I dag har jeg en helt særlig gave til dig. I dag giver jeg dig min seje jordemoder Sophie Puck, som følger mig og min store mave tæt under denne graviditet. Da jeg havde møde med Sophie sidste gang følte jeg simpelthen at det var snyd... det var snyd at ALLE gravide ikke sad i min stue og oplevede hvordan Sophie talte om kvinder, om graviditet, om power, om kraft, om muligheder, energi og gav mig troen fuldt ud tilbage på at jeg kan føde børn (jeg havde ellers besluttet at min krop ikke duede fordi jeg havde været udsat for overgreb). Mød jordemoder Sophie, som i dag er gæsteblogger her hos mig. Tag godt imod hende. 
Når universet tager dig et andet sted hen end der hvor du regnede med du skulle væreAf Sophie Puck.Da jeg i 2014 blev færdig som jordemoder og stod med mit jordemoder lytterør i hånden, vidste jeg, at jeg havde fået den uddannelse, jeg havde drømt om. Jeg vidste dog ikke, at jeg skulle ende her, hvor jeg står i dag.Jeg fik job i Svendborg. Min drøm. Der havde jeg haft min første praktik og lært fra en fantastisk dygtig jordemoder. Hun lærte mig den normale, uforstyrrede, ukomplicerede fødsel at kende. Hun lærte mig om fødekvinder, gravide kvinder. Hun lærte mig at se med fingrene.Da jeg forventningsfuldt startede på mit vikariat faldt min gejst utrolig hurtigt. Det her var ikke det jeg havde signet op til. Mens jeg havde været væk for at skrive bachelor, var der sket mange ting: Effektivisering. Besparelser. Travlhed og matte øjne fyldte mit hjerte når jeg var på arbejde. Og en knugende frygt for at bede om hjælp. For at være sårbar og udtrykke, at der altså i mig, var utrolig stor forskel på, at være jordemoderstuderende og nu stå som færdig jordemoder.Jeg fik ikke noget hjælp. Ingen kom mig i forkøbet. For alle havde deres at se til og brændte deres lys i begge ender. En spirende revolutionær voksede inden i mig. Jeg ville tale til kvinderne. De gravide. Give dem, deres power tilbage og lyse vejen med dem – bare et lille stykke.Så jeg startede Jordemoder Sophie. Fordi jeg ikke kunne lade være.Jeg kludrede i mine vagter i mit vikariat og det blev ikke forlænget. Aldrig har jeg været god til at gøre noget, mit hjerte ikke bifalder. Enten fucker jeg det op eller også kludre jeg så meget, at jeg bliver bedt om at gå. Universet har sine planer.(… info: I dag har jeg fået en anden strategi – jeg lytter første gang :) – men sådan var det den gang. )Jeg startede små hold op for gravide og langsomt startede min rejse som selvstændig Jordemoder. Jeg har altid være interesseret i og troet på gamle kultures visdom. 
Jeg har en mesterinde, som har formet hele mit grundlag for den jordemoder jeg er i dag, og som hjalp mig med at huske. Elena Thomsen, Doula på Lanzarote. Hende havde jeg mit praktikophold hos i den sidste del af min jordemoderuddannelse.Modsat mange af mine studiekammerater, valgte jeg at tage til Lanzarote, fordi jeg ville lære om kvinde-fællesskaber. Om kvindevisdom og kundskab. Jeg manglede det i min uddannelse og jeg følte det var et must for at jeg kunne være den jordemoder jeg ønsker at være. Jeg skulle huske min glemte visdom.Jeg lærte om familiestrukturer. Om kvindefællesskaber. Om forskelle på mænd og kvinder og tusind andre ting. Jeg fandt min indre visdom, som jeg ikke følte, der havde været plads til under min uddannelse, hvor det rigtig meget handlede om, at blive god til at håndtere og huske procedure i komplicerede forløb og situationer.Min mor, der er zoneterapeut har præsenteret mig for rigtig mange alternative muligheder og vi har altid haft ”dråber” og alternativer til konventionel medicin i skabene derhjemme.Da jeg var 12år fik jeg en spiseforstyrrelse, der var aktiv indtil jeg blev 22 år. Fra jeg var 12 – 20 hjalp min mor mig og jeg var til mange forskellige alternative behandlere, sådan on and off. Fra jeg var 20 til jeg var 22 startede jeg i forløb hos en zoneterapeut og behandler, hvor jeg lærte at forstå mønstre vi mennesker skaber og bærer i os – og jeg lærte at løse dem.Jeg lærte, hvordan kroppen husker og hvordan man kan forløse traumer. Instinktiv koblede jeg min livmoder og min naturlige lethed ved min feminine sensualitet på – og det reddede mig. De erfaringer bruger jeg hver dag i mit arbejde som jordemoder.
