig IKKE at være sådan umz-umz-umz på stepbokse og i fat-forward-tempo, men derimod helt stille og roligt med blide øvelser og få gentagelser, blev jeg meget overrasket. Positivt overrasket. "Vi skal have kroppen med. Hjernen skal være tryg. Du skal være tryg". Og det blev den.Vi lavede en øvelse hvor vi basically stod op og skulle dreje hovedet meget langsomt og lave et lillebitte nik. Jeg blev simpelthen så svimmel at jeg måtte end og ligge og have noget vand. Vi havde ramt noget. Og her kommer min pointe: kroppen er simpelthen så intelligent, og alt taler. Kroppen kan ikke ikke-kommunikere. Jeg har brugt alt for mange år på at presse kroppen og på ikke at lytte til min krop, i stedet for blidt at træne mig "ind" i kroppen og lære hele det vilde kommunikations- og sanseapparat at kende.Det er der man starter hos Anna. Ikke med "C'MON PUSH YOURSELF".Jeg var engang til noget dans i et fitnesscenter. Det er ligemeget hvilket. En ung dude på 18ish kom ind, låste døren, og så stod vi ellers 20 kvinder, hvoraf 2-3 kunne følge med og vi andre var kronisk ude af takt hele timen. Han brugte mere tid på at nyde sit eget spejlbillede end at sikre at så mange som muligt fik en rigtig god oplevelse. Jeg ved der er mange gode træningssteder, men det er nyt for mig at der er så meget kærligt fokus på at når kroppen siger det mindste fra, så er det fordi vi ikke skal den vej lige nu.Min lænd gør vrøvl. Det har den gjort siden et overfald med en peberspray i 2015. I dag til træning skulle vi lave en øvelse. og min lænd sagde bare "det der, det kommer ikke til at ske". Jeg havde nok kunne presse mig igennem øvelsen med en "YES YOU CAN" kørende i hovedet, men Lise så det med det samme og sagde "nej, din lænd siger nej, lad os prøve noget andet". Og så lavede vi en helt anden øvelse, og det gik så fint, og jeg gik derfra med en succesoplevelse og med en lænd der var blevet set og hørt hele vejen.Min krop har det SÅ GODT lige nu. Jeg har ikke svedt, jeg er ikke udmattet, jeg er energisk og har det godt alle steder i kroppen, og selv mit trætte ømme bækken har helt ro på og nyder at være bækken i dag. Jeg har fået nogle helt simple og overskuelige øvelser med hjem, som jeg kan lave når mit bækken gør ondt. Typisk når bækkenet er træt om aftenen.kål og kuglerJeg ELSKER Anna's Kål og Kugler. Jeg elsker tilgangen, jeg elsker roen, jeg elsker trygheden, jeg elsker farverne og jeg elsker at der ikke bliver gået på kompromis med kvaliteten. Når en øvelse skal laves langsomt, så er det så langsomt at hjernen kommer på arbejde, fordi vi er så vant til at alting skal optimeres og gå så tjept. Træning med Lise hos Anna er ikke bare træning, det er en rejse ind i kroppen, en samtale med kroppen om hvordan den egentlig har det og hvad den har lyst til.For mig er det en klar øjenåbner at man kan gå til kroppen på den måde. Det er enormt lærerigt at opleve, på egen krop, hvad en kort hals/nakke øvelse kan gøre ved hele mit nervesystem, og at kroppen fortæller at "der sidder noget der skal have opmærksomhed og kærlighed". Jeg har nogle links ind til Annas univers, som du med fordel kan læse mere på, og som vil give dig en god forståelse for Anna's tilgang til træning, som adskiller sig fra ALT andet jeg selv har prøvet nogensinde.Lige nu får du 3 gratis podcasts ved at skrive dig op til Anna's nyhedsbrev lige her (se videoen i linket). Det er et rigtig godt sted at starte for dig der er nysgerrig. Du tilmelder sig de 3 podcasts her: https://annabogdanova.dk/Hvis du er blevet hooked på at læse mere om Kål & Kugler og komme i gang med introforløb så er det lige her du skal trykke. Her kan du læse meget mere og blive inspireret til at komme i gang.Her er en beskrivelse af introforløbet.Og sidst, men ikke mindst, jeg ved jeg har mange med-gravide der læser med her.  Så det her er udelukkende til dig der er gravid (eller kender en der er og vil give verdens bedste gave). Hvis du nu ikke har mulighed for at komme ned i Kål og Kugler er her et virkelig gennemarbejdet online program for netop gravide. Læs om hele gravid-programmet lige her. Jeg glæder mig til at fortælle dig mere om min rejse med Lise og Anna, og til at høre om din (eller møde dig i Kål og kugler), hvis du beslutter dig for at tage med på rejsen.Stort kramFrejamay 

Previous
Previous

Blogtema: Hjemmefødsel efter kejsersnit

Next
Next

Et slags digt - jeg er ikke en robot