Jeg skal holde nytår alene i år
I dag vil jeg afsløre noget som jeg ikke har sagt højt før. Det er ikke noget sensationelt, det er bare noget lidt privat, og jeg tror aldrig jeg helt har tilladt mig at stå så meget ved det som jeg har tænkt mig at gøre lige nu.Jeg skal holde nytår alene i år. I morgen kommer Emmalias far og henter Emmalia, og de kommer tilbage senere på dagen, hvor vi tager ud og køber nogle stjernekastere og lidt pynt. Så bestiller vi nok en pizza og så bliver Ems puttet til helt normal tid. Og så skal jeg sidde helt alene med en flaske alkoholfri asti og se en god film og lytte til det nye år der bliver skudt ind.Og ved du hvad?Det her er lige præcis my kinda nytår!Jeg har aldrig helt stået ved hvor lidt jeg rent faktisk bryder mig om nytårsfester. Jeg bryder mig VIRKELIG ikke om at holde nytår, forstået på den måde at det er festdelen jeg ikke bryder mig om. Jeg gider til gengæld virkelig godt sidde hjemme i min stue, have stearinlys tændt, vide at mit barn sover trygt, se en god film, have nattøj på og have bobler i mit eget glas i mit het eget selskab.Når et år er slut går jeg lidt i refleksionsmode. Jeg har endda forsøgt at skrive et "året der gik" indlæg her til bloggen, ligesom alle andre bloggere gør, men det bliver aldrig til noget fordi mit "året der gik" egentlig ikke kommer andre ved, og desuden har jeg ikke brug for at genleve alt det der skete i 2017. Eller nogen af de andre år. Tænk, jeg har så meget tillid til at jeg lærte det jeg skulle lære, at jeg husker det jeg skal huske og at jeg lykkeligt glemmer det jeg skal glemme, at det ikke rører mig det fjerneste at springe "året der gik - et tilbageblik" over.Jeg vil egentlig 100 gange hellere sidde i mit helt eget selskab og nyde roen og freden og høre rådhusklokkerne slå, hvis jeg ender med at være vågen så længe. Og jeg vil sidde i min vindueskarm og se den smukke fyrværkerihimmel, hvis de altså skyder krudt af herude i Brede i Lyngby. Dét er en perfekt nytårsaften for mig.Der var egentlig planer i kalenderen, men dem har jeg aflyst, så det er heller ikke fordi jeg mangler steder at tage hen. Om ikke andet kan man altid finde en eller anden fest (og der er så vidt jeg ved initiativer der sørger for at INGEN skal sidde alene mod deres vilje nytårsaften). Men jeg er altså en af dem der gerne vil. Jeg vil gerne se året der gik programmer, dronningens tale... eller nej, vent, det vil jeg egentlig ikke, for jeg synes det er lidt kedeligt (er det en form for blasfemi at sige det højt?), jeg er sikker på at der vil ligge 118 forskellige fortolkninger af talen minuterne efter den er sendt alligevel, så jeg slipper nok ikke for den. Jeg vil hellere se et afsnit af sex and the city, måske netop det afsnit om nytåret og Carries i pyjamasbukser og perlekæde.AH, det føles godt at sige højt. For jeg ELSKER nytår, jeg synes det er en spændende tid, et farvel og goddag på samme tid, en refleksion der ikke altid foregår i mit hovede, men mere på føleplan, og jeg ved ikke altid hvad der kommer ud af det, jeg kan bare mærke en hel masse i dagene op til nytåret, og så er det som om energien skifter i dagene efter nytåret. Det er alle mulige følelser der er blandet sammen, ikke noget godt eller dårligt... noget der rækker meget videre ud.Faktisk har jeg altid drømt om at holde nytår alene, og så er jeg alligevel endt med at sige ja til en invitation, og det har været hyggeligt, men det har ikke været det jeg virkelig gerne ville. Det bliver det i år, for jeg har en bindende aftale med mig selv. Det er så dejlig nemt når man har et barn der skal sove. Og jeg glæder mig så meget til i morgen at jeg rent faktisk, trods feber stadigvæk, har sommerfugle i maven. Især til at drikke bobler og lære den alkoholfrie verdens bobler at kende.Og så er det magisk at vågne d. 1 januar og have det fantastisk i kroppen. Det har jeg prøvet et par gange nu, og hvert år tænker jeg "ALTID igen! Damn hvor er det bare nice!" Og det vil jeg gentage. Hvordan skal du holde nytår i morgen?