I mit arbejde har jeg fokus på kvinden. Den gravide. Moderen.Jeg ser og anerkender den overgang som den enkelte kvinde er i, og jeg ser min rolle som værende den lommelygte, der kan lyse vejen op – også de steder, hvor kvinden ikke tror, hun ville kunne se.Jeg maler regnbuer, fordi jeg mener, at alle mennesker har ret til fuld oplysning og fuld frihed til at vælge. Regnbuerne kommer ind, fordi jeg formidler alle de muligheder du har og oversætter systemets procedurer til normalt sprog (farverne i regnbuen) Det giver den enkelte kvinde sin power og handekraft tilbage. Herunder også muligheden for at sige nej.Jeg tror på at kvinden er centrum i familien. Jeg støtter kvinder, også kvinder der vælger at få børn alene, med at være i deres moderskab med det udgangspunkt.Det betyder, at den enkelte kvinder skal bede om hjælp og omfavne alle de kvinder de er, på et meget højere plan end vi normalt er vandt med i Danmark. Det er en spændende rejse.Jeg tror på de kraftcentre som kvindekroppen rummer. Jeg anerkender dem og inkluderer dem i mit arbejde. Det gør, at jeg i meget høj grad lytter til og vægter det som den kvinde jeg arbejder med siger til mig. Jeg ærer det hellige og magiske i kvindekroppen og holder min fingre for mig selv så meget jeg kan.Jeg tror på, at den jordemoder eller fødselshjælper der skal være med den enkelte kvinde, skal være så dygtig i sin praksis og i sit kvindeliv, at hun kan være med kvinder på mange forskellige måder. Det vil sige, ensretning og procedure ikke er min sag. Jeg tror på det holistiske menneske OG på, at vi alle har særlige behov, der skal tages hensyn til – for det får mennesker til at vokse.Jeg tror på at der er forskel på mænd og kvinder og at vi i Danmark skal dyrke den forskel noget mere. Jeg ser med mine hænder. Jeg dyrker det normale og styrker inde fra og ud. Jeg reagerer når noget går uden for normen, men jeg handler ikke udfra frygt. En del af min praksis som jordemoder er, at kunne rumme livet. Det vil sige også døden og dermed også kunne rumme og italesætte når noget ikke bliver som man havde forestillet sig. 
Jeg arbejder både som jordemoder og fødselshjælperEn jordemoders arbejder er to spor: at være kvindens forankrede ledsager (den del som den danske hospitals-jordemoder i dag ikke har tid til) + en fagligt meget dygtig specialist, der kan håndtere akutte, potentielt livstruende situationer og en filens masse andet!Jeg tror på det særlige kvindesprog. Den kommunikation der opstår mellem kvinder, når respekt, tryghed og nærvær er i højsæde. Allermest er jeg stille og bruger min øjne, mine ører, min livmoder og min vejrtrækning, når jeg er ude til fødsel eller holder workshops mm.Jeg ser graviditet, fødsel, moderskab som overgange. Naturlige, livsbekræftende overgange. Livet bliver aldrig det samme efter disse begivenheder, og hver kvinde erhverver sig nye erfaringer og nye åbninger og erkendelser med hvert moderskab. Derfor kan man ikke tidsindstille graviditet og fødsel. Det er mere livsfarligt at putte tid og stress på disse begivenheder end det er at føde.Retorikken der bruges i dag fortæller dog ofte bare en anden sandhed.Graviditet, fødsel og moderskab – kvindevisdom skal støttes, æres, næres og har sin helt egen tid. 
Jeg tror på, at når mor har det godt har baby det også godt.Derfor er jeg interesseret i kvinden. Moderen. Den unge pige. Den viise kvinde. – alle de kvinder vi er inden i. Så, du kan godt høre. Jeg gør meget mere end at bruge min traditionelle jordemoderuddannelse. Den har givet mig viden og kundskaber som jeg er glad for. Og autorisation. Som man ikke kan komme uden om, er en fordel her i Danmark. Jeg kalder mig selv holistisk jordemoder. Den respons jeg får, fra de kvinder jeg arbejder med i forløb, i mine cirkler eller fra dem, der blot kommer en enkelt gang hos mig er;At de kan mærke deres kvindekraft spirer.De føler sig forandrede og set og forstået. 
Når vi kvinder føler os set og forstået tør vi folde vores kvindekraft ud.Århundredes kvindeundertrykkelse har kunne ske, fordi kvinder er blevet holdt i usikkerhed og uvished. Det forsøger jeg at ændre ved at være, se og lytte. Mærke og vejlede. Uden at foreligge en fasttømret retning. En gang sagde en nybagt far til mig; ”Tak fordi du har været med min kvinde. Du har givet mig en ny kone og en ny mor for mine børn. Tak Sophie.”Når jeg hører sådanne tilbagemeldinger føler jeg, at mit arbejde er gjort. Min succesrate er ikke, at alle planlagt hjemmefødsler, bliver hjemmefødsler, for hver kvinde har sin rejse. Men hvis den kvinde jeg arbejder med føler sig holdt, forstået og set – så hun kan tage sin kraft tilbage og gøre det hun skal – så får jeg kuldegysninger og tårer i øjnene af ydmyghed.Jeg ærer det feminine.Jeg ærer det maskuline.Jeg ærer livet og jeg ærer døden.Hvis jeg kan være med til at ændre blot en flig af den danske fødekultur – så kvinder får mulighed for at stå i deres unikke power og tage den – med alt, hvad det medfører – så er jeg så lykkeligt
<3 Sophie
*************
*************
Her kan du følge Jordemoder Sophie Puck (udover at du kommer til at se og høre mere til hende her på bloggen hos mig):
Jordemoder Sophie Puck hjemmeside
*************
*